Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
216
Gotisk Fyrsteæt i Uppsala.

følgelig forskjellig fra den ellers i Norden sædvanlige Odins-Kultus; Frey blev selv højlagt, ikke brændt, her antydes saaledes ogsaa en Skik, afvigende fra den, Odin skulde have indført, men som derimod blandt Goterne i Danmark var den herskende[1]: Frey optræder som Verdens-Gud, altsaa som den øverste Gud, men ej som Krigsgud; som Gud for god Aaring og Fred[2]. Da nu, som ovenfor viist[3], Frey eller Frauja oprindeligen ikke er nogen anden end Odin selv, kun under den for Ingvinerne eller Goterne særegne Form, saa kan Fortællingen om Freys eller Ingves Optræden i Svithjod kun forklares som et dunkelt Sagn om, at der her nedsatte sig en ingvinsk eller gotisk Fyrstestamme som efterhaanden erhvervede Magten, i Særdeleshed ved at være i Besiddelse af Uppsala-Templet, ligesom Hleidrekongerne vare i Besiddelse af Hleidre-Helligdommen; Ynglingerne maa have været Medlemmer af denne eller andre gotiske Fyrste-Ætter, der i Norden selv naaede større Anseelse; og forsaavidt man vil eller kan antage, at der ogsaa for Odins foregivne Ankomst til Svithjod skulde ligge lidt meer til Grund end en blot og bar Konjektur, da kunde man derved med stor Føje tænke paa Ankomsten af den gotiske Preste- og Fyrste-Familie, der medbragte en større Kultur, end den, der hidtil herskede hos Svierne, og indførte en ny, mindre til Krig end til Fred sigtende, men paa den anden Side af flere mystiske og blodige Ceremonier ledsaget Tempeltjeneste[4].

Forholdet mellem Odin og Frey eller Ingve angives, hvad der efter det her udviklede er let at forstaa, forskjelligt af de forskjellige Sagnfortællere eller Sagnforklarere. I Ynglingasaga er Frey eller Yngve en Søn af Vanen Njørd, og staar ikke i noget Slægtskabsforhold til Odin. I Fortalen til den yngre Edda kaldes Yngve Odins Søn. Fundinn Noregr kalder Borre (d. e. Bure), Tyrklands Konge, hans Søn Bør, hans Søn Odin Aasakonge, Fader til Frey, Fader til Njørd, Fader til Frey. Are Frode nævner ikke Odin, men alene Ingve Tyrkekonge, giver ham Sønnen Njørd Sviakonge, og denne Sønnen Frey[5]. Og uagtet Odin i Ynglingasaga siges at være Semings Fader, heder det dog i Fortalen, at Seming var en Søn

  1. I Fortalen til Yngl. Saga heder det udtrykkeligt: „da Frey havde været højlagt ved Uppsala, gjorde mange Høvdinger ligesaavel Høje som Bautastene til Minde om deres Frænder. Jvf. ovenfor S. 181, 185.
  2. Ifølge Mythologien havde Frey givet sit Sverd fra sig, og var vaabenløs; dette vidner ogsaa om Fredelighed.
  3. S. 57 fgg., S. 165.
  4. Det er her af ikke liden Vigtighed, at ogsaa i den historiske Tidsalder to Templer og Kongeresidenser omtales i Svithjod: Uppsala, med Freystemplet, og Sigtuna med Odinstemplet og Kjøbstaden Birka. Kongerne i Uppsala og Birka var vel af een og samme Æt, men laa dog oftest i Strid med hinanden.
  5. Are Frode, Islendingabok, Cap. 12.