Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Disſe Underſøgelſer, der under Arbejdets Fremſkriden ere blevne vidtløftigere end paaregnet, ſaa vel ſom andre Tillæg, hvilke jeg i Løbet af Verkets Trykning fandt det nødvendigt at indſkyde, have altſaa flere ville maaſkee ſige desværre — bragt Verkets Arke-Antal til at overſkride hvad jeg fra førſt af havde tænkt mig ſom Maximum, og hvad jeg ſaaledes ogſaa – ſkjønt viſtnok med en Reſervation — havde ladet indflyde i Subſkriptionsplanen. Men Enhver, der kjender til, hvor vanſkeligt det er at anſtille nogen Forudberegning ved Arbejder af den Art, ſom nærværende, og ſom tillige overvejer, hvad jeg nys har udviklet, vil, haaber jeg, holde mig denne Afvigelſe til Gode. Sagkyndige ville i alle Fald erkjende, at jeg med den Plan for Øje, ſom jeg engang har foreſkrevet mig, ſnarere har været for knap, end for vidtløftig. Denne uforudſeede Opſvulmen af Arke-Antallet har imidlertid nødſaget mig til — egentlig imod de typographiſke Regler — at lade dette førſte Bind ſlutte midt i et Afſnit (det fjerde, omfattende Vikingetiden og Danevældet), for at det ej ſkulde blive for uformeligt ſtort. Afſnittet ſelv ſlutter førſt med Magnus den gode, 1047; men jeg havde imidlertid allerede ved 960 naaet det 50de Ark, og alle de Ark, der end videre vilde udfordres til at naa hiint Punkt, kunde jeg umuligt lade komme i det ſamme Bind. Jeg har derfor maattet dele Verkets 1ſte Deel i tvende Bind, af hvilke nærværende ſaaledes er det førſte.

Jeg er, ſom man allerede vil have bemerket, og hvad egentlig ingen Hiſtorieſkriver, der efter ældre Kilder fremſtiller ſvundne Tiders Begivenheder, kan undlade, gaaen ud fra Forudſætningen af at mine Ord ikke ville ſtaa til Troende, med mindre deres Rigtighed beviſes. Jeg har derfor ogſaa overalt, hvor jeg troede det nødvendigt, i Noter under Texten paaberaabt mig mine Kilder. Om de i dette Bind benyttede finder jeg det nødvendigt, her at meddele nogle faa Oplysninger, forſaavidt de ikke tilhøre vor egen Oldliteratur, thi vore egne Oldſkrifter, ſom Sagaer og deslige, kunne deels forudſættes bekjendte, deels ville de i Løbet af den hiſtoriſke Fremſtilling ſelv, hvor de literære Forholde berøres, blive omtalte.

Ved de latinſke og græſke Skribenter fra de nærmeſte Aarhundreder før og efter Chriſti Fødſel, til hvis Udſagn jeg hiſt og her i Begyndelſen af mit Verk har benyttet og henholdt mig, behøver jeg her ikke at opholde mig. De maa forudſættes almindeligt bekjendte, og de nødvendige literærthiſtoriſke Oplysninger om dem er i Skriftet ſelv lejlighedsviis meddeelte.

Af danſke Kildeſkrifter har jeg benyttet Saxo Grammaticus, Sven Aageſøn, og de tvende Krøniker, kaldte Eriks Krønike, men ſom rettere burde kaldes Rykloſters Annaler (forf. c. 1288), og Esromskrøniken, eller Esrom Kloſters Annaler (forf. c. 1307). De øvrige ældre danſke Annaler eller hiſtoriſke Skrifter, ſom omfatte ældre Tider, f. Ex. Hamsforts,