Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/213

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
185
Brændalder og Højalder.

lagt i Uppſala, gjorde mange Høvdinger ſaavel Høje ſom Bautaſtene til Minde om deres Frænder; og efterat Danekongen Dan den Overmodige havde ladet ſig gjøre en Høj, og forordnet, at man efter hans Død ſkulde lægge ham deri med hans Kongeſkrud, Krigsruſtning, Heſt og Sadeltøj foruden meget andet Gods, efterfulgte mange af hans Ætmænd hans Exempel; ſaaledes begyndte Høj-Alderen i Danmark, men Brændalderen vedvarede endnu længe hos Svear og Nordmænd“. I Ynglingaſaga oplyſer Snorre ſiden udtrykkeligt, at Frey ikke blev brændt, men højlagt, ligeſom der og fortælles, hvad der allerede ovenfor er berørt, at Frey, endog førend han formelig blev begraven, i trende Aar gjemtes i en Høj, medens hans nærmeſte Omgivelſer indbildte Folket, at han endnu levede[1]. Omtrent det ſamme fortæller den danſke Forfatter Saxo om Kong Frode den 3die; han ſiger, at hans fornemſte Mænd balſamerede hans Lig og førte det i tre Aar omkring paa den kongelige Vogn, foregivende, at han endnu var i Live[2]. Man ſeer ved førſte Øjekaſt, at det er det ſamme Sagn, lidt anderledes fortalt, og at kun Navneligheden, iſær ved den danſke Form Frø eller den ſaxiſke Frô, har givet Anledning til Forvexlingen med Frode.

Hvad Snorre har omtalt ſom en ſikker Kjendsgjerning, grunder ſig viſtnok kun paa dunkle Sagn, og hine Fyrſter, om hvis Tilværelſe i Oldtiden han ej nærer mindſte Tvivl, ere aabenbart kun mythiſke og ethnographiſke Sagnfigurer. Men desuagtet indeholder hans Udſagn et Vidnesbyrd om, at man endnu paa hans Tid ſatte Indførelſen af den Skik at højlægge de Afdøde, i Forbindelſe med Frey, altſaa med Frauja-Dyrkelſen, for Sveriges, og med Dan, altſaa med Kongenavnets Opkomſt, for Danmarks Vedkommende. Den rette Sammenhæng er rimeligviis den, at Frauja-Dyrkelſen, ſom i ſig ſelv maa have været en fredelig Kultus, modſat den krigerſke Odins-Dyrkelſe, men ſom tillige ſynes at have været forbunden med langt flere Myſterier og frygtvækkende Offerſkikke end denne, paabød Højlæggelſen af Ligene, og at Danerne, ſom ved deres Sammenſmeltning med Goterne ligeledes antoge den ſæregne Frauja- eller Nerthus-Dyrkelſe, derved ogſaa optoge den med denne Dyrkelſe forbundne Begravelſes-Skik Og virkelig indeholde de fleſte Grave fra Jernalderen, der i Danmark forefindes, Levninger af ubrændte Lig, medens Gravene i Sverige og Norge i Regelen indeholde brændte Lig, og Højlæggelſen i disſe Lande kun ſynes at have været anvendt i Hedendommens ſenere Dage, og alene ved de fornemmere Mænd[3]. Sandſynligviis ſtod den, hvad Norge angaar, i nøje Forbin-

  1. Yngl. Saga Cap. 12.
  2. Saxo, 5te Bog, S. 256. Se tillige ovenfor, S. 56—62 og nedenfor, næſte Afſ. § 5.
  3. Sammenlg. hermed hvad der fortælles af en anonym Forf., hvis Skrift ledſager Gronovs Udgave af Ammian, at Øſtgoten Theodorik allerede i levende Live lod ſig indrette en muret Begravelſe af Qvaderſtene, til at dække oven til.