Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/244

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
216
Gotiſk Fyrſteæt i Uppſala.

følgelig forſkjellig fra den ellers i Norden ſædvanlige Odins-Kultus; Frey blev ſelv højlagt, ikke brændt, her antydes ſaaledes ogſaa en Skik, afvigende fra den, Odin ſkulde have indført, men ſom derimod blandt Goterne i Danmark var den herſkende[1]: Frey optræder ſom Verdens-Gud, altſaa ſom den øverſte Gud, men ej ſom Krigsgud; ſom Gud for god Aaring og Fred[2]. Da nu, ſom ovenfor viiſt[3], Frey eller Frauja oprindeligen ikke er nogen anden end Odin ſelv, kun under den for Ingvinerne eller Goterne ſæregne Form, ſaa kan Fortællingen om Freys eller Ingves Optræden i Svithjod kun forklares ſom et dunkelt Sagn om, at der her nedſatte ſig en ingvinſk eller gotiſk Fyrſteſtamme ſom efterhaanden erhvervede Magten, i Særdeleshed ved at være i Beſiddelſe af Uppſala-Templet, ligeſom Hleidrekongerne vare i Beſiddelſe af Hleidre-Helligdommen; Ynglingerne maa have været Medlemmer af denne eller andre gotiſke Fyrſte-Ætter, der i Norden ſelv naaede ſtørre Anſeelſe; og forſaavidt man vil eller kan antage, at der ogſaa for Odins foregivne Ankomſt til Svithjod ſkulde ligge lidt meer til Grund end en blot og bar Konjektur, da kunde man derved med ſtor Føje tænke paa Ankomſten af den gotiſke Preſte- og Fyrſte-Familie, der medbragte en ſtørre Kultur, end den, der hidtil herſkede hos Svierne, og indførte en ny, mindre til Krig end til Fred ſigtende, men paa den anden Side af flere myſtiſke og blodige Ceremonier ledſaget Tempeltjeneſte[4].

Forholdet mellem Odin og Frey eller Ingve angives, hvad der efter det her udviklede er let at forſtaa, forſkjelligt af de forſkjellige Sagnfortællere eller Sagnforklarere. I Ynglingaſaga er Frey eller Yngve en Søn af Vanen Njørd, og ſtaar ikke i noget Slægtſkabsforhold til Odin. I Fortalen til den yngre Edda kaldes Yngve Odins Søn. Fundinn Noregr kalder Borre (d. e. Bure), Tyrklands Konge, hans Søn Bør, hans Søn Odin Aaſakonge, Fader til Frey, Fader til Njørd, Fader til Frey. Are Frode nævner ikke Odin, men alene Ingve Tyrkekonge, giver ham Sønnen Njørd Sviakonge, og denne Sønnen Frey[5]. Og uagtet Odin i Ynglingaſaga ſiges at være Semings Fader, heder det dog i Fortalen, at Seming var en Søn

  1. I Fortalen til Yngl. Saga heder det udtrykkeligt: „da Frey havde været højlagt ved Uppſala, gjorde mange Høvdinger ligeſaavel Høje ſom Bautaſtene til Minde om deres Frænder. Jvf. ovenfor S. 181, 185.
  2. Ifølge Mythologien havde Frey givet ſit Sverd fra ſig, og var vaabenløs; dette vidner ogſaa om Fredelighed.
  3. S. 57 fgg., S. 165.
  4. Det er her af ikke liden Vigtighed, at ogſaa i den hiſtoriſke Tidsalder to Templer og Kongereſidenſer omtales i Svithjod: Uppſala, med Freystemplet, og Sigtuna med Odinstemplet og Kjøbſtaden Birka. Kongerne i Uppſala og Birka var vel af een og ſamme Æt, men laa dog ofteſt i Strid med hinanden.
  5. Are Frode, Islendingabok, Cap. 12.