Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Peder Olufsſøns o. fl. ere kun at betragte ſom mere eller mindre ſlette Kompilationer af hine ſamt endeel udenlandſke Skrifter, og kunne derfor ikke betragtes ſom originale Kilder. Nøjagtig Underſøgelſe har viiſt mig, at de aldeles ikke indeholde noget, ſom ej ſtaar i ældre Skrifter, og hvad der kunde ſynes eget for dem, viſer ſig ved nærmere Betragtning kun ſom Misforſtaaelſer eller ſom Reſultater af uheldige Kombinationer. Af de førnævnte fire originale Hiſtoriebøger er det egentlig kun de tre, Saxo, Sven og Esrom-Annalerne, der for den ældſte Tid ſtaa ſideordnede og meddele Beretningerne uden Tegn til at have kjendt hinanden eller øſt af hinanden indbyrdes. Rykloſters Annaler, der nærmeſt ſlutte ſig til Esrom-Annalerne, have aabenbart ogſaa øſt af Saxo eller et med hans Verk beſlægtet Skrift. I mine Citater af Saxo, der uheldigviis ikke har nogen Kapitel-Inddeling fælles for alle Udgaver, har jeg fulgt Müllers Udgave ſom den nyeſte og bedſte. De øvrige ovennævnte Skrifter ere citerede efter udgaven i Langebeks Scriptores rerum Danicarum 1ſte Bind.

Af engelſke Kildeſkrifter er der i Grunden blot to, der kunne gjøre Fordring paa at anſees ſom abſolut originale, nemlig Beda’s Kirkehiſtorie, der tillige ogſaa kan kaldes Englands verdslige Hiſtorie, indtil Udgangen af førſte Fjerdedeel af det 8de Aarhundrede, og de paa angliſk ſiden Aaret 891 forfattede annaliſtiſke Optegnelſer, ſom man har kaldet Chronicon Saxonicum og ſom tillige, deels efter Beda, deels andre Kilder, ogſaa have optaget Notitſer ældre end 891. Bedas Verk bliver paa Grund af ſin høje Ælde kun af liden umiddelbar Vigtighed for Norges Hiſtorie, men desmere for de tidligere Aarhundreders germaniſke Ethnographi; Chron. Sax. er derimod et af de vigtigſte udenlandſke Kildeſkrifter for Norge, ej alene fordi det indeholder mange Oplysninger om Vikingetogene, men fordi dets ſamtidigt indførte Notitſer tjene til at afgjøre mange chronologiſke Tvivlsſpørgsmaal, ſom Sagaernes ubeſtemte Udtryksmaade fremkalde. Disſe Annaler have ſenere til forſkjellige Tider været benyttede eller ligefrem overſatte af andre Chroniſter, blandt hvilke Asſer, Biſkop af Sherburn, der, ſamtidig med Kong Alfred, beſkrev den førſte Periode af hans Liv, næſten kan anſees ſom Originalforfatter, fordi han meddeler en ikke ubetydelig Mængde uafhængige Notitſer; Ædhelweard, der allerede levede omkring Aar 1000, er ligeledes ſamtidig, og har i ſin Bearbejdelſe, der naar til 975, ladet indflyde nogle faa originale Meddelelſer, der ej ere uden Interesſe. De øvrige, ſom Florents af Worceſter (til 1118),Villjam af Malmsbury (til 1126), Simeon af Durham (til 1129), Henrik af Huntingdon (til 1154), Roger af Hoveden (til 1204), o. fl. have ſamtlige benyttet Chron. Sax. ſaa langt dette naar. Det er ſaaledes i Almindelighed overflødigt, at citere nogen af dem til Bekræftelſe for et Faktum, der allerede findes i Chronicon Saxonicum. Og