Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/279

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
251
Rolf Krake og Adils.

Rolf synes i Folkesagnet at have indtaget en saa fremragende Plads, at man endog henførte til hans Tid og samlede om ham Kæmper og Helte fra forskjellige Aarhundreder[1]. Der tales om hans Underkonger og Erobringer, uden at disse dog nøjagtigt angives. En af hans Underkonger var Hjørvard, gift med hans Halvsyster Skuld. Hjørvard kaldes deels Goternes, deels Skaanes, deels Sveriges (i saa Fald vel Gautlands) Konge; dette lader formode at Rolf har underkastet sig gotiske Lande, der endnu ikke løde under Hleidrekongen[2]. Rolfs navnkundigste Bedrifter ere de, han udførte mod Sveakongen Adils. Denne beskrives ogsaa som en mægtig og rig Mand, men som havesyg og ondskabsfuld, og især som en stor Blotmand .Han førte Krige, heder det, med en norsk Konge ved Navn Aale den Oplandske, og de aftalte at ville holde et afgjørende Slag paa den tilfrosne Vænerns Iis. Adils opfordrede sin Stifsøn Rolf til at komme ham til Hjelp med sine Kæmper, og lovede ham til Gjengjeld at give Kæmperne Sold, og ham selv tre af de ypperste Klenodier, der fandtes i Svithjod. Rolf kunde selv ikke komme formedelst Ufred med Saxerne, men sendte dog Adils sine Kæmper, og ved disses Hjelp sejrede Adils over Aale, der faldt i Slaget. Af Byttet tilegnede Adils sig hans Hjelm Hildesviin og hans Hest Ravn. Rolfs Kæmper fordrede nu deres Sold, tre Pund Guld til hver, og for deres Herre de trende Klenodier, Hjelmen Hildegalt, Brynjen Finns-leif, og Ringen Sviagriis, der var et Arvestykke i Adils’s Æt. Men den gjerrige Adils negtede dem alt, saa at de tomhændede maatte drage hjem til Rolf. Nu besluttede Rolf selv at hente, hvad der tilkom ham, og rejste strax med sine Kæmper lige til Uppsala, hvor Yrsa tog imod ham, og fulgte ham med hans Mænd til et eget Huus, ej til Kongens Hal. Medens de sad her og drak Øl, kom Adils og hans Mænd ind, lagde Ved paa Ilden, der brandt langsad Gulvet, og gjorde Baalene saa store, at Klæderne begyndte at svides paa Rolf og hans Kæmper. „Er det sandt“, spurgte nu Adils, „at Rolf Krake og hans Berserker hverken fly for Ild eller Jern“? Da løb Rolf op med de Ord: „lad os endnu øge Ilden i Adils’s Huus“, kastede Skjoldet paa Ilden og løb over, idet han sagde: „den flyr ej Ild,

kalde de sin Konge. Rolf svarede: du har givet mig Navn, at jeg skal hede Rolf Krake, men med Navnfæste plejer ogsaa en Gave at følges; nu er du ej istand til at give mig nogen passende Gave, følgelig maa den give, som kan; med disse Ord tog han en Guldring af sin Arm og gav Vøgg den. Vøgg takkede Kongen for Gaven, og lovede højtideligt at dræbe den, som blev Kongens Banemand. Derover lo Rolf og sagde: lidet skal til at glæde Vøgg“. Historien fortælles lidt forskjelligt hos Saxo og i Rolf Krakes Saga.

  1. F. Ex. Svipdag og Geigad, der tilhøre Starkad-Kredsen.
  2. Hjørvards Mænd kaldes Goter i Saxos Omskrivning af Bjarkemaal (2den Bog S. 104, 105). Den esromske Krønike kalder ham Underkonge i Skaane, Saxo (S. 88) i Sverige.