Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
259
Ingjald Starkadsfostre.

Engang, da Starkad var borte paa et saadant, forsøgte Saxerne paany at afkaste det danske Overherredømme, og sendte Mænd til Frode, der udæskede ham til Tvekamp. Men medens Frode betænkte sig paa, hvad Svar han skulde give, kom Starkad pludselig tilbage fra sit Tog, og paastod at det var upassende for en Konge at give sig i Tvekamp med andre end sine Lige; derimod tilbød han sig selv i hans Sted. Saxerne overtalte ved Løfter om store Belønninger en af deres Kæmper, ved Navn Hama, til at møde Starkad; det saa i Førstningen ud til, at Hama skulde blive den sejrende, men omsider fældte Starkad ham, og Danernes Herredømme over Saxerne blev strengere end nogensinde. Deres Konge Haanef søgte at løsrive sig, men Frode satte over Elben, slog og fældte ham ved det efter ham opkaldte Hanofra (Hanover). Nu søgte Sverting, den anden Saxerkonge, at hjelpe sig ved List. Hyklende Venskab for ham, indbød han ham til sig til et Gilde, og lod under dette Huset, hvori de sad, antænde. Frode mærkede Forræderiet, og gjennemborede Sverting, førend han kunde undkomme, dog blev ogsaa Frode selv dræbt af Svertings Sønner, eller, som de kaldtes, Svertlingerne[1].

Frodes Søn Ingjald eller Ingild havde været opfostret af Starkad, hvorfor han og sædvanligviis kaldes Starkadarfostre. Men han slægtede desuagtet ikke sin Fader paa, og forfaldt til Vellevnet og Blødagtighed, saa at Starkad i Harme forlod ham og drog til Kong Halfdan i Sverige. Det gik saavidt med Ingjalds Forglemmelse af hvad han skyldte sin Hæder, at han endog sluttede Venskab med Svertlingerne, og egtede deres Syster. Da Uvæsenet havde naaet en saadan Højde, at endog en Mand af den laveste Herkomst vovede at indlade sig i en Kjærlighedshistorie med Ingjalds Syster Helga, kunde Starkad ej længer holde sig, men skyndte sig tilbage fra Sverige, for at bringe Sagerne paa Fode igjen. Hvorledes Starkad forhaanede hendes Bejler, irettesatte hende selv, bestod en Kamp for hendes Skyld med Kæmpen Angantyr og hans ni Brødre, og omsider, efter en Straffetale for Ingjald, fik denne til at gaa i sig selv og blive et andet Menneske, fortælles udførligt af Saxo[2]. Starkad hørte ikke op med sine Bebrejdelser, førend Ingjald under selve Drikkelaget drog Sverdet, og nedsablede alle Svertlingerne ved sit eget Bord. Derpaa drog Starkad bort.

Frode Frøkne ligger allerede den sikkrere Historie meget nærmere end Rolf Krake. Den paalidelige Landnáma lader Helge magre, en af Islands fornemste Nybyggere, nedstamme i lige Linje fra ham. Helge, heder det,

  1. Esromkrøn. Langeb. Script. I. 227. Laxd. S. Cap. 1.
  2. Saxo, S. 284 flgg. Hyppige Vers af Starkad anføres; men den hele Beretning er dog saa sagnmæssig, at den mere tilhører Mythologien end Historien. Den er meddeelt i min „Nordmændenes Gudelære i Hedenold“ S. 137–140.