Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
209
Skjoldunger.

alene lettelig falde de yngre Generationer ind at tænke ſig en mythiſk Konge ved Navn Skjold ſom disſe Fyrſters fælles Stamfader, men dette var endog, efter hvad man af andre Exempler kan ſlutte, Tingenes naturlige Gang; thi paa ſamme Maade ere baade Halfdan og Dan allerede i Hedenold opſtaaede i Folkeſagnet ſom virkelige Perſonligheder, uagtet de egentlig blot ere ethnographiſke Eponymer[1]. Det er forreſten let at indſee, at naar Sagnet opſtiller en lang uafbrudt Række af Skjoldungekonger, har det ſammenſat flere indbyrdes uafhængige Rækker.

Sagnfiguren Skjold er derfor ærværdig ſom den germaniſke Eponym, der uſtridigt maa anſees for den allerældſte, og ſom er uadſkilleligt knyttet til Goternes og Sydgermanernes dunkle Erindringer øm deres tidligere, deels faſte, deels forbigaaende Ophold i den ſydligſte Deel af den nordiſke Halvø, og deres Vandring fra denne over de danſk-gotiſke Øer til Tydſkland. Han tilhører, ſom ovenfor viiſt, egentlig Skandja ſelv eller de ældſte danſke Lande, men med Mindet om Skandja er han og bleven de øvrige Mellem- og Syd-Tydſkeres Sagnhelt. Kraftigſt lever naturligviis hans Minde blandt de ſkandiſke Landes egne ſenere Beboere, Danerne, og de tildeels derfra udgangne Angler[2]. Men derimod hører han ikke hjemme blandt de reennordiſke Folk, der førſt kom i nærmere Berørelſe med Skandja, da deres egen Sagnkreds allerede var udviklet. Vel anvendes ogſaa i den ſenere oldnorſke Poeſi Skjoldunge-Navnet ſom Betegnelſe for Konger, ligeſom de øvrige, fra den gotiſk-tydſke Sagnkreds hentede Slægt-Benævnelſer; men Sagnet ſelv henføres til ſit rette Hjem, og det er førſt den ukritiſke Bearbejder af Fundinn Noregr, der langt ned i den chriſtelige Tidsalder med øjenſynlig Vilkaarlighed har draget Skjold ind i de norſke Kongeætters Kreds.

4. Yngve og Ynglingerne.

I den nærmeſte Forbindelſe og Berørelſe med Skjoldungerne nævne vore Oldſagn Ynglingerne, der endog undertiden tilſyneladende ſorvexles med dem. Ynglingerne eller rettere Inglingerne have nemlig faaet deres Benævnelſe efter den ovenfor (S. 57–130) nævnte Yngve, Ingve, Ingvifreyr eller Ingunafreyr (iggvjané frauja), Ingvinernes (Ingævernes) Epo-

  1. Hvorledes Skjold og Sceaf kunde forvexles, eller rettere, hvorledes de oprindeligen kun betegne een og ſamme Sagnfigur, bliver let begribeligt; thi Sagnet om Ættens Stamfader, Sceaf, maatte, naar Skjold ſættes ſom Stamfader, henføres til denne.
  2. Foruden Sagnet ſelv, minde om Skjold hos Englænderne enkelte Stedsnavne, f. Ex. Scyldestreów, Scyldmere, Sceldesheafda (Kemble, Cod. Dipl. Angl. No. 356, 436, 721, 762). Desforuden heder det i en Gaade om Skjoldet: „mit Navn er herligt, gridſk blandt Helte, ſelv helligt“, (Exeterbogen S. 109).