Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/255

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
227
Vølsungen Sigmund.

ved en tilfældig Lighed er sammenstillet med Siggeir. Snarere maatte man antage, at Siggeir, Ulvindens Søn, har været anseet som Stamfader for de saakaldte Ylfinger (egentlig Vylfinger, Angels. Wylfingas), hvis egentlige Hjem, af flere Omstændigheder at dømme, synes at have været Øster-Gautland[1], men hvortil man og i vidtløftig Forstand synes at have regnet de første Vølsunger, deels formedelst deres Svogerskab med Siggeir, deels fordi Sigmund og Sinfetle selv ifølge Sagnet en lang Tid havde været forvandlede til Ulve.

Vore Oldsagn lade Sigmund egte Borghild af Braalund, og med hende erhverve et Rige i Danmark, hvor han i lang Tid opholdt sig. Oldkvadene omtale mange Bedrifter, som Sinfetle og Helge udførte i Fællesskab, og nævne tillige en Mængde Navne paa Fjorde, Bjerge, Øer og Steder, af hvilke nu neppe et eneste kan gjenkjendes i Danmark, og som derfor maa antages enten at være opdigtede, eller ogsaa, hvad der er det rimeligste, at tilhøre et ældre Danmark paa den skandiske Halvø[2]. De fortælle endvidere om Helge, at han fældte Kong Hunding – hvoraf hans Tilnavn Hundingsbane –, egtede Valkyrjen Sigrun, og overvandt ved hendes Hjelp, i Forening med Sinfetle, Kong Granmar af Svarinshaug og hans Sønner. Blandt vore gamle Eddadigte forekommer et Digt om den norske Kong Hjørvards Søn Helge, der udførte berømmelige Bedrifter og egtede Valkyrjen Svava, Datter af Kong Eylime i „Svavaland“, men omsider dræbtes af sin egen Broder. Der lægges til, at baade Helge og Svava siden gjenfødtes, og uagtet det ikke siges med udtrykkelige Ord, at de bleve gjenfødte i Helge Hundingsbane og Sigrun, synes dette dog at skulle være Meningen[3]. Helge Hundingsbane blev, heder det, dræbt af sin Svoger Dag[4], og Sigrun

  1. Se nedenfor, § 10, hvor der handles om Hjørvard Ylsing, Granmar og Ingjald Ildraade. I Beowulfdigtet nævnes de (v. 916, 936), og, efter hvad det lader, som Naboer af Scedenicg (Skaane).
  2. Blandt andet nævnes som Helges Bolig Sevafjöll, hvorved man maa erindre Plinius Sævo mons, Helgakviða Hundingsb. Il. v. 23, 34, 40, 46. Kun „Hringstaðir“ har Navn tilfælles med det nuværende Ringsted, dog kan der neppe være at tænke paa dette i Helgakv. Hundingsb. I. v. 7. Med Hensyn til Stedsnavnenes Ukjendelighed maa det dog ellers merkes, at mange Steder paa Sydsiden af Østersøen i den ældste Tid, førend Slaverne eller Venderne bosatte sig der, maa have ført ganske andre Navne end sidenefter. Naar vi saaledes i Helgakviderne finde omtalt et Varinsvik (Helg. Hj. 22), Varinsfjord (Helg. Hund. I. 27) og Varinsø (d. s. 37), da maa man visselig tænke paa Tacitus’s Varini, Warnerne; og naar Hedinsø omtales (Helg. Hund. 22) paa Hiddensee ved Rügen, kaldet Heðinsey i Knytl. Saga.
  3. Se Helgakviða Hjörvardssonar.
  4. Denne Dag tilligemed Broderen Brage, Høgnes Sønner, synes næsten at være den samme Dag hin rike og Brage, fra hvilke ifølge Fund. Nor. Døglinger og Bragninger skulde nedstamme.