Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/255

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
227
Vølſungen Sigmund.

ved en tilfældig Lighed er ſammenſtillet med Siggeir. Snarere maatte man antage, at Siggeir, Ulvindens Søn, har været anſeet ſom Stamfader for de ſaakaldte Ylfinger (egentlig Vylfinger, Angelſ. Wylfingas), hvis egentlige Hjem, af flere Omſtændigheder at dømme, ſynes at have været Øſter-Gautland[1], men hvortil man og i vidtløftig Forſtand ſynes at have regnet de førſte Vølſunger, deels formedelſt deres Svogerſkab med Siggeir, deels fordi Sigmund og Sinfetle ſelv ifølge Sagnet en lang Tid havde været forvandlede til Ulve.

Vore Oldſagn lade Sigmund egte Borghild af Braalund, og med hende erhverve et Rige i Danmark, hvor han i lang Tid opholdt ſig. Oldkvadene omtale mange Bedrifter, ſom Sinfetle og Helge udførte i Fællesſkab, og nævne tillige en Mængde Navne paa Fjorde, Bjerge, Øer og Steder, af hvilke nu neppe et eneſte kan gjenkjendes i Danmark, og ſom derfor maa antages enten at være opdigtede, eller ogſaa, hvad der er det rimeligſte, at tilhøre et ældre Danmark paa den ſkandiſke Halvø[2]. De fortælle endvidere om Helge, at han fældte Kong Hunding – hvoraf hans Tilnavn Hundingsbane –, egtede Valkyrjen Sigrun, og overvandt ved hendes Hjelp, i Forening med Sinfetle, Kong Granmar af Svarinshaug og hans Sønner. Blandt vore gamle Eddadigte forekommer et Digt om den norſke Kong Hjørvards Søn Helge, der udførte berømmelige Bedrifter og egtede Valkyrjen Svava, Datter af Kong Eylime i „Svavaland“, men omſider dræbtes af ſin egen Broder. Der lægges til, at baade Helge og Svava ſiden gjenfødtes, og uagtet det ikke ſiges med udtrykkelige Ord, at de bleve gjenfødte i Helge Hundingsbane og Sigrun, ſynes dette dog at ſkulle være Meningen[3]. Helge Hundingsbane blev, heder det, dræbt af ſin Svoger Dag[4], og Sigrun

  1. Se nedenfor, § 10, hvor der handles om Hjørvard Ylſing, Granmar og Ingjald Ildraade. I Beowulfdigtet nævnes de (v. 916, 936), og, efter hvad det lader, ſom Naboer af Scedenicg (Skaane).
  2. Blandt andet nævnes ſom Helges Bolig Sevafjöll, hvorved man maa erindre Plinius Sævo mons, Helgakviða Hundingsb. Il. v. 23, 34, 40, 46. Kun „Hringstaðir“ har Navn tilfælles med det nuværende Ringſted, dog kan der neppe være at tænke paa dette i Helgakv. Hundingsb. I. v. 7. Med Henſyn til Stedsnavnenes Ukjendelighed maa det dog ellers merkes, at mange Steder paa Sydſiden af Øſterſøen i den ældſte Tid, førend Slaverne eller Venderne boſatte ſig der, maa have ført ganſke andre Navne end ſidenefter. Naar vi ſaaledes i Helgakviderne finde omtalt et Varinsvik (Helg. Hj. 22), Varinsfjord (Helg. Hund. I. 27) og Varinsø (d. ſ. 37), da maa man visſelig tænke paa Tacitus’s Varini, Warnerne; og naar Hedinsø omtales (Helg. Hund. 22) paa Hiddenſee ved Rügen, kaldet Heðinsey i Knytl. Saga.
  3. Se Helgakviða Hjörvardssonar.
  4. Denne Dag tilligemed Broderen Brage, Høgnes Sønner, ſynes næſten at være den ſamme Dag hin rike og Brage, fra hvilke ifølge Fund. Nor. Døglinger og Bragninger ſkulde nedſtamme.