Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/251

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
223
Frode-freden.

og „Manigolt“ erfarer man, at Sagnet øm Frodes (Guld, vel ogſaa derfor om hans Fred, ſtrakte ſig til Tydſkland, ja lige til Bajern[1].

Men foruden den mythiſke Frode eller rettere Frauja nævnes ogſaa i de ældgamle gotiſk-danſke Sagn en hiſtoriſk Frode, berømt ſom tapper Kriger og Erobrer, der ſtundom er kunnet til det ſmukke og tragiſke Sagn om Roar og Helge. Denne Frode, der ogſaa deles i flere Perſonligheder, kaldes i de gamle Sagn den frøkne (ɔ: tappre, paa Latin vegetus). Han vil og nedenfor (i §9) nærmere blive omtalt. At alle de Krigsſagn, derhos Saxo tillæges Fredfrode, egentlig bør tillægges Frode Frøkne, kan neppe betvivles[2].

Saavel de danſke ſom de norſk-islandſke Forfattere have henført den ſaakaldte Frodefred til Kejſer Auguſts og Chriſti Fødſels Tid. Dette er naturligviis ſkeet, fordi man antog at der paa Chriſti Fødſels Tider herſkede almindelig Fred over Jorden; hertil lededes man deels af Englenes bekjendte Udraab i Lucas Ev. II. 14.), deels af Beretningen om Janus-Templets Lukkelſe under Auguſt, en Tilkjendegivelſe af at der herſkede Fred overalt per orbem (ɔ: Romanum, det romerſke Rige). I hiin Periode af Middelalderen, da denne Samtidighed antoges, nøjede man ſig med langt tarveligere Data til Støtter for Chronologien. Ved nu at faa Frey henført til Auguſts Tid, fik de nordiſk-islandſke Chronologer Odin til at blive ſamtidig med Pompejus’s Krigstog. Og heri fandt de ogſaa en før dem aldeles tilfredsſtillende Forklaringsgrund for Odins foregivne Flugt fra Troja eller Tanais. Paa denne Viis kom endelig den hele kunſtige Kombination iſtand.

6. Vølſunger og Niflunger.


Blandt Halfdan Gamles Deſcendenter nævner Fundinn Noregr Vølsungerne og Niflungerne; Skálda kun Niflungerne; Hyndluljod omtaler Vølsunger og (Gjukunger i Forbindelſe med Halfdan uden dog udtrukkeligt at udlede deres Herkomſt fra ham. Denne Udledelſe er ogſaa, hvis man ej ſkal anſee den for udſprungen af den dunkle Erindring om alle Syd- og Mellem-Germaners fordums Ophold paa og Udgang fra Skandja, heel vilkaar-

  1. Grimm, deutſche Mythologie S. 198.
  2. Det er ikke af Uvigtighed, at Sven Aageſøn, Saxos Samtidige, ſætter Frode Frøkne længe for Frode Fredgode. Han nævner i Alt fire Froder, nemlig Frode, Skjolds Søn, Frode Frøkne, Rørek Slangenbøges Søn, Frode Gamle, Dans Søn, og Frode Fredgode, der og kaldtes den gavmilde, fordi han ſkattede Gavmildhed over alle Dyder, og agtede ikke Guld og Sølv mere end Snavs; han gjøres til en Søn af Fridleif, og en Fader til Ingild.