Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/279

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
251
Rolf Krake og Adils.

Rolf ſynes i Folkeſagnet at have indtaget en ſaa fremragende Plads, at man endog henførte til hans Tid og ſamlede om ham Kæmper og Helte fra forſkjellige Aarhundreder[1]. Der tales om hans Underkonger og Erobringer, uden at disſe dog nøjagtigt angives. En af hans Underkonger var Hjørvard, gift med hans Halvſyſter Skuld. Hjørvard kaldes deels Goternes, deels Skaanes, deels Sveriges (i ſaa Fald vel Gautlands) Konge; dette lader formode at Rolf har underkaſtet ſig gotiſke Lande, der endnu ikke løde under Hleidrekongen[2]. Rolfs navnkundigſte Bedrifter ere de, han udførte mod Sveakongen Adils. Denne beſkrives ogſaa ſom en mægtig og rig Mand, men ſom haveſyg og ondſkabsfuld, og iſær ſom en ſtor Blotmand .Han førte Krige, heder det, med en norſk Konge ved Navn Aale den Oplandſke, og de aftalte at ville holde et afgjørende Slag paa den tilfrosne Vænerns Iis. Adils opfordrede ſin Stifſøn Rolf til at komme ham til Hjelp med ſine Kæmper, og lovede ham til Gjengjeld at give Kæmperne Sold, og ham ſelv tre af de ypperſte Klenodier, der fandtes i Svithjod. Rolf kunde ſelv ikke komme formedelſt Ufred med Saxerne, men ſendte dog Adils ſine Kæmper, og ved disſes Hjelp ſejrede Adils over Aale, der faldt i Slaget. Af Byttet tilegnede Adils ſig hans Hjelm Hildeſviin og hans Heſt Ravn. Rolfs Kæmper fordrede nu deres Sold, tre Pund Guld til hver, og for deres Herre de trende Klenodier, Hjelmen Hildegalt, Brynjen Finns-leif, og Ringen Sviagriis, der var et Arveſtykke i Adils’s Æt. Men den gjerrige Adils negtede dem alt, ſaa at de tomhændede maatte drage hjem til Rolf. Nu beſluttede Rolf ſelv at hente, hvad der tilkom ham, og rejſte ſtrax med ſine Kæmper lige til Uppſala, hvor Yrſa tog imod ham, og fulgte ham med hans Mænd til et eget Huus, ej til Kongens Hal. Medens de ſad her og drak Øl, kom Adils og hans Mænd ind, lagde Ved paa Ilden, der brandt langsad Gulvet, og gjorde Baalene ſaa ſtore, at Klæderne begyndte at ſvides paa Rolf og hans Kæmper. „Er det ſandt“, ſpurgte nu Adils, „at Rolf Krake og hans Berſerker hverken fly for Ild eller Jern“? Da løb Rolf op med de Ord: „lad os endnu øge Ilden i Adils’s Huus“, kaſtede Skjoldet paa Ilden og løb over, idet han ſagde: „den flyr ej Ild,

kalde de ſin Konge. Rolf ſvarede: du har givet mig Navn, at jeg ſkal hede Rolf Krake, men med Navnfæſte plejer ogſaa en Gave at følges; nu er du ej iſtand til at give mig nogen pasſende Gave, følgelig maa den give, ſom kan; med disſe Ord tog han en Guldring af ſin Arm og gav Vøgg den. Vøgg takkede Kongen for Gaven, og lovede højtideligt at dræbe den, ſom blev Kongens Banemand. Derover lo Rolf og ſagde: lidet ſkal til at glæde Vøgg“. Hiſtorien fortælles lidt forſkjelligt hos Saxo og i Rolf Krakes Saga.

  1. F. Ex. Svipdag og Geigad, der tilhøre Starkad-Kredſen.
  2. Hjørvards Mænd kaldes Goter i Saxos Omſkrivning af Bjarkemaal (2den Bog S. 104, 105). Den esromſke Krønike kalder ham Underkonge i Skaane, Saxo (S. 88) i Sverige.