Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/276

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
248
Danmarks Navn.

kan neppe have været andet, end de øverſte Grændſe-Egne mellem Skaane og Smaaland, og her i disſe Egne turde man vel og kunne ſøge Danernes ældſte Hjem paa den nordiſke Halvø. Men om end Danerne ſelv bleve mægtige hiinſides Sundet, vedblev dog Navnet Gotland, indtil de nye Bevægelſer i det 8de Aarhundrede (ſe § 10) gjorde Danmark til Fællesbenævnelſen for det hele Rige. At Erindringer fra disſe ſenere Bevægelſer hos de ſildigere Tiders Daner kunne have blandet ſig i Sagnet, og bevirket at Danmarks Navn i udvidet Betydning er flyttet for højt op i Tiden, er meget muligt. Thi det er viſt, at Dan ſom Sagnfigur maa have levet paa Folkets Læber førend Benævnelſen Gotland var afløſt af „Danmark“, og at den Erobring eller Omvæltning, han betegner, ej formaaede at frembringe noget ſaadant Navnſkifte. Endog det umiskjendeligen efter Danp benævnte Danpſtad, hvis Beliggenhed dog nu ej kjendes, ſiges udtrukkeligt at ligge i det fornemſte Hered i Reidgotland [1]. Fortællingen om Dan er ſaaledes enten en anden Indklædning for Sagnet om Skjold og Gefjon, eller den ſigter til en Udvidelſe af Hleidrekongernes Magt over Jylland til Ejderen. Dette turde være det rimeligſte. Og i ſaa Tilfælde ſtaar det i umiskjendelig Forbindelſe med de ſaakaldte angelſaxiſke Tog til England.

8. Skjoldunge- og Ynglinge-Sagn. Rolf Krake og Adils

Af de Skjoldunge- og Ynglinge-Sagn, ſom deels vore egne Oldſkrifter, deels Saxo og de øvrige danſke Chroniſter meddele, er der flere, ſom umiddelbart gribe ind i Norges Hiſtorie, andre, ſom uden umiddelbart at gribe ind i den, dog udgjøre en ſaa uadſkillelig Deel af vore Forfædres mythiſk-heroiſke Traditioner, at de i Fremſtillingen deraf umuligt kunne ſavnes. Ynglinge-Sagnene have desuden for Norge en ſærlig Interesſe, ſaaſom de af vore gamle Skalde og Sagn-Optegnere ere ſatte i umiddelbar Forbindelſe med vor ſenere Konge-Æt. Ved alle disſe Sagn er det dog umuligt, at bringe nogen chronologiſk Følge iſtand. Viſtnok have vore Forfædre, ſaavelſom de danſke Chroniſter, opſtillet beſtemte genealogiſke Rækker af Skjoldunger og Ynglinger; men ligeſom de danſke Rækker aldeles ikke pasſe med vore, ſaaledes indeholdes Rækkerne ſelv og de til dem knyttede Sagn altfor tydelige Spor af at være ſammenflikkede af forſkjellige mindre Sagnkredſe, til at man fornuftigviis ſkulde kunne tænke paa, derefter at opſtille en Chronologi; Alt hvad man her kan gjøre, er kun at udſondre og

  1. Hervararſaga Cap. 16. Her tales ogſaa om en Steen, den fagre, der ſtaar paa Danpſtad; ſkulde hermed den ſamme Sten menes, ſom I Esrom-Krøniken kaldes Danerug? I Atlakvida Str. 5 nævnes Danpſtad ſom tilhørende Hunekongen Atles Rige.