Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
249
Roar og Helge.

meddele hver enkelt Sagnkreds for sig, med Forbigaaelse af Alt, hvad der fremstiller sig som senere Aarhundreders Digtning.

Fortællingen om Skjolds Søn, Haddings Fader Gram synes hos Saxo at være en reen Digtning; idetmindste er gramr, som vi ovenfor have seet, kun en Benævnelse for hvilken som helst Stridsmand. I Grams og Haddings Historie omtales en norsk Konge ved Navn Svipdag, der overvandt Gram og underkastede sig baade Danmark og Sverige, indtil han igjen blev overvunden ved Gulland af Hadding, der nu selv blev Herre i Danmark og Sverige Men Alt, hvad der hører til Haddings Cyklus, ligger saaledes indenfor den egentlige Mythologis Enemærker, at man ikke vel kan benytte det for Historien[1].

Anderledes forholder det sig med Sagnene om Helge, Roar (eller Roe) og Rolf Krake. Disse Sagn ere vistnok i sine væsentligste Omrids historiske, danne tilligemed Sagnene om Ynglingekongen Adils i Svithjod en Cyklus for sig selv, og fortaltes med ikke mindre Interesse i Norge end i Danmark. Især var Rolf Krakes Minde anseet. Han ansaaes som den ypperste af de ældre Konger baade formedelst Gavmildhed og Tapperhed[2]; og den norske Konge Olaf den Hellige nævnte ham som den, han helst ønskede at være, naar han skulde være en af Oldtidens hedenske Konger[3].

Roar og Helge, heder det, vare Sønner af Hleidrekongen Halfdan, efter hvis Død de tiltraadte Regjeringen. De vare forskjellige baade af Udseende og Tilbøjelighed. Helge var stor og sterk, og en vældig Krigsmand, Roar var mindre af Væxt og yndede Rolighed. Derfor tilbragte Helge den meste Tid med at ligge ude paa Krigstog medens Roar sad hjemme i Landet. Man gav ham senere Æren for at have opbygget Staden Roeskilde, der skal være opkaldt efter ham.

Paa sine mange Tog havde Helge flere Elskovs-Eventyr. Saaledes havde han med Aaluf, en mægtig Dronning i Saxland, Datteren Yrsa, hvilken hendes Moder, for at skjule sin Vanære, lod opdrage blandt sine Trællekvinder. Paa denne Tid herskede i Svithjod Ynglingekongen Adils, en rig og mægtig Mand, der ligeledes tilbragte flere Sommere paa Krigstog. Han kom til Saxland og herjede; hans Folk dreve en Flok Kvæg ned til Stranden for at slagte det til Skibsforraad. Blandt Kvægets Vogtere, der ogsaa fulgte med, var den smukke Yrsa, i hvilken Adils blev saa indtagen, at han egtede hende.

Men kort Tid efter kom Helge med en vældig Hær til Svithjod, og Adils, der ej formaaede at gjøre ham Modstand, tog Flugten. Helge her-

  1. Saxo, 1ste B. S. 26-60.
  2. Skálda Cap. 13.
  3. Olaf den Hell. Saga i Fornm. Søgur. II 172, 303.