Næstefter Rolf Krake er der ingen af Skjoldunge-Kongerne, om hvilken Sagnet har spredet en større Glands, end Frode Frøkne, og hvad der fortælles om ham, er mere virkelig Historie og mindre sagnmæssigt, end hvad der berettes om Rolf Krake. Saxo og de danske Kongerækker, der følge ham, gjøre idetmindste to forskjellige Froder af ham, og henføre ellers flere af de til hans Sagnkreds henhørende Begivenheder til aldeles forskjellige Aarhundreder[1]. De fleste Beretninger ere enige om at gjøre ham til en Søn af Fridleif Frodesøn, hvem Sagnet tillægger en Mængde fabelagtige Bedrifter i Norge[2]. Det heder, at Fridleif sendte Mænd til den norske Konge Aamunde, for at fri til hans Datter, den skjønne Freygerd; at en af Gesandterne, Frøke, druknede i et Sund, og at Aamunde lod de øvrige drage tilbage med Afslag, mod Freygerds Vilje, der gjerne ønskede at egte en saa anseet Fyrste som Fridleif. Fridleif bekrigede Aamunde, fældte ham i et stort Slag i Frøkesund[3], og egtede Freygerd, med hvilken han havde Sønnen Frode; med en anden Kvinde havde han Sønnen Olaf eller Aale, der siden ogsaa fik Tilnavnet den Frøkne. Frode var, fortælles der, allerede fra Fødselen af saa elsket af Alle, at han neppe engang fik Lov til at gaa paa Jorden, men blev baaren paa Folkenes Arme, saa at han med Rette kunde kaldes Alles Fostersøn. Faderen døde i hans 12te Aar, og de undertvungne saxiske Konger, Sverting og Haanef, vilde benytte sig af hans Barndom til at afkaste Aaget, men han overvandt dem i et Slag og paa-
giver ham Tilnavnet Bjerggram, og antyder endelig at Norges Kongeslægter nedstamme fra ham (p. 329), hvorved han, som ovenanført, gjør ham til eet med Halfdan Gamle.
- ↑ Saxo, og de fleste danske Kongerækker, skjelne mellem Frode frøkne, Hugleiks Søn, og Frode femilde, Fridleifs Søn; det er denne sidste, der egentlig skulde have Tilnavnet den frøkne. Ryklosters Annaler kalde begge Froder den frøkne, og vore Slægtrækker ere enige i at tillægge Frode Fridleifssøn, Ingjalds Fader, dette Tilnavn.
- ↑ Hans Kamp om Riget med Hjarne, den til Konge ophøjede Digter, og med 12 stridbare Brødre i Norge, bærer altfor stærkt Præg af Æventyr, til her at behøve at gjentages. Se Saxo, 6te Bog S. 259–261. Saxo lader den fabelagtige Aan Bogsveiger komme i Berørelse med Fridleif, dette stempler end mere Sagnet om ham som opdigtet.
- ↑ Dette Sund maa ganske vist være Frekøsund paa Nordmøre, tæt ved Fredø, paa Sydsiden; og hertil sigtes vel ogsaa med det Sund, hvori Frøke druknede. Det er altsaa paa Nordmøre at denne Aamunde – han være nu opdigtet eller ej – ifølge det oprindelige Sagn maa have været Konge, og Sagnet er sandsynligviis fra først af nordmørsk; men da alle slige Sagn, der udlede geografiske Navne af Personers Navn, ere højst mistænkelige, de fleste endog reent ud opdigtede, skulde man næsten formode, at Saxo her har benyttet en af de senere Æventyrdigtninger fra 12te Aarhundrede.
