Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


man maa endog være meget varſom med de ikke i Chron. Sax. forekommende Notitſer, ſom de indeholde, thi hvorvel enkelte af disſe muligt kunne grunde ſig paa ſikkre, uafhængige Optegnelſer, hidrøre dog viſt de fleſte fra løſe Kloſterſagn, vel endog fra Misforſtaaelſer. Dette gjelder endnu i højere Grad Kompilatoren Matthæus af Weſtminſter, der i det 14de Aarhundrede ſammenſkrev ſin Krønike, flores historiarum, efter mange ældre Krøniker, af hvilke de fleſte ere bekjendte. Alle de her nævnte Chroniſter, ſaa vel ſom et Par andre, hvorom det her er overflødigt at yttre mig nærmere, har jeg kun citeret, hvor de ſyntes at kunne kaſte noget Lys paa Beretningen i Chron. Sax., og tillige hvor de i dem meddeelte ſæregne Notitſer ikke ſyntes ganſke forkaſtelige. De af dem, der ere udkonme i førſte Bind af Monumenta historica Britanniæ, London 1848, fol., nemlig Chron. Sax., Asſer, Ædhelweard, Florents af Worceſter, Simeon af Durham, og Henrik af Huntingdon, har jeg citeret efter udgaven i hiint Verk; forreſten har jeg maattet benytte de ældre Samlinger.

Af tydſke og franſke Kildeſkrifter maa de ſaakaldte frankiſke Annaler omtales under Eet, nemlig den Række af Annaler, der oplyſer Karolingernes Hiſtorie; de begynde med de lorſchiſke (laurissenses) Annaler (fra 741–801); det ſanme Tidsrum er ogſaa blevet behandlet af den bekjendte Einhard, Karl den ſtores Svigerſøn, hvis Annaler, efter Ligheden med Lorſcher-Annalerne at domme, ere udarbejdede efter disſe, ſaa langt de naa; de ere derhos fortſatte indtil 829. Her tage de ſaakaldte Bertinianſke Annaler fat, hvilke, hvorvel neppe med Rette, have faaet deres Navn efter Kloſteret St. Bertin; de beſtaa af tre Dele, af hvilke den 1ſte, hvis Forfatter ej kjendes, naar fra 830 til 833; den anden, der ſkyldes Biſkop Prudentius af Troyes, fra 835 til 861, og den tredie, fra 861 til 882, er udarbejdet af Hinemar, Erkebiſkop i Rheims. Disſe Annaler dvæle, hvad man af Forfatternes Hjemſteder ogſaa kan ſlutte, nærmeſt ved Begivenheder, forefaldne i det nuværende Frankrige. De egentlige tydſke Begivenheder meddeles derimod i de ſaakaldte Fulda-Annaler, udarbejdede af Munke i St. Bonifacii Kloſter i Fulda, nemlig af Enhard, til 838, af Rudolf, til 863, af en Ubekjendt (maaſkee Meinhard, Rudolfs Diſcipel) til 882, af en Anonym, fra 882 til 887, og af en Anonym fra Bayern, ligeledes fra 882, men heelt til 901. Som en Fortſættelſe af de her nævnte Krøniker kan man igjen for Frankriges Vedkommende regne de Annaler, der have deres Navn efter St. Vaaſts Kloſter i Arras (Annales Vedastini), fra 877 til 900, og for Tydſklands, eller egentlig begge Landes, de af Regino, Abbed i Pruym Kloſter, forfattede, der naa til 966, og ſom ſenere af en Unævnt ere blevne fortſatte indtil 967. Alle disſe her opregnede Annaler indeholde lutter ſamtidige, originale Notitſer, og ſortjene derfor ubetinget Tiltro. De ere ſenere blevne benyttede af yngre