Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
224
Fællesgermaniſke Helteſagn.

lig. Thi af alle vore Oldſagn er der ingen i den Grad fælles Ejendom for hele den germaniſke Verden, ſom Vølſunge- og Niflunge-Sagnene. Medens Norge og Island opbevarede dem i de ældgamle Edda-Kvad og de dermed forbundne proſaiſke Optegnelſer, beſang Danmark og Sverige dem i Folkeviſer, og i Tydſkland fremkaldte de en heel Litteratur af vidtløftige Digte, ſom Niebelungen-Lied, Gudrun, o. fl., hvilke viſtnok alle hidrøre fra en forholdsviis ſildig Tidsalder og fremviſe Sagnene paavirkede af de chriſtelige Religionsbegreber men for hvilke dog naturligviis ældre Traditioner ligge til Grund og let kunne frigjøres fra det ydre Farve-Lag, hvormed de af de yngre Slægter have været overdragne. Vølſunge- og Niflunge-Sagnene ere derfor mere end noget af vore øvrige Helteſagn ſkikkede til at vække Foreſtillingen om den oprindelige germaniſke Sagn-Eenhed, og de ſtaa ſom utvetydige Vidnesbyrd om en Tidsperiode i hvilken de germaniſke Helte endnu tumlede ſig om hinanden, og Nordboerne ikke mindre, end Tydſkerne ſelv, deeltoge i Begivenheder, der foregik i Hjertet af Europa; med andre Ord, om den tidligſte Folkevandrings-Tid.

Vølſunge- og Niflunge-Sagnene tilhøre i det Hele taget mere Mythologien, end Hiſtorien. Idet vi derfor henviſe dem, der ønſke at lære dem at kjende i deres Fuldſtændighed, til mythologiſke Verker eller til Oldſkrifterne ſelv[1], ville vi her kun i al Korthed gjennemgaa Sagnrækken med væſentligt Henſyn til det egentlige hiſtoriſke Stof, den indeholder.

Ligeſom Skjoldunge-Sagnene nærmeſt ere knyttede til Danmark ſom Ættens egentlige Hjem, ſaaledes ere Vølſunge- og Gjukunge- eller Niflunge-Sagnene nærmeſt knyttede til Nordtydſkland, hvor Vølſungernes egentlige Hjem henføres til Frankland eller de nedre Rhinegne, uden at dog dermed andet er meent, end at betegne deres geographiſke Beliggenhed[2]. Gjukungerne eller Niflungerne ſynes nærmeſt at have tilhørt Burgundernes Nation. Desforuden nævnes Huner, hvilke idetmindſte vore Forfædre i den ældſte Tid ſynes at have tænkt ſig boende i et Strøg nordenfor Volsungerne; endelig ſpille Goterne en vigtig Rolle; deres Hjem maa ſøges øſten- og nordenfor de øvrige. Hvad der i disſe Sagn er den egentlige Fælles-Ejendom for den hele germaniſke Verden, eller hvad der lige meget omtales i tydſke og nordiſke Oldſagn, er Epiſoden om Volſungefyrſten Sigurd, hans Dragekamp, hans Forbindelſe med Niflungerne, og disſes Strid

  1. Nemlig Eddadigtene, Skálda og Vølſungaſaga. Sagnene ere fuldſtændigt gjennemgaaede i min „Nordmændenes Gudelære i Hedenold“. – Jvf. ogſaa W. Grimms „die nordiſche Heldenſage“.
  2. Det heder ſaaledes udtrykkeligt i Indledningen til Snorra-Edda om Vølſungerne: „de herſkede over det Land, ſom nu kaldes Frankland“. Hermed er det tydeligt tilkjendegivet, at Landet dengang ikke hed Frankland.