Øen Skandja, hvis Beboere hilsede hans Ankomst som et Mirakel, kaldte ham Sceaf efter det Knippe, hvorpaa han hvilede, opdroge ham omhyggeligt, og gjorde ham siden til deres Konge. Sceafs Søn eller Ætling var Skjold, eller, som Angelsaxerne kalde ham, Scyld eller Sceldwa, og hans Efterkommere Skjoldunger (Scyldingas)[1]. Meest omstændeligt og tiltrækkende omhandles dette Sagn i Beowulf-Digtet, der alene beskjeftiger sig med gotisk-skandiske Oldsagn ældre end Udvandringstiden; men det henfører det, mærkeligt nok, ej til Sceaf, men til Skjold selv. Digtets Ord lyde omtrent saaledes: „Skjold, Scefingen (Sceafs Ætling), blev først funden forladt og ene, men fik Trøst derfor, thi han voxede under Skyerne og tiltog i Anseelse, indtil alle de omkringboende over Hvalens Vej (Havet) maatte lyde ham, og betale ham Skat. Da han endelig, mæt af Dage, gik til Freá (Frauja, Odin), bare hans kjære Sinder ham til Stranden, som han selv havde bedet dem om; der lagde de ham i hans Skib, omgiven af herlige Klenodier, Smykker og Vaaben, og udrustede ham ikke mindre prægtigt, end da han som spædt Barn kom ene sejlende over Bølgen; de satte en gylden Fane over hans Hoved, og lode Skibet drive ud paa Havet; de selv sørgede, men Ingen kunde sige, hvo der modtog den Farm[2]“. I Digtet nævnes senere Scedenigg, d. e. Skandja eller Skaane, som hans Efterkommeres egentlige Hjem[3]. Efterkommerne selv kaldes Skjoldunger, og deres Undersaatter deels Goter, Hreder, eller Hredgoter, deels Daner Senere angels. Forfattere forklare Skandja som om det betegnede Sønderjylland eller Anglernes ældste Hjem[4]; det er blot et af de flere Beviser paa, at Angelsaxerne, som Germanerne i Almindelighed, udledede deres Oprindelse fra Skandinavi eller
- ↑ Enkelte angelsaxiske Slægtregistre udlede Skjolds Herkomst lige fra Noah, og gjøre Sceaf til den samme som Sem; de regne nemlig: Noah – Sceaf (eller hos enkelte Forfattere Seth eller Sem) – Bedwig – Hwala – Hathra – Iterman – Heremod – Sceldwa (Skjold); og om Sceaf lyder det: han var fød i Noahs Ark (Chron. Saxon. ved 855). Men Ædhelweard (III. 3) nævner kun Sceaf og Sønnen Skjold. Fra Skjold regne siden de angels. Genealogier: Beow eller Beo – Tættva –- Geat (d. e. Gaut) – Godwulf – Finn – Fridhuwulf – Frealaf – Fridhuwald – Woden eller Odin, og fra Woden udledes igjen de angelsaxiske Kongeætter.
- ↑ Beowulfdigtet V. 8 til 104.
- ↑ V. 3370.
- ↑ William af Malmsbury (Gesta regum, II. 116) der omtaler Sceafs Ankomst til „Scandja“ og i denne Anledning paaberaaber sig Jornandes, tilføjer at han, efterat være bleven voxen, regjerede i Slesvig eller Heidaby, i den Egn der kaldtes Gammel-Angel, hvorfra Anglerne kom til Britannien.
som det angelsaxiske Ord earh, der svarer til vort ör og det engelske arrow (Piil), ogsaa, eller sædvanligviis, betyder „Kornax“. Sceáf eara (et Knippe Pile) kunde saaledes let ved en Misforstaaelse oversættes „et Knippe Ax, et Neg“. Sceáf betyder ej alene et Neg, engelsk sheaf, men ogsaa ethvert Slags Knippe, en Rævehale, oldn. skauf.
