Navnene paa de af ham undertvungne Nationer. „Han underkastede sig“, heder det, „mange og stridbare nordiske (arctoas) Folk, og bragte dem til at adlyde sine Love, hvorfor ogsaa flere af vore Forfædre sammenligne ham med Alexander den store“. Her følge nu Navnene paa de undertvungne Folk; flere af disse Navne ere øjensynligt forvanskede af sildigere Afskrivere, dog gjenkjender man med Bestemthed flere germaniske, sarmatiske og tschudiske Navne, tildeels i gotisk Form, som Rugerne (Rogans eller Rogas), Thjuder, (Thiudos, Thividos), maaskee Indbyggerne af Thjod (Thy i Jylland), Jaczvinger eller Jatvjager (Inaxungis eller Inaunxis), en Afdeling af Letterne, Merer (Merens), og Mordver (Mordens), tschudiske Folkeslag, der nævnes i de ældste russiske Annaler[1]. „Da han havde erhvervet saa stort Rige“, vedbliver Jornandes, „taalte han heller ikke at Erulerne skulde gaa fri, men underkastede dem sit Herredømme[2]. Derefter paaførte han Veneterne (ɔ: Venderne, han kalder dem ovenfor Viniderne) Krig, hvilke, egentlig deelte i tre Hovedstammer Vender, Anter og Slaver, maatte adlyde hans Scepter[3]. Derpaa undertvang han Hæsterne (d. e. Esterne), der bebo det germaniske Oceans (Østersøens) langstrakte Kyst, undertvang dem ved sin Klogskab, og herskede saaledes over alle Skythiens og Germaniens Nationer[4]. Hans Død henføres til Aaret 375.
Saxo er, som vi bemærkede, bedst underrettet om Jarmunrek, og hans Fortælling om denne viser sig saa aldeles uafhængig enten af den norske eller den tydske, at det er tydeligt at see baade at den grunder sig paa egte danske Sagn, vedligeholdte, om just ikke i deres gamle Reenhed, fra Goternes Dage, og at den i Danmark eller Reidgotland har haft sit egentlige Hjem. Den lyder i Korthed saaledes: Sivard (Sigurd), Konge
selv; dernæst Halmal eller Hulmul (Saxos Humble), Augis, Amala, Isarna, Ostrogota, Unilt, Athal, Achiulf, Ermanarik.
- ↑ De opregnede Folk ere: Golthes (efter en anden Læsemaade Gothos), Etta (e. a. L. Scythas), Thuidos,. Inarungis (e. a. L. Inaunxis), Vasina, Bovoncas (e. a. L. Vasinabroncas), Merens, Mordens, Remniscans, Rogans (e. a. L. Rogas, Rocas), Tadzans, Athaul (e. a. L. Athual), Navego (kunde her læses Norvego?), Bubegenas (e. a. L. Bubegentas), Eoldas. Sammenlign Nestors russ. Annaler, II. 24.
- ↑ Ved denne Lejlighed omtaler Jornandes Erulernes Herkomst fra „Hele“ eller de mæotiske Sumpe, Snorres Tanakvisler eller Vanakvisler, men aabenbart kun Elvekvislerne, se ovenf. S. 25.
- ↑ Ved venstre Side af de daciske Alper, siger Jorn. l. 5, som vende mod Norden og fra Visklas Udspring strækker sig gjennem uhyre Rum, har Vinidernes talrige Nation nedsat sig; skjønt det nu benævnes med flere Navne og dele sig i flere Stammer, kaldtes de dog fra Begyndelsen af Sklaviner og Anter.
- ↑ Jornandes, De reb. Get. c. 23.
