Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/247

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
219
Prove og Prije. Vaner.

den Maade, paa hvilken Frey dyrkedes, finder en Sandſelighed lagt for Dagen, der ellers ej ſtemmer overeens med vore Forfædres Levemaade og Aanden i deres Myther, men derimod ganſke med Slavernes ældre Nationalcharakteer[1]. Ogſaa til Freyja har man en tilſvarende ſlaviſk Prije. Og her maa det da endelig erindres, at juſt de med Frey i Æſernes Tal optagne Guder kaldes Vaner, medens de tſchudiſke Folkeſlag endnu ſtedſe benævne alle ſlaviſke Nationer med Fællesnavnet Væne (Vænelainen). Det er altſaa i ſig ſelv ikke uſandſynligt, at den ſæregne Frauja-Kultus har udviklet ſig hos Goterne ved Efterligning af Slaverne, og at den ſiden, forenet med Nerthus-Dyrkelſen, har antaget en ſæregen Charakteer og frembragt nye Mytheſagn.

5. Frode og Frode-Freden.

Det er allerede forhen omtalt, at Ynglingaſaga lader Frode-Freden blive oprettet paa ſamme Tid, ſom den, paa hvilken Frey oprettede Templet i Uppſala. Om denne Frode-Fred og dens Stifter, Hleidrekongen Fred-Frode, var der i Oldtiden over hele Norden mange mærkelige Sagn. Det ældſte meddeles i den yngre Edda, og indeholdes i det ældgamle Kvad Grotteſangen. Frode, fortælles der, var en Søn af Fridleif (ɔ: Fred-Levneren), og en Sønneſøn af Skjold Hos Kong Fjølner i Svithjod, Ingrefreys Søn, kjøbte han Trælkvinderne Fenja og Menja[2], ſom han ſatte til at dreje en Tryllekværn, der havde den Egenſkab at den fremmalede Alt, hvad man bød den male. Han lod dem male Guld, Fred og Lykſalighed; da var der ſaa ſtor Fred, at Ingen maatte voldelig anfalde den anden, om han endog mødte ſin egen Faders eller Brøders Banemand; der var ingen Tyv eller Ransmand, ſaa at en Guldring kunde i lang Tid henligge paa Jælingehede, uden at nogen vovede at ſtjæle den. Frode ſelv „ſad paa Rigdom, ſov paa Duun“, ſom det i Kvadet heder, indtil han blev umættelig, og ikke vilde unde Ternerne længer Friſt end Gjøgen tiede eller et Kvad kunde kvædes. Da tilmalede de ham Ufred; en Søkonge overfaldt og dræbte ham. Da ſluttede Frode-Freden[3].

    Svantevit eller Svjatovid? I ſaa Fald kunde ogſaa den med Frey-Dyrkelſen ſaa hyppigt forekommende Opføden af hellige Heſte forklares; thi for Svantevit holdtes, ſom bekjendt, en hvid Heſt.

  1. Frey (Fricco) foreſtilledes ifølge Adam af Bremen i Uppſalatemplet cum ingenti Priapo.
  2. Fenja, eg. Fenia, er dannet af Fen eller feni, Sump; Menja, eg. Mania, af Mani, Smykke. Fenja- og Menja-Guld er altſaa „Myrguld“ og „Smykkeguld“.
  3. Snorre, Edda Cap. 43. Sagnet tilføjer, at Søkongen lod Ternerne male Salt ombord paa Skibet, at derved ſaameget Salt frembragtes, at Skibet ſank, og at dette er Aarſag til at Havet er ſalt. Et lignende Sagn har vedligeholdt ſig i Norge endnu indtil vore Tider, ſe Asbjørnſens og Moes Folkeeventyr.