Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/284

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
256
Starkad.

lagde Saxerne en Kopſkat. Derved ſattes han iſtand til at viſe en overordentlig Gavmildhed, hvorved han indlagde ſig en Berømmelſe, der overgik hans Forfædres[1]. Den ſvenſke Ynglingekonge Egil kom til ham, fordreven af ſin Træl Tunne, og bad ham om Hjelp; han lovede til Gjengjeld at ville betale Skat af Svithjod Frode ſendte ham Folk og Kæmper, ved hvis Hjelp han fældte Tunne; dog betalte Egil ikke formelig Skat, kun Gaver. Egil blev dræbt af en vild Tyr, og hans Søn Ottar vægrede ſig aldeles ved at betale Skat. Frode, der var en ſtor Hærmand, drog derfor med en Hær til Svithjod og herjede. Sommeren efter gjorde Frode et Tog i Øſterveg; heraf benyttede Ottar ſig til at gjøre et Herjetog til Danmark. Han vovede ikke at lande paa Sjæland, men ſejlede til Jylland og herjede paa Vendſysſel Men Frodes Jarler, Vøtt og Faſte, hvilke han havde ſat til at ſtyre Landet i hans Fraværelſe, ſamlede en Hær, ſejlede til Liimfjorden, overfaldt Ottar og dræbte ham med Størſtedelen af hans Folk. Danerne ſlængte hans Lig paa en Høj til et Bytte for Rovdyr; de gjorde en Krage af Træ og ſendte den til Svithjod med den Hilſen, at deres Konge ej var mere værd; derfor blev han kaldet Vendilkraake[2].

Frodes Navn er iſær blevet forherliget ved den Forbindelſe, i hvilken han ſtedſe nævnes med Nordmanden Starkad, den nordiſke Mythekredſes Herakles. I denne Helts Hiſtorie blander der ſig ſaameget der er aabenbart mythiſk, og ſaameget der ſeer ud ſom hiſtoriſk Sandhed, at man bliver tvivlraadig, om man ſkal anſee ham for en virkelig hiſtoriſk Perſonlighed eller kun ſom en digteriſk Levendegjørelſe af den nordiſke Kæmpe-Aand med alle dens Dyder og Lyder. Navnet ſelv, der aabenbart er udledet af den ſamme Rod ſom Ordet „ſterk“, bliver her noget mistænkeligt; det ſynes allerede i og for ſig at betegne ham ſom Kæmpeſtyrkens Repræſentant[3]. Da man imidlertid havde ældgamle Kvad, der udtrykkeligt tillægges Starkad, og om hvis Authenti der ej ſynes at have været nogen Tvivl[4]; da

  1. Saxo, 6te B. S. 273. Saxo fortæller om den ældre, hos ham egentlige, Frode Frøkne, at han ſkal have overvundet den norſke Konge Freygeir i en Tvekamp paa en Ø, der fik Navn efter Frode (Frodung eller Frogn i Tyrifjorden), men dette geogr. Sagn er viſtnok ogſaa kun et Æventyr.
  2. Snorre Yngl. Saga Cap. 31.
  3. Starkaðr eller Störkuðr kan blot betyde „den ſterkt virkende“. Navnet er ſenere urigtigt fordrejet til „Sterkodder“.
  4. Der er endog et eget Verſemaal, der efter Starkad kaldes Starkaðarlag. Saxo paaberaaber ſig hans Kvad om Braavallaſlaget, og melder udtrykkeligt, at han efter dette Kvad leverer Fortegnelſen over de i Slaget deeltagende Helte (8 B. S. 376). Man gjenkjender ogſaa tydeligt i denne Fortegnelſe Riimbogſtaverne, i den Grad at man tildeels kan reſtaurere mange af Verſene. Den ſamme Kilde, men uafhængigt af Saxo, ſees at være fulgt i den Fortegnelſe over Krigerne, ſom leveres i det ſaakaldte Sögubrot (Fornald. Sögur Norðrl. I. S. 378 flgg.). Saxo meddeler hiſt og her flere latinſke Omſkrivninger af