Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
232
Jarmunrek eller Ermanarik.

Navnene paa de af ham undertvungne Nationer. „Han underkaſtede ſig“, heder det, „mange og ſtridbare nordiſke (arctoas) Folk, og bragte dem til at adlyde ſine Love, hvorfor ogſaa flere af vore Forfædre ſammenligne ham med Alexander den ſtore“. Her følge nu Navnene paa de undertvungne Folk; flere af disſe Navne ere øjenſynligt forvanſkede af ſildigere Afſkrivere, dog gjenkjender man med Beſtemthed flere germaniſke, ſarmatiſke og tſchudiſke Navne, tildeels i gotiſk Form, ſom Rugerne (Rogans eller Rogas), Thjuder, (Thiudos, Thividos), maaſkee Indbyggerne af Thjod (Thy i Jylland), Jaczvinger eller Jatvjager (Inaxungis eller Inaunxis), en Afdeling af Letterne, Merer (Merens), og Mordver (Mordens), tſchudiſke Folkeſlag, der nævnes i de ældſte rusſiſke Annaler[1]. „Da han havde erhvervet ſaa ſtort Rige“, vedbliver Jornandes, „taalte han heller ikke at Erulerne ſkulde gaa fri, men underkaſtede dem ſit Herredømme[2]. Derefter paaførte han Veneterne (ɔ: Venderne, han kalder dem ovenfor Viniderne) Krig, hvilke, egentlig deelte i tre Hovedſtammer Vender, Anter og Slaver, maatte adlyde hans Scepter[3]. Derpaa undertvang han Hæſterne (d. e. Eſterne), der bebo det germaniſke Oceans (Øſterſøens) langſtrakte Kyſt, undertvang dem ved ſin Klogſkab, og herſkede ſaaledes over alle Skythiens og Germaniens Nationer[4]. Hans Død henføres til Aaret 375.

Saxo er, ſom vi bemærkede, bedſt underrettet om Jarmunrek, og hans Fortælling om denne viſer ſig ſaa aldeles uafhængig enten af den norſke eller den tydſke, at det er tydeligt at ſee baade at den grunder ſig paa egte danſke Sagn, vedligeholdte, om juſt ikke i deres gamle Reenhed, fra Goternes Dage, og at den i Danmark eller Reidgotland har haft ſit egentlige Hjem. Den lyder i Korthed ſaaledes: Sivard (Sigurd), Konge

ſelv; dernæſt Halmal eller Hulmul (Saxos Humble), Augis, Amala, Iſarna, Oſtrogota, Unilt, Athal, Achiulf, Ermanarik.

  1. De opregnede Folk ere: Golthes (efter en anden Læſemaade Gothos), Etta (e. a. L. Scythas), Thuidos,. Inarungis (e. a. L. Inaunxis), Vaſina, Bovoncas (e. a. L. Vaſinabroncas), Merens, Mordens, Remniſcans, Rogans (e. a. L. Rogas, Rocas), Tadzans, Athaul (e. a. L. Athual), Navego (kunde her læſes Norvego?), Bubegenas (e. a. L. Bubegentas), Eoldas. Sammenlign Neſtors rusſ. Annaler, II. 24.
  2. Ved denne Lejlighed omtaler Jornandes Erulernes Herkomſt fra „Hele“ eller de mæotiſke Sumpe, Snorres Tanakviſler eller Vanakviſler, men aabenbart kun Elvekviſlerne, ſe ovenf. S. 25.
  3. Ved venſtre Side af de daciſke Alper, ſiger Jorn. l. 5, ſom vende mod Norden og fra Viſklas Udſpring ſtrækker ſig gjennem uhyre Rum, har Vinidernes talrige Nation nedſat ſig; ſkjønt det nu benævnes med flere Navne og dele ſig i flere Stammer, kaldtes de dog fra Begyndelſen af Sklaviner og Anter.
  4. Jornandes, De reb. Get. c. 23.