Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
185
Brændalder og Højalder.

lagt i Uppsala, gjorde mange Høvdinger saavel Høje som Bautastene til Minde om deres Frænder; og efterat Danekongen Dan den Overmodige havde ladet sig gjøre en Høj, og forordnet, at man efter hans Død skulde lægge ham deri med hans Kongeskrud, Krigsrustning, Hest og Sadeltøj foruden meget andet Gods, efterfulgte mange af hans Ætmænd hans Exempel; saaledes begyndte Høj-Alderen i Danmark, men Brændalderen vedvarede endnu længe hos Svear og Nordmænd“. I Ynglingasaga oplyser Snorre siden udtrykkeligt, at Frey ikke blev brændt, men højlagt, ligesom der og fortælles, hvad der allerede ovenfor er berørt, at Frey, endog førend han formelig blev begraven, i trende Aar gjemtes i en Høj, medens hans nærmeste Omgivelser indbildte Folket, at han endnu levede[1]. Omtrent det samme fortæller den danske Forfatter Saxo om Kong Frode den 3die; han siger, at hans fornemste Mænd balsamerede hans Lig og førte det i tre Aar omkring paa den kongelige Vogn, foregivende, at han endnu var i Live[2]. Man seer ved første Øjekast, at det er det samme Sagn, lidt anderledes fortalt, og at kun Navneligheden, især ved den danske Form Frø eller den saxiske Frô, har givet Anledning til Forvexlingen med Frode.

Hvad Snorre har omtalt som en sikker Kjendsgjerning, grunder sig vistnok kun paa dunkle Sagn, og hine Fyrster, om hvis Tilværelse i Oldtiden han ej nærer mindste Tvivl, ere aabenbart kun mythiske og ethnographiske Sagnfigurer. Men desuagtet indeholder hans Udsagn et Vidnesbyrd om, at man endnu paa hans Tid satte Indførelsen af den Skik at højlægge de Afdøde, i Forbindelse med Frey, altsaa med Frauja-Dyrkelsen, for Sveriges, og med Dan, altsaa med Kongenavnets Opkomst, for Danmarks Vedkommende. Den rette Sammenhæng er rimeligviis den, at Frauja-Dyrkelsen, som i sig selv maa have været en fredelig Kultus, modsat den krigerske Odins-Dyrkelse, men som tillige synes at have været forbunden med langt flere Mysterier og frygtvækkende Offerskikke end denne, paabød Højlæggelsen af Ligene, og at Danerne, som ved deres Sammensmeltning med Goterne ligeledes antoge den særegne Frauja- eller Nerthus-Dyrkelse, derved ogsaa optoge den med denne Dyrkelse forbundne Begravelses-Skik Og virkelig indeholde de fleste Grave fra Jernalderen, der i Danmark forefindes, Levninger af ubrændte Lig, medens Gravene i Sverige og Norge i Regelen indeholde brændte Lig, og Højlæggelsen i disse Lande kun synes at have været anvendt i Hedendommens senere Dage, og alene ved de fornemmere Mænd[3]. Sandsynligviis stod den, hvad Norge angaar, i nøje Forbin-

  1. Yngl. Saga Cap. 12.
  2. Saxo, 5te Bog, S. 256. Se tillige ovenfor, S. 56–62 og nedenfor, næste Afs. § 5.
  3. Sammenlg. hermed hvad der fortælles af en anonym Forf., hvis Skrift ledsager Gronovs Udgave af Ammian, at Østgoten Theodorik allerede i levende Live lod sig indrette en muret Begravelse af Qvaderstene, til at dække oven til.