Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/240

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
212
Odin. Njørd. Frey.

Odins Lovgivning fornemmelig angaaende Ligenes Opbrænding, og om de tre aarlige Blot. „Over hele Svithjod“, ſiges der, „maatte Folk betale Odin Skat, een Penning for hver Næſe; til Gjengjæld ſkulde han værge Landet for Ufred, og blote for Folket til et godt Aar[1]“.

„Odin blev ſottdød i Svithjod; før ſin Død lod han ſig mærke med Geirs-Odd, og tilegnede ſig alle vaabenfældte Mænd; han ſagde at han vilde drage til Gudheim eller Æſernes gamle Hjem, og der hilſe paa ſine Venner. Svierne troede nu at han var kommen til den gamle Aasgaard og ſkulde leve der evindeligen; de begyndte da at tro paa Odin og paakalde ham“[2].

„Efter Odin blev Njørd Sviernes Herre, og vedligeholdt Blotene. I hans Dage var der god Fred og gode Aaringer, ſaa at Svierne troede at Njørd raadede for et godt Aar og Lykke med Gods Njørd blev ſottdød, lod merke ſig til Odin, førend han døde, og blev ſiden brændt“[3].

„Frey fik da Herredømme efter Njørd, blev kaldt Drottinn over Svierne, og tog Skattegaver af dem; han var venneſæl og aarſæl ſom Faderen. Frey oprejſte et ſtort Hov i Uppſala, og ſatte der ſit Hovedſæde; dertil

    Yngl. S. Cap. 7, naar det heder at Odin plejede at ſætte ſig under Galger, og at han kaldtes de Hængtes Herre. Galgerne vare ſaaledes Odin helligede; de havde umiskjendeligt en højere ſymbolſk Betydning. Men naar man nu tillige ſaare ofte ſinder Galgen poetiſk omſkreven med en Heſt (f. Ex. Hagbards Heſt), og det, at hænge i en Galge, kaldt „at ride Galgen“, bliver Navnet Ygg-draſil yderſt paafaldende; thi „Ygg“ er et af Odins Navne, og drasill eller drösull er et ikke ualmindeligt Digterudtryk om en Heſt. Ygg-Draſill er altſaa „Odins Heſt“, det Træ i hvilket Odin hang; den er aabenbart hiint Vindgameiðr, hvis Rødders Oprindelſe Ingen kjender. Men her paatrænger ſig det Spørgsmaal, om ej, naar Alt kommer til Alt, Foreſtillingen om den i Galgen hængende, med Spyd gjennemborede, til ſig ſelv, men under en anden Perſonlighed af den eddiſke Treenighed (ſom Hár) offrede Odin, og følgelig Foreſtillingen om Yggdraſil ſelv ſom det Alt bærende Verdenstræ er opſtaaet ved en Tillempning af chriſtelige, gjennem flere Led vandrede, Traditioner? Grimm har i ſin Mythologi (S. 757) paaviiſt, at Saxernes Irminſul unegtelig minder om Korſet, og en oldtydſk Gaade om Korſet ſkildrer endog dette, ſaare paafaldende, ſom „Træet, hvis Rod naar til Helvede, hvis Top naar til Guds Trone, og hvis brede Grene omfatte hele Verden“. Man ſkulde tro at høre en Skildring af Yggdraſil. I det mærkelige angelſaxiſke Digt om det hellige Kors, af hvilket et Udtog ogſaa findes paa Ruthwell-Korſet, kaldes Chriſti Kors netop galga, og den odiøſe Foreſtilling, Ordet „Galge“ nu vækker, havde det ſaaledes ikke i den Tid. Denne Materie, der i Sandhed kan ſiges at være et af Eddalærens ſtørſte Myſterier, fortjener en nærmere Special-Underſøgelſe; her maa vi indſkrænke os til kun at paapege de meeſt iøjnefaldende Momenter.

  1. Yngl. S. Cap. 8.
  2. Sammeſteds Cap. 9.
  3. Sammeſteds Cap. 11.