hos Kong Harald paa Agder, og fik af ham Tromø, hvor han bosatte sig. Storvirk indebrændtes af sine Svogere, der vilde hevne Systerens Ran; men Starkad undkom, og blev opfød hos Kong Harald tilligemed dennes Søn Vikar. Der fortælles endvidere, hvorledes Harald blev dræbt af Herthjof, Kongen paa Hørdeland, der underkastede sig hans Rige og tog Starkad og Vikar med sig til sit Hjem; hvorledes det lykkedes dem at tage Hevn over Herthjof, hvorledes Vikar blev en mægtig Konge, hvorledes Odin skjenkede Starkad gode Gaver, blandt andet et Liv i tre Menneskealdere, medens Thor fordømte ham til at udføre en Nidingsdaad i hver, og hvorledes hans første Nidingsdaad var at dræbe sin Fostbroder Vikar[1]. Hans øvrige Bedrifter opregnes af Saxo. Han lader ham – vistnok efter de gamle Kvad – udføre Heltegjerninger i Rusland, Bjarmeland og Sverige. Blandt andet skal han have opholdt sig i sov Aar hos Ynglingekongerne Aalrek og Erik, hvor han forhaanedes af Hirdmændene, og endelig, ked saavel heraf som af de uhyggelige, blødagtige Offerceremonier i Uppsala, drog ud paa nye Æventyr[2]. Han gav sig i Tjeneste hos Søkongen Hake[3], og hjalp ham siden at overvinde den karrige og nidske, men ellers til alslags Gøglespil og Strengeleg hengivne Uppsala-Konge Hugleik, en Sønnesøn af Aalrek, der paa en Ridefart var kommen i en Strid med sin Broder, som endtes med, at de sloge hinanden indbyrdes ihjel med deres Bidsler[4]. Starkad udførte fremdeles mange Heltegjerninger i Østerleden mod Kurer, Sember, Semgaller, og led endelig Skibbrud paa Danmarks Kyst, hvor Kong Frode, af Ærbødighed for hans store Navn, indbød ham til sig, sluttede Fostbroderskab med ham, og betroede ham Skibe og Folk, deels for at værne Landet mod Sørøveres Angreb, deels for selv at drage paa Søtog.
(Gautr. S. Cap. 7). Det er saaledes tydeligt, at en Sammenblanding af flere, deels mythiske, deels historiske Sagn her har fundet Sted, og at der, naar det mythiske saavidt muligt borttages, dog bliver noget historisk tilbage, eller at der i Slutningen af det 7de og Begyndelsen af det 8de Aarhundrede virkelig har været en mærkelig, og med digterisk Evne i høj Grad begavet Helt ved Navn Starkad, der spillede en vigtig Rolle ved de nordiske Hoffer. Forresten ere neppe alle eller endog de fleste af de Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad i Munden, egte.
- ↑ Gautreks S. C. 7, Saxo 6te B. S. 276. Om Vikar og hans Æt vil der i det Følgende blive udførligen handlet, se nedenfor § 11.
- ↑ Saxo, S. 278, jvfr. Yngl. S. Cap. 23. Saxo kalder disse Ynglingekonger „filii Fro“; de kaldes ogsaa i Thjodolfs Vers „Freys afspringi“.
- ↑ Denne Hake, der tilligemed Hugleik tilhører en egen Sagnkreds for sig selv, nemlig den om Hagbard og Signy, kalder Saxo urigtigt Daniæ tyrannus, ligesom han endnu urigtigere henfører Hugleik til Dublin paa Irland (S. 279). Sagnet om Hake, Hugleik, og Hakes Død, fortælles uforvansket i Yngl. S. Cap. 25 og 27. Vi komme nedenfor (i § 13) til at berøre det nærmere.
- ↑ Yngl. S. Cap. 23.
