Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Annaliſter, og tildeels endog forvanſkede af dem. Man kan overhoved antage ſom viſt, at hvad yngre Annaliſter, der forreſten udſkrive hine ældre Annalers Ord, have andet eller mere end disſe, er urigtigt. Jeg har derfor med Flid kun holdt mig til de nysnævnte Kilde-Annaler, og anſeet det tilſtrækkeligt, for at godtgjøre et Faktum, alene at paaberaabe mig den eller de af disſe, hvori det ſtod omtalt, uden at opregne den hele Række af ſenere Annaliſter, der kun have udſkrevet de ældre, f. Ex. Annales Mettenses (Regino), Chron. Normannorum (Bertiniani og Vedastini) o. ſ. v. Jeg har citeret dem efter Pagina i den bedſte og nyeſte Udgave af dem, nemlig i Pertz’s Monumenta historica Germaniæ, 1ſte Bind. Om de øvrige, mindre vigtige, tydſke og franſke Annaler, ſom hiſt og her ere benyttede, findes der paa ſit Sted tilſtrækkelig Oplysning.

De tydſke hiſtoriſke Forfattere fra det 10de Aarhundrede, hvis Skrifter fornemmelig kaſte Lys paa Nordens Hiſtorie, ere Munken i Corvei, Widukind (fra Midten af det 10de Aarhundrede), ſom i 3 Bøger har beſkrevet Saxernes Hiſtorie indtil 968, Thietmar, Biſkop af Merſeburg († 1018), der har ſkrevet et indholdsrigt „Chronicon“ i 8 Bøger, hvilket naar til 1018, og endelig Mag. Adam af Bremen, hvis bekjendte Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, i fire Bøger, indtil 1075, indeholde ſaa mange vigtige, men juſt ikke alle lige paalidelige, Oplysninger for Nordens Hiſtorie, af hvilke flere have en ſæregen Interesſe derved, at de efter Frfs. udtrykkelige Vidnesbyrd ere ham meddeelte af den danſke Konge Sven Ulfsſøn. For Frankriges Vedkommende maa man iſær nævne den rheimſke Preſt Flodoards Annaler, der naa til 966, og den rheimſke Munk Richers „Hiſtorier“, der i fire Bøger omfatte Begivenhederne fra 888 til 945. De her nævnte Forfattere maa, paa Mag. Adam nær, ogſaa anſees ſom ſamtidige med de Begivenheder, de fortælle, og ere følgelig aldeles troværdige. Jeg har citeret dem efter den nyeſte Udgave i 5de Bind af Pertz’s Monumenta. Mag. Adams Skrift er citeret efter Udgaven i 9de Bind af Pertz’s Monumenta, eller den ſærſkilte Udgave af 1846.

Men foruden hine Hiſtoriebøger, der vedkomme Frankrige i Almindelighed, har Nordmandie ogſaa ſæregne Skribenter, der behandle Hertugernes Hiſtorie, og i Begyndelſen af denne meddele en heel Deel Sagn om Nordmannernes Nedſtammelſe, tidligſte Bedrifter, og om Gange-Rolf, der aabenbart viſe ſig ſom egte nordmanniſke, ja man kunde ſige norſke, ej alene fordi de ej findes hos andre Forfattere, men og fordi de endnu ganſke have Saga-Charakteren. Denne fremtræder tydeligſt hos den ældſte af dem, Dudo, Kannik i St. Quentin fra Begyndelſen af det 11te Aarhundrede, om hvilken jeg har meddeelt de fornødne Efterretninger S. 654; Dudo’s Saga-Charakteer gaar endog ſaa vidt, at han hyppigere indſkyder Kvad, ſkjønt rigtignok paa Latin. Dudo benyttedes igjen af Viljam af Jumièges (Willelmus Gemeticensis) ſom fortſatte den nordman-