Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/286

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
258
Starkad.

hos Kong Harald paa Agder, og fik af ham Tromø, hvor han boſatte ſig. Storvirk indebrændtes af ſine Svogere, der vilde hevne Syſterens Ran; men Starkad undkom, og blev opfød hos Kong Harald tilligemed dennes Søn Vikar. Der fortælles endvidere, hvorledes Harald blev dræbt af Herthjof, Kongen paa Hørdeland, der underkaſtede ſig hans Rige og tog Starkad og Vikar med ſig til ſit Hjem; hvorledes det lykkedes dem at tage Hevn over Herthjof, hvorledes Vikar blev en mægtig Konge, hvorledes Odin ſkjenkede Starkad gode Gaver, blandt andet et Liv i tre Menneſkealdere, medens Thor fordømte ham til at udføre en Nidingsdaad i hver, og hvorledes hans førſte Nidingsdaad var at dræbe ſin Foſtbroder Vikar[1]. Hans øvrige Bedrifter opregnes af Saxo. Han lader ham — viſtnok efter de gamle Kvad — udføre Heltegjerninger i Rusland, Bjarmeland og Sverige. Blandt andet ſkal han have opholdt ſig i ſov Aar hos Ynglingekongerne Aalrek og Erik, hvor han forhaanedes af Hirdmændene, og endelig, ked ſaavel heraf ſom af de uhyggelige, blødagtige Offerceremonier i Uppſala, drog ud paa nye Æventyr[2]. Han gav ſig i Tjeneſte hos Søkongen Hake[3], og hjalp ham ſiden at overvinde den karrige og nidſke, men ellers til alſlags Gøgleſpil og Strengeleg hengivne Uppſala-Konge Hugleik, en Sønneſøn af Aalrek, der paa en Ridefart var kommen i en Strid med ſin Broder, ſom endtes med, at de ſloge hinanden indbyrdes ihjel med deres Bidſler[4]. Starkad udførte fremdeles mange Heltegjerninger i Øſterleden mod Kurer, Sember, Semgaller, og led endelig Skibbrud paa Danmarks Kyſt, hvor Kong Frode, af Ærbødighed for hans ſtore Navn, indbød ham til ſig, ſluttede Foſtbroderſkab med ham, og betroede ham Skibe og Folk, deels for at værne Landet mod Sørøveres Angreb, deels for ſelv at drage paa Søtog.

(Gautr. S. Cap. 7). Det er ſaaledes tydeligt, at en Sammenblanding af flere, deels mythiſke, deels hiſtoriſke Sagn her har fundet Sted, og at der, naar det mythiſke ſaavidt muligt borttages, dog bliver noget hiſtoriſk tilbage, eller at der i Slutningen af det 7de og Begyndelſen af det 8de Aarhundrede virkelig har været en mærkelig, og med digteriſk Evne i høj Grad begavet Helt ved Navn Starkad, der ſpillede en vigtig Rolle ved de nordiſke Hoffer. Forreſten ere neppe alle eller endog de fleſte af de Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad i Munden, egte.

  1. Gautreks S. C. 7, Saxo 6te B. S. 276. Om Vikar og hans Æt vil der i det Følgende blive udførligen handlet, ſe nedenfor § 11.
  2. Saxo, S. 278, jvfr. Yngl. S. Cap. 23. Saxo kalder disſe Ynglingekonger „filii Fro“; de kaldes ogſaa i Thjodolfs Vers „Freys afspringi“.
  3. Denne Hake, der tilligemed Hugleik tilhører en egen Sagnkreds for ſig ſelv, nemlig den om Hagbard og Signy, kalder Saxo urigtigt Daniæ tyrannus, ligeſom han endnu urigtigere henfører Hugleik til Dublin paa Irland (S. 279). Sagnet om Hake, Hugleik, og Hakes Død, fortælles uforvanſket i Yngl. S. Cap. 25 og 27. Vi komme nedenfor (i § 13) til at berøre det nærmere.
  4. Yngl. S. Cap. 23.