Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/289

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
261
Aale Frøkne.

den egentlige Overkonge i Danmark, men det omtaler ogſaa flere Underkonger under ham.

Aale hin Frøkne, der i Oldſkrifterne er uadſkillelig fra Starkad, fordi Mordet paa ham var Starkads tredie Nidingsdaad, er omgiven af megen Dunkelhed. Ifølge Ynglingaſaga var han en Søn af Fridleif, og ſaaledes Frode Frøknes Broder; han underlagde ſig, heder det, Svithjod, og herſkede i Uppſala 25 Aar, indtil Starkad dræbte ham[1]. Saxo fortæller mangt og meget om ham, men gjør ham deels, under Navnet Olaf, til Fridleifs Søn, deels, ſom Aale, til en Søn af Harald Hildetands Syſter og en norſk Høvding, ved Navn Sigurd. Aale udmærkede ſig, heder det, ved alle Sjæls— og Legems-Gaver; iſær havde han et ſaa ſkarpt Blik, at Ingen kunde udholde at ſee ham lige i Øjnene. Femten Aar gammel, fældte han tvende Røvere paa Eidſkogen, nemlig Gunne Herſe fra Thelemarken og hans Søn Grim. Paa den Tid var der to Berſerker, Brødrene Hjall og Skate, hvis Overmod og Voldſomhed gik ſaa vidt, at de røvede de fornemſte Mænds Døttre og toge dem til Friller. Saaledes meldte de ogſaa Olaf, Kongen i Vermeland, at hvis han vilde beholde ſin Datter Aaſa, maatte han ſelv eller en anden beſtaa en Kamp med dem. Da Aale hørte dette, ilede han til Olafs Gaard, tilbød ſig ſelv at beſtaa Kampen og møde Berſerkerne, der tillige underſtøttedes af ti Trælle, paa en Holm i en Sø, og kæmpede med dem paa een Gang, alene paa det Vilkaar, at Ingen ſkulde angribe ham bagfra. Han fældte dem alle tolv med ſit gode Sverd Løgder, og vandt derved Aaſas Haand. Begge Brødrene bleve lagte i en Høj, ſom ſidenefter fik Navn efter dem. Sidenefter befriede han ſit Fædrenerige fra nogle Voldsmænds Angreb, blev af ſin Fader udnævnt til Søkonge, overvandt en Mængde Søkonger, blev kjendt med Starkad og ſluttede Venſkab med ham. Han beſøgte derpaa ſin Morbroder Harald, men ſluttede ſig ſiden til Sigurd Ring, deeltog i Braavallaſlaget og blev Underkonge i Skaane. Hertil føjede han, heder det, ſenere Sjæland, men herſkede ſaa gruſomt, at tolv Høvdinger ſammenſvore ſig mod ham for at rydde ham afvejen. De beſtak Starkad med 120 Pund Guld til at angribe ham i Badet. Starkad, over hvem den Forbandelſe hvilede, at han ſkulde begaa trende Nidingsverker[2], dræbte virkelig ſin Ven og

  1. Yngl. S. Cap. 29.
  2. Saaledes lod Thors Dom eller Udſagn om ham, efter den udførlige Fortælling i Gautr. S. Cap. 7, jvfr. Saxo S. 276. Se derom nedenfor, § 11. Hans førſte Nidingsdaad var Vikars Drab, og hans ſidſte Drabet paa Aale; men Sagnet om hans anden Nidingsdaad maa være tabt, ſiden den ingenſteds findes omtalt. Aales Død fortælles hos Saxo 8 B. S. 396 flg.; i Norna-Geſts S. Cap. 8.