Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/287

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
259
Ingjald Starkadsfoſtre.

Engang, da Starkad var borte paa et ſaadant, forſøgte Saxerne paany at afkaſte det danſke Overherredømme, og ſendte Mænd til Frode, der udæſkede ham til Tvekamp. Men medens Frode betænkte ſig paa, hvad Svar han ſkulde give, kom Starkad pludſelig tilbage fra ſit Tog, og paaſtod at det var upasſende for en Konge at give ſig i Tvekamp med andre end ſine Lige; derimod tilbød han ſig ſelv i hans Sted. Saxerne overtalte ved Løfter om ſtore Belønninger en af deres Kæmper, ved Navn Hama, til at møde Starkad; det ſaa i Førſtningen ud til, at Hama ſkulde blive den ſejrende, men omſider fældte Starkad ham, og Danernes Herredømme over Saxerne blev ſtrengere end nogenſinde. Deres Konge Haanef ſøgte at løsrive ſig, men Frode ſatte over Elben, ſlog og fældte ham ved det efter ham opkaldte Hanofra (Hanover). Nu ſøgte Sverting, den anden Saxerkonge, at hjelpe ſig ved Liſt. Hyklende Venſkab for ham, indbød han ham til ſig til et Gilde, og lod under dette Huſet, hvori de ſad, antænde. Frode mærkede Forræderiet, og gjennemborede Sverting, førend han kunde undkomme, dog blev ogſaa Frode ſelv dræbt af Svertings Sønner, eller, ſom de kaldtes, Svertlingerne[1].

Frodes Søn Ingjald eller Ingild havde været opfoſtret af Starkad, hvorfor han og ſædvanligviis kaldes Starkadarfoſtre. Men han ſlægtede desuagtet ikke ſin Fader paa, og forfaldt til Vellevnet og Blødagtighed, ſaa at Starkad i Harme forlod ham og drog til Kong Halfdan i Sverige. Det gik ſaavidt med Ingjalds Forglemmelſe af hvad han ſkyldte ſin Hæder, at han endog ſluttede Venſkab med Svertlingerne, og egtede deres Syſter. Da Uvæſenet havde naaet en ſaadan Højde, at endog en Mand af den laveſte Herkomſt vovede at indlade ſig i en Kjærlighedshiſtorie med Ingjalds Syſter Helga, kunde Starkad ej længer holde ſig, men ſkyndte ſig tilbage fra Sverige, for at bringe Sagerne paa Fode igjen. Hvorledes Starkad forhaanede hendes Bejler, iretteſatte hende ſelv, beſtod en Kamp for hendes Skyld med Kæmpen Angantyr og hans ni Brødre, og omſider, efter en Straffetale for Ingjald, fik denne til at gaa i ſig ſelv og blive et andet Menneſke, fortælles udførligt af Saxo[2]. Starkad hørte ikke op med ſine Bebrejdelſer, førend Ingjald under ſelve Drikkelaget drog Sverdet, og nedſablede alle Svertlingerne ved ſit eget Bord. Derpaa drog Starkad bort.

Frode Frøkne ligger allerede den ſikkrere Hiſtorie meget nærmere end Rolf Krake. Den paalidelige Landnáma lader Helge magre, en af Islands fornemſte Nybyggere, nedſtamme i lige Linje fra ham. Helge, heder det,

  1. Esromkrøn. Langeb. Script. I. 227. Laxd. S. Cap. 1.
  2. Saxo, S. 284 flgg. Hyppige Vers af Starkad anføres; men den hele Beretning er dog ſaa ſagnmæsſig, at den mere tilhører Mythologien end Hiſtorien. Den er meddeelt i min „Nordmændenes Gudelære i Hedenold“ S. 137—140.