Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/234

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
206
Sceaf. Skjold.

Øen Skandja, hvis Beboere hilſede hans Ankomſt ſom et Mirakel, kaldte ham Sceaf efter det Knippe, hvorpaa han hvilede, opdroge ham omhyggeligt, og gjorde ham ſiden til deres Konge. Sceafs Søn eller Ætling var Skjold, eller, ſom Angelſaxerne kalde ham, Scyld eller Sceldwa, og hans Efterkommere Skjoldunger (Scyldingas)[1]. Meeſt omſtændeligt og tiltrækkende omhandles dette Sagn i Beowulf-Digtet, der alene beſkjeftiger ſig med gotiſk-ſkandiſke Oldſagn ældre end Udvandringstiden; men det henfører det, mærkeligt nok, ej til Sceaf, men til Skjold ſelv. Digtets Ord lyde omtrent ſaaledes: „Skjold, Scefingen (Sceafs Ætling), blev førſt funden forladt og ene, men fik Trøſt derfor, thi han voxede under Skyerne og tiltog i Anſeelſe, indtil alle de omkringboende over Hvalens Vej (Havet) maatte lyde ham, og betale ham Skat. Da han endelig, mæt af Dage, gik til Freá (Frauja, Odin), bare hans kjære Sinder ham til Stranden, ſom han ſelv havde bedet dem om; der lagde de ham i hans Skib, omgiven af herlige Klenodier, Smykker og Vaaben, og udruſtede ham ikke mindre prægtigt, end da han ſom ſpædt Barn kom ene ſejlende over Bølgen; de ſatte en gylden Fane over hans Hoved, og lode Skibet drive ud paa Havet; de ſelv ſørgede, men Ingen kunde ſige, hvo der modtog den Farm[2]“. I Digtet nævnes ſenere Scedenigg, d. e. Skandja eller Skaane, ſom hans Efterkommeres egentlige Hjem[3]. Efterkommerne ſelv kaldes Skjoldunger, og deres Underſaatter deels Goter, Hreder, eller Hredgoter, deels Daner Senere angelſ. Forfattere forklare Skandja ſom om det betegnede Sønderjylland eller Anglernes ældſte Hjem[4]; det er blot et af de flere Beviſer paa, at Angelſaxerne, ſom Germanerne i Almindelighed, udledede deres Oprindelſe fra Skandinavi eller

    ſom det angelſaxiſke Ord earh, der ſvarer til vort ör og det engelſke arrow (Piil), ogſaa, eller ſædvanligviis, betyder „Kornax“. Sceáf eara (et Knippe Pile) kunde ſaaledes let ved en Misforſtaaelſe overſættes „et Knippe Ax, et Neg“. Sceáf betyder ej alene et Neg, engelſk sheaf, men ogſaa ethvert Slags Knippe, en Rævehale, oldn. skauf.

  1. Enkelte angelſaxiſke Slægtregiſtre udlede Skjolds Herkomſt lige fra Noah, og gjøre Sceaf til den ſamme ſom Sem; de regne nemlig: Noah – Sceaf (eller hos enkelte Forfattere Seth eller Sem) – Bedwig – Hwala – Hathra – Iterman – Heremod – Sceldwa (Skjold); og om Sceaf lyder det: han var fød i Noahs Ark (Chron. Saxon. ved 855). Men Ædhelweard (III. 3) nævner kun Sceaf og Sønnen Skjold. Fra Skjold regne ſiden de angelſ. Genealogier: Beow eller Beo — Tættva –- Geat (d. e. Gaut) – Godwulf – Finn – Fridhuwulf – Frealaf — Fridhuwald – Woden eller Odin, og fra Woden udledes igjen de angelſaxiſke Kongeætter.
  2. Beowulfdigtet V. 8 til 104.
  3. V. 3370.
  4. William af Malmsbury (Gesta regum, II. 116) der omtaler Sceafs Ankomſt til „Scandja“ og i denne Anledning paaberaaber ſig Jornandes, tilføjer at han, efterat være bleven voxen, regjerede i Slesvig eller Heidaby, i den Egn der kaldtes Gammel-Angel, hvorfra Anglerne kom til Britannien.