Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
229
Gjukunger eller Niflunger.

lungen), Gunnar (Tydsk Gundachar, Günther) og Høgne (Hagano), og omsider snigmordersk blev dræbt af dem ved Gunnars Hustru Brynhild Budledatters Anstiftelse, dette fortælles vidtløftigt i Vølsungasaga, og besynges i Eddakvadene, men hører ellers mere hjemme i Mythologien end Historien[1]. Det samme gjelder om Gudernes paafølgende Giftermaal med Kong Atle i Hunaland, om dennes Svig mod Niflungerne for at faa den Skat, de efter Sigurds Død havde tilegnet sig (hodd Niflunga, der Niebelunge Hort), og om Atles Drab ved Gudruns egen Haand[2]. De Eddadigte, som omhandle disse Sagn, give kun faa Stedsbestemmelser. Alle Heltene kaldes „hunske Konger“, uagtet Atle særskilt kaldes Konge i Hunaland, der ved Myrkved (den mørke Skov) var adskilt fra Niflungernes Rige. Dog nævnes Rhinen som den Elv, i hvis Nærhed Begivenhederne foregik; „søndenfor Rhinen“, heder det, blev Sigurd dræbt, og i Rhinen skjulte Niflungerne deres Skat De sildigere prosaiske Udfyldninger og Bearbejdelser have dog, rimeligviis især efter tydske Sagn, bestemt Lokaliteten noget nøjere; Sigmunds Rige bliver Frankland, og en gammel islandsk Rejsebeskrivelse paaviser endog Gnitaheden, hvor Fafner blev dræbt, etsteds mod Vesten mellem Paderborn og Mainz[3]. I det Følgende knytter Fortællingen sig mere til bestemte geographiske Punkter. Gudrun begiver sig til Havet, styrter sig deri og drives „over Fjorden“ til Kong Jonaker, som hun egter; hendes og Sigurds Datter Svanhild bliver gift med Jarmunrek hin rige, Goternes Konge, hvis Søn af et tidligere Egteskab, Randver, beskyldes af den hunske Bikke for at have villet forføre Svanhild; forbittret herover lader Jarmunrek Randver hænge, og Svanhild søndertræde af Heste. Hendes Halvbrødre, Gudruns og Jonakers Sønner Sørle og Hamder, hevne hendes Død ved at angribe Jarmunrek og afhugge hans Hænder og Fødder. Dog blive Sørle og Hamder selv stenede til Døde, da Vaaben ej bide paa deres ypperlige Brynjer[4]. Hermed slutter den oldnorske Sagnkreds. Thi en senere Tilsætning om at Sigurd Fafnersbane og Brynhild skulde have haft en Datter, Aslaug, der siden blev gift med Ragnar Lodbrok, synes kun at

  1. Sigurdarkviða, I., II. og III., Fafnismál, Sigrðrifumál, Brynhildarkvída, Helreið Brynhildar.
  2. Guðrúnarkvíða, I., II, III., Oddrúnargrátr, Atlakvída, Atlamál.
  3. Abbed Nikolas’s Rejseroute fra Midten af 12te Aarh. i Werlauffs Symbolæ ad geogr. med. ævi. – I de gamle burgundiske Love omtales Gibica (Gjuki) og Gundahari (Gunnar) som Burgundernes ældste Konger (Canciani, barbarorum leges ant. IV. p. 15). Ogsaa i den gamle Atlakvida v. l8 kaldes den hunske Kong Atle og hans Mænd, der ligesom han selv havde hyklet Venskab for Gjukes Sønner, „Burgundernes Benner“, herved antydes ogsaa at Gjukungerne vare Burgunder.
  4. Atlakvída, Atlamál, Gudrúnarhvöt, Hamðismál. Se ogs. Skálda, c. 39–42.