Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/290

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
262
Aale Frøkne.

Herre, men havde heller ikke ſiden den Tid en rolig Time, indtil han paa ſin egen Opfordring blev dræbt af den unge Had, hvis Fader var falden for hans Haand.

Da der, efter hvad ovenfor er viiſt, intet i Tidsregningen er til Hinder for at antage Aale Frøkne ſamtidig baade med Frode Frøkne og Braavallaſlaget, ja dette endog ſynes at være det ene rigtige, behøver man heller ikke med Saxo at antage Aale Frøkne, om hvis Herkomſt han forreſten ſynes uvidende, for Søn af nogen anden end Fridleif, ſaaledes ſom Ynglingaſaga fortæller. Imidlertid veed Saxo ſelv, ſom vi ovenfor have ſeet, omſtændeligt at fortælle øm Fridleifs anden, i Norge føde og opdragne Søn Olaf, om hvem han endog beretter, at hans Fader adſpurgte de trende Norner[1] om hans tilkommende Skjebne, og at den førſte af disſe ſkjenkede ham Skjønhed og Yndeſt, den anden Gavmildhed men den tredie, der var ondſkabsfuld, Karrighed. Da Navnene Olaf, Aalaf, Ole og Aale oftere forvexles, er det næſten paatageligt, at denne Olaf hos Saxo er Ynglingaſagas Aale Frøkne[2]. Endog hine Spaadomme, ſom Saxo anfører, gjøre det nødvendigt at antage, at der om Olaf maa have været vidtløftige Sagn, hvori Spaadommene gik i Opfyldelſe, men hvilke Saxo dog enten ikke har kjendt, eller ogſaa under Fortællingens Løb glemt at meddele. At Hundluljods „Aale, der fordum var fremſt i Styrke“, (ſe ovenfor S. 198) ligeledes er Aale Frøkne, kan neppe betvivles.

Det er derfor at antage, at Sagnene om Frode Frøkne og Aale Frøkne virkelig høre ſammen, at de indeholde Begivenheden forefaldne i den ſildigere Periode af Skjoldungetiden, og paa mange Maader gribende ind ſaavel i Svithjods ſom Norges Hiſtorie. Og navnligen ſynes det ſydlige eller gotiſke Norge at have været Skuepladſen for Aale Frøknes Bedrifter. Disſe ſynes ogſaa at maatte ſættes endeel Aar ſenere end Frodes, der med ſtørſt Rimelighed henføres til Harald Hildetands tidligere Periode, hvilken overhoved er meget dunkel og tildeels endog ubekjendt[3].

  1. Saaledes maa man vel overſætte de „ternas sedes totidem nymphæ in sacello deorum ædis occupantes“, ſom Saxo omtaler (S. 273).
  2. Saxo kalder Aale Frøkne ſtedſe Olo vegetus; men man finder oftere, at Folk, der hed Olaf, kaldte ſig Ole, f. Ex. Olaf Tryggvaſøn; nu er det, ſom bekjendt, endog det ſædvanlige.
  3. Herom vil der i det Følgende (§ 10) blive handlet udførligere. Foreløbigt ville vi blot bemærke, at ſaavel Saxo ſom vore Oldſkrifter næſten udelukkende dvæle ved den Periode af Harald Hildetands Liv, der har Henſyn til Braavallaſlaget, men vide lidet at fortælle om hans tidligere lange Regjerings. Saxo gjør ſig endog ſkyldig i Selvmodſigelſer, hvor Talen er om hans Herkomſt.