Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
261
Aale Frøkne.

den egentlige Overkonge i Danmark, men det omtaler ogsaa flere Underkonger under ham.

Aale hin Frøkne, der i Oldskrifterne er uadskillelig fra Starkad, fordi Mordet paa ham var Starkads tredie Nidingsdaad, er omgiven af megen Dunkelhed. Ifølge Ynglingasaga var han en Søn af Fridleif, og saaledes Frode Frøknes Broder; han underlagde sig, heder det, Svithjod, og herskede i Uppsala 25 Aar, indtil Starkad dræbte ham[1]. Saxo fortæller mangt og meget om ham, men gjør ham deels, under Navnet Olaf, til Fridleifs Søn, deels, som Aale, til en Søn af Harald Hildetands Syster og en norsk Høvding, ved Navn Sigurd. Aale udmærkede sig, heder det, ved alle Sjæls– og Legems-Gaver; især havde han et saa skarpt Blik, at Ingen kunde udholde at see ham lige i Øjnene. Femten Aar gammel, fældte han tvende Røvere paa Eidskogen, nemlig Gunne Herse fra Thelemarken og hans Søn Grim. Paa den Tid var der to Berserker, Brødrene Hjall og Skate, hvis Overmod og Voldsomhed gik saa vidt, at de røvede de fornemste Mænds Døttre og toge dem til Friller. Saaledes meldte de ogsaa Olaf, Kongen i Vermeland, at hvis han vilde beholde sin Datter Aasa, maatte han selv eller en anden bestaa en Kamp med dem. Da Aale hørte dette, ilede han til Olafs Gaard, tilbød sig selv at bestaa Kampen og møde Berserkerne, der tillige understøttedes af ti Trælle, paa en Holm i en Sø, og kæmpede med dem paa een Gang, alene paa det Vilkaar, at Ingen skulde angribe ham bagfra. Han fældte dem alle tolv med sit gode Sverd Løgder, og vandt derved Aasas Haand. Begge Brødrene bleve lagte i en Høj, som sidenefter fik Navn efter dem. Sidenefter befriede han sit Fædrenerige fra nogle Voldsmænds Angreb, blev af sin Fader udnævnt til Søkonge, overvandt en Mængde Søkonger, blev kjendt med Starkad og sluttede Venskab med ham. Han besøgte derpaa sin Morbroder Harald, men sluttede sig siden til Sigurd Ring, deeltog i Braavallaslaget og blev Underkonge i Skaane. Hertil føjede han, heder det, senere Sjæland, men herskede saa grusomt, at tolv Høvdinger sammensvore sig mod ham for at rydde ham afvejen. De bestak Starkad med 120 Pund Guld til at angribe ham i Badet. Starkad, over hvem den Forbandelse hvilede, at han skulde begaa trende Nidingsverker[2], dræbte virkelig sin Ven og

  1. Yngl. S. Cap. 29.
  2. Saaledes lod Thors Dom eller Udsagn om ham, efter den udførlige Fortælling i Gautr. S. Cap. 7, jvfr. Saxo S. 276. Se derom nedenfor, § 11. Hans første Nidingsdaad var Vikars Drab, og hans sidste Drabet paa Aale; men Sagnet om hans anden Nidingsdaad maa være tabt, siden den ingensteds findes omtalt. Aales Død fortælles hos Saxo 8 B. S. 396 flg.; i Norna-Gests S. Cap. 8.