lig. Thi af alle vore Oldsagn er der ingen i den Grad fælles Ejendom for hele den germaniske Verden, som Vølsunge- og Niflunge-Sagnene. Medens Norge og Island opbevarede dem i de ældgamle Edda-Kvad og de dermed forbundne prosaiske Optegnelser, besang Danmark og Sverige dem i Folkeviser, og i Tydskland fremkaldte de en heel Litteratur af vidtløftige Digte, som Niebelungen-Lied, Gudrun, o. fl., hvilke vistnok alle hidrøre fra en forholdsviis sildig Tidsalder og fremvise Sagnene paavirkede af de christelige Religionsbegreber men for hvilke dog naturligviis ældre Traditioner ligge til Grund og let kunne frigjøres fra det ydre Farve-Lag, hvormed de af de yngre Slægter have været overdragne. Vølsunge- og Niflunge-Sagnene ere derfor mere end noget af vore øvrige Heltesagn skikkede til at vække Forestillingen om den oprindelige germaniske Sagn-Eenhed, og de staa som utvetydige Vidnesbyrd om en Tidsperiode i hvilken de germaniske Helte endnu tumlede sig om hinanden, og Nordboerne ikke mindre, end Tydskerne selv, deeltoge i Begivenheder, der foregik i Hjertet af Europa; med andre Ord, om den tidligste Folkevandrings-Tid.
Vølsunge- og Niflunge-Sagnene tilhøre i det Hele taget mere Mythologien, end Historien. Idet vi derfor henvise dem, der ønske at lære dem at kjende i deres Fuldstændighed, til mythologiske Verker eller til Oldskrifterne selv[1], ville vi her kun i al Korthed gjennemgaa Sagnrækken med væsentligt Hensyn til det egentlige historiske Stof, den indeholder.
Ligesom Skjoldunge-Sagnene nærmest ere knyttede til Danmark som Ættens egentlige Hjem, saaledes ere Vølsunge- og Gjukunge- eller Niflunge-Sagnene nærmest knyttede til Nordtydskland, hvor Vølsungernes egentlige Hjem henføres til Frankland eller de nedre Rhinegne, uden at dog dermed andet er meent, end at betegne deres geographiske Beliggenhed[2]. Gjukungerne eller Niflungerne synes nærmest at have tilhørt Burgundernes Nation. Desforuden nævnes Huner, hvilke idetmindste vore Forfædre i den ældste Tid synes at have tænkt sig boende i et Strøg nordenfor Volsungerne; endelig spille Goterne en vigtig Rolle; deres Hjem maa søges østen- og nordenfor de øvrige. Hvad der i disse Sagn er den egentlige Fælles-Ejendom for den hele germaniske Verden, eller hvad der lige meget omtales i tydske og nordiske Oldsagn, er Episoden om Volsungefyrsten Sigurd, hans Dragekamp, hans Forbindelse med Niflungerne, og disses Strid
- ↑ Nemlig Eddadigtene, Skálda og Vølsungasaga. Sagnene ere fuldstændigt gjennemgaaede i min „Nordmændenes Gudelære i Hedenold“. – Jvf. ogsaa W. Grimms „die nordische Heldensage“.
- ↑ Det heder saaledes udtrykkeligt i Indledningen til Snorra-Edda om Vølsungerne: „de herskede over det Land, som nu kaldes Frankland“. Hermed er det tydeligt tilkjendegivet, at Landet dengang ikke hed Frankland.
