Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
257
Starkad.

han endog forekommer ſom en af Hovedperſonerne i Braavalla-Slaget, følgelig i en forholdsviis ſildig Tidsalder, og da Navnet ſelv ikke hører til de ualmindelige i Norge og paa Island, ſynes man dog at maatte antage, at der bar været en virkelig hiſtoriſk Starkad, hvis Bedrifter enten ere blevne fabelagtigt udſmykkede, eller hvem man har gjort til eet med en mythiſk Starkad. Dette bliver ſaameget ſandſynligere, ſom vore Oldſagn ſelv omtale tvende Starkader, en ældre, der ligefrem kaldes en Jotun med 8 Arme, altſaa en Fabelhelt, og en yngre Starkad, der udgives for at være hans Sønneſøn, medens de dog andenſteds forvexle dem, eller nævne dem begge ſom een Perſon[1]. Storvirk blev, fortælles der, Landværnsmand


andre af Starkads Digte, ligeſom Brudſtykker deraf meddeles i Gautreks Saga; endelig paaberaabes Starkad ſom digteriſk Autoritet i det rhetoriſke Tillæg til Skálda (S. 311). Tilværelſen af Starkad-Digte kan ſaaledes ikke betvivles.

  1. Fortællingen om den ældre Starkad lyder i Korthed ſaaledes: Starkad var en hundviis Jøtun, der levede ved Alufos og kaldes Aludreng. Han havde 8 Arme, og kunde ſtride med 4 Sverd paa een Gang. Hans Fæſtemø var Agn Alfeſprenge fra Jøtunheim; men eengang, da Starkad var dragen nord over Elivaagerne, kom den jetteſterke Hergrim Halvtrold, Berg-Riſen Arngrims Søn, og røvede hende. Starkad bød Hergrim Valget mellem at give hende tilbage eller Holmgang. Hergrim valgte Holmgangen; de kæmpede ved den øverſte Fos paa Eidet, og Hergrim faldt. Agn, ſom imidlertid havde faaet Hergrim kjær og født ham en Søn, Grim, vilde ikke overleve ham, men gjennemborede ſig med et Sverd. Starkad tog alt Hergrims Gods tilligemed hans Søn Grim. Siden røvede han Alfhild, Kong Alfs Datter fra Alfheim, og havde med hende Datteren Bauggerd. Kong Alf anraabte Thor om Biſtand for at faa Datteren tilbage. Thor dræbte Starkad, og gav Alfhild tilbage til hendes Fader. Strax efter Tilbagekomſten fødte hun Sønnen Storvirk. Grim, der havde ledſaget hende, blev ſiden gift med Bauggerd; deres Søn var Arngrim Berſerk paa Holm, der i ſit Egteſkab med Eyfura blev Fader til de navnkundige Kæmper Angantyr og hans 11 Brødre, omtalte baade hos Saxo, i Hyndluljod (22, 23), i Ørvarodds Saga og i Hervararſaga. Storvirk røvede Unn, Datter af Freke Jarl paa Haalogaland, og havde med hende Sønnen Starkad, den egentlige Sagnhelt. (Se Herv. Saga Cap. 1, Gautr. Saga Cap. 3). — Her ere ældgamle helgelandſke Sagn paa en beſynderlig Maade blandede med Sagn fra det ſydlige Norge. Hvad der fortælles om Halvtrolde, Jøtunheim o. ſ. v., ſtempler Sagnet aabenbart ſom helgelandſk — Navnet Haalogaland ſelv ikke at omtale —; derimod kan det ikke negtes, at allerede Alf minder om det ſydlige Norge, og at iſærdeleshed Alefos (Ölufossar) og Eid endog nærmere antyde en Lokalitet i Grenland nær ved Thelemarken; idetmindſte findes her baade „Ulefos“ og „Eid“ tæt ved hinanden, og ved en Elv med flere Fosſefald. Men dette er ikke alt. Saxo kjender kun een Starkad, og lader ham være fød i Jøtunheim (ea regione, quæ Sveciam ab oriente complectitur, quamque nunc Estonum aliarumque gentium numerosa barbaries latis sedibus tenet) med ſex Arme, af hvilke Thor rykkede de fire bort. Og i et Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad den yngre ſelv i Munden, heder det, at Folk kaldte ham en gjenfød Jøtun, og troede paa ham at ſee Jettemærket efter de 8 Arme, ſom Thor nordenfor Fjeldet rykkede fra Hergrims Banemand