Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/209

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
181
Videnſkab

ret klart fremſtillet, ligeſaalidt ſom man kjender Ordets Udledelſe og oprindelige Betydning; den var forbunden med Sang og ſynes for en ſtor Deel at have medført den virkelige eller forſtilte Afmagt, i hvilken ſaavel de finſke Troldmænd, ſom de eſkimoiſke ſaakaldte Angekkoker under Trolddommens Udøvelſe plejede at falde, og under hvilken de ſelv eller idetmindſte deres Tilſkuere troede, at deres Sjel foer ud af Legemet og i Dyreſkikkelſer beſøgte fjerne Egne og forborgne Steder, for at erfare hvad man ønſkede[1]. Beruſende eller bedøvende Drikke eller Røgelſer have her ſikkert været anvendte. Men dette Slags Trolddom anſaaes ogſaa en Mand uværdigt, og udøvedes derfor ſædvanligviis af Kvinder, ligeſom dette ogſaa ſtedſe ſynes at have gaaet ud paa noget Ondt. Som Meſtere deri anſaa man allerede i Oldtiden fornemmelig Finnerne, til hvilke enkelte Mænd endog, ſom det heder, ſendte deres Døttre til Oplærelſe. Heraf, ſaavelſom af Seidens ſæregne Beſkaffenhed, ſkulde man friſtes til at tro, at den ikke oprindelig hørte hjemme hos vore Forfædre, men ſkyldtes Finnerne, ſom heri altid bleve vore Forfædres Meſtere.

15. Videnſkab og Dannelſe.

Ved at gjennemgaa Religionslæren have vi tillige omtalt, hvad man i de ældſte Tider kunde kalde ſaagodtſom den eneſte Gjenſtand for vore Forfædres Viden og Aandsbeſkjeftigelſe. Nogen videnſkabelig Virkſomhed kunde der ifølge Sagens Natur og deres Kulturtrin ikke findes hos dem. Digtekunſten øvedes, ſom man maa formode, nærmeſt i Religionens Tjeneſte, for derved deſto lettere at opbevare Religionsſagnene fra Slægt til Slægt. Det er højſt ſandſynligt, at de fleſte af de herlige Eddadigte, ſom vi endnu beſidde, ere blevne til ſom religiøſe Mindekvad, og ſom ſaadanne have holdt ſig blandt Folket, indtil de kunde optegnes. Bogſtavſkrift — de ſaakaldte Runer — ſynes vore Forfædre fra umindelige Tider at have kjendt, men ikke at have anvendt til Opbevarelſe af hine Kvad eller lignende Aandsfrembringelſer; de vare viſtnok i Ordets egentlige Forſtand, hvad Navnet viſer, Hemmeligheder for Folket i Almindelighed kjendte blot af de Fornemmere og anvendte fornemmelig i Religionens Tjeneſte. Af ſenere Indſkrifter erfare vi, hvad allerede ovenfor er berørt, at der i Norden var 2 Slags Runeſkrift brugelig, den gotiſke og den reennordiſke, af hvilke den ſidſte bærer det ſimpleſte og oprindeligſte Præg, men ſynes ej at være bragt i Anvendelſe, endog til korte Indſkrifter, førend i Hedendommens ſidſte Aarhundrede. Ved Siden af de religiøſe Mindekvad ſynes man og at have lagt Vind paa at indſkærpe praktiſke Leveregler gjennem den poetiſke Form, f. Ex. Haa-

  1. Yngl. S. Cap. 7, Fridthjofs S. Cap. 5. 6, Vatnsd. S. Cap. 12, jvfr. Historia Norvegiæ S. 1, 5.