Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/257

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
229
Gjukunger eller Niflunger.

lungen), Gunnar (Tydſk Gundachar, Günther) og Høgne (Hagano), og omſider ſnigmorderſk blev dræbt af dem ved Gunnars Huſtru Brynhild Budledatters Anſtiftelſe, dette fortælles vidtløftigt i Vølſungaſaga, og beſynges i Eddakvadene, men hører ellers mere hjemme i Mythologien end Hiſtorien[1]. Det ſamme gjelder om Gudernes paafølgende Giftermaal med Kong Atle i Hunaland, om dennes Svig mod Niflungerne for at faa den Skat, de efter Sigurds Død havde tilegnet ſig (hodd Niflunga, der Niebelunge Hort), og om Atles Drab ved Gudruns egen Haand[2]. De Eddadigte, ſom omhandle disſe Sagn, give kun faa Stedsbeſtemmelſer. Alle Heltene kaldes „hunſke Konger“, uagtet Atle ſærſkilt kaldes Konge i Hunaland, der ved Myrkved (den mørke Skov) var adſkilt fra Niflungernes Rige. Dog nævnes Rhinen ſom den Elv, i hvis Nærhed Begivenhederne foregik; „ſøndenfor Rhinen“, heder det, blev Sigurd dræbt, og i Rhinen ſkjulte Niflungerne deres Skat De ſildigere proſaiſke Udfyldninger og Bearbejdelſer have dog, rimeligviis iſær efter tydſke Sagn, beſtemt Lokaliteten noget nøjere; Sigmunds Rige bliver Frankland, og en gammel islandſk Rejſebeſkrivelſe paaviſer endog Gnitaheden, hvor Fafner blev dræbt, etſteds mod Veſten mellem Paderborn og Mainz[3]. I det Følgende knytter Fortællingen ſig mere til beſtemte geographiſke Punkter. Gudrun begiver ſig til Havet, ſtyrter ſig deri og drives „over Fjorden“ til Kong Jonaker, ſom hun egter; hendes og Sigurds Datter Svanhild bliver gift med Jarmunrek hin rige, Goternes Konge, hvis Søn af et tidligere Egteſkab, Randver, beſkyldes af den hunſke Bikke for at have villet forføre Svanhild; forbittret herover lader Jarmunrek Randver hænge, og Svanhild ſøndertræde af Heſte. Hendes Halvbrødre, Gudruns og Jonakers Sønner Sørle og Hamder, hevne hendes Død ved at angribe Jarmunrek og afhugge hans Hænder og Fødder. Dog blive Sørle og Hamder ſelv ſtenede til Døde, da Vaaben ej bide paa deres ypperlige Brynjer[4]. Hermed ſlutter den oldnorſke Sagnkreds. Thi en ſenere Tilſætning om at Sigurd Fafnersbane og Brynhild ſkulde have haft en Datter, Aslaug, der ſiden blev gift med Ragnar Lodbrok, ſynes kun at

  1. Sigurdarkviða, I., II. og III., Fafnismál, Sigrðrifumál, Brynhildarkvída, Helreið Brynhildar.
  2. Guðrúnarkvíða, I., II, III., Oddrúnargrátr, Atlakvída, Atlamál.
  3. Abbed Nikolas’s Rejſeroute fra Midten af 12te Aarh. i Werlauffs Symbolæ ad geogr. med. ævi. – I de gamle burgundiſke Love omtales Gibica (Gjuki) og Gundahari (Gunnar) ſom Burgundernes ældſte Konger (Canciani, barbarorum leges ant. IV. p. 15). Ogſaa i den gamle Atlakvida v. l8 kaldes den hunſke Kong Atle og hans Mænd, der ligeſom han ſelv havde hyklet Venſkab for Gjukes Sønner, „Burgundernes Benner“, herved antydes ogſaa at Gjukungerne vare Burgunder.
  4. Atlakvída, Atlamál, Gudrúnarhvöt, Hamðismál. Se ogſ. Skálda, c. 39—42.