Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/277

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
249
Roar og Helge.

meddele hver enkelt Sagnkreds for ſig, med Forbigaaelſe af Alt, hvad der fremſtiller ſig ſom ſenere Aarhundreders Digtning.

Fortællingen om Skjolds Søn, Haddings Fader Gram ſynes hos Saxo at være en reen Digtning; idetmindſte er gramr, ſom vi ovenfor have ſeet, kun en Benævnelſe for hvilken ſom helſt Stridsmand. I Grams og Haddings Hiſtorie omtales en norſk Konge ved Navn Svipdag, der overvandt Gram og underkaſtede ſig baade Danmark og Sverige, indtil han igjen blev overvunden ved Gulland af Hadding, der nu ſelv blev Herre i Danmark og Sverige Men Alt, hvad der hører til Haddings Cyklus, ligger ſaaledes indenfor den egentlige Mythologis Enemærker, at man ikke vel kan benytte det for Hiſtorien[1].

Anderledes forholder det ſig med Sagnene om Helge, Roar (eller Roe) og Rolf Krake. Disſe Sagn ere viſtnok i ſine væſentligſte Omrids hiſtoriſke, danne tilligemed Sagnene om Ynglingekongen Adils i Svithjod en Cyklus for ſig ſelv, og fortaltes med ikke mindre Interesſe i Norge end i Danmark. Iſær var Rolf Krakes Minde anſeet. Han anſaaes ſom den ypperſte af de ældre Konger baade formedelſt Gavmildhed og Tapperhed[2]; og den norſke Konge Olaf den Hellige nævnte ham ſom den, han helſt ønſkede at være, naar han ſkulde være en af Oldtidens hedenſke Konger[3].

Roar og Helge, heder det, vare Sønner af Hleidrekongen Halfdan, efter hvis Død de tiltraadte Regjeringen. De vare forſkjellige baade af Udſeende og Tilbøjelighed. Helge var ſtor og ſterk, og en vældig Krigsmand, Roar var mindre af Væxt og yndede Rolighed. Derfor tilbragte Helge den meſte Tid med at ligge ude paa Krigstog medens Roar ſad hjemme i Landet. Man gav ham ſenere Æren for at have opbygget Staden Roeskilde, der ſkal være opkaldt efter ham.

Paa ſine mange Tog havde Helge flere Elſkovs-Eventyr. Saaledes havde han med Aaluf, en mægtig Dronning i Saxland, Datteren Yrſa, hvilken hendes Moder, for at ſkjule ſin Vanære, lod opdrage blandt ſine Trællekvinder. Paa denne Tid herſkede i Svithjod Ynglingekongen Adils, en rig og mægtig Mand, der ligeledes tilbragte flere Sommere paa Krigstog. Han kom til Saxland og herjede; hans Folk dreve en Flok Kvæg ned til Stranden for at ſlagte det til Skibsforraad. Blandt Kvægets Vogtere, der ogſaa fulgte med, var den ſmukke Yrſa, i hvilken Adils blev ſaa indtagen, at han egtede hende.

Men kort Tid efter kom Helge med en vældig Hær til Svithjod, og Adils, der ej formaaede at gjøre ham Modſtand, tog Flugten. Helge her-

  1. Saxo, 1ſte B. S. 26-60.
  2. Skálda Cap. 13.
  3. Olaf den Hell. Saga i Fornm. Søgur. II 172, 303.