fredes ligeledes baade Dyr og Mennesker, hvilke sidste deels styrtedes ned i en Sump, deels efter Offringen ophængtes i den hellige Lund[1].
Offringer kunde hos vore Forfædre vistnok finde Sted lejlighedsviis eller ved enkelte særegne Anledninger, men der nævnes dog ogsaa større Offerfester, der regelmæssigt holdtes til bestemte Tider. Disse Offerfester var hos vore Forfædre trende, nemlig 1) Vinternatsblot, ved Vinternat (14 Octbr.) eller i Begyndelsen af den saakaldte Gor-Maaned eller Slagtemaaned; man hilsede da, som det hed, Vintren, og offrede for et godt Aar; 2) Midvintersblot, Juleblot eller Thorreblot, der afholdes i tre Dage ved Midvinter (14 Jan.) eller Begyndelsen af Thorremaaned, for at bede Guderne om god Afgrøde, godt Aar og Fred; og 3) Sommerblot, der og kaldtes Sejerblot, afholdt Sommerdag (14 April) eller ved Begyndelsen af den saakaldte Gaukmaaned, for at nedbede Held og Sejer i de forestaaende Krigstog[2]. Der omtales ogsaa Offerfester med længere Mellemrum; saaledes holdtes de store Fester i Hleidr paa Sælund og i Uppsala ikkun hvert 9de Aar. Disse synes at have været særegne for Frauja- og Nerthus-Dyrkelsen.
Det er allerede ovenfor omtalt, at Rettergangen hos vore Forfædre stod i den nøjeste Forbindelse med Gudsdyrkelsen. Dette gjaldt i Særdeleshed de fornemste ved Rettergangen forefaldende Beviismidler, nemlig Eden, og de allerede i den hedenske Tid brugelige Gudsdomme. Eden aflagdes enten i et Tempel eller paa Thinget, og da vel snarest i det paa Thingpladsen staaende Tempel, idet den Sværgende holdt i sin Haand den saakaldte Stalle-Ring eller Baug, dyppet i et nysslagtet Offerdyrs Blod, og højtideligt paakaldte den almægtige Aas (Odin), stundom alene, stundom tilligemed Frey og Njørd[3]. Af Gudsdomme var Holmgangen eller den højtidelige Tvekamp den sædvanligste; den havde sit Navn deraf, at den oprindelig, eller hvor der gaves Lejlighed dertil, holdtes paa Holmer, for at Kamppladsen paa den Maade kunde have en bestemt, for enhver af Parterne uoverstigelig, Grændse, og de kæmpende selv være mindre udsatte forat forstyrres. Paa slig Holmgang vil der i det Følgende forekomme flere Exempler, hvoraf de dermed forbundne Skikke kunne sees. Man skjelnede forresten mellem simpelt Eenvige (Enekamp), hvorved Formaliteterne var
- ↑ Thietmar, l. I. c. 9 (Pertz i Mon. Germ. S. 739) Adam. Brem. IV. 27,Schol. 134. 137. I de 99 af hvert Slags hos Thietmar synes der at ligge en Fejltagelse. Scholiasten hos Adam. Brem. siger, at der i Uppsala i 9 Dage hver Dag offredes eet Menneske og 8 Dyr, tilsammen 9 Mennesker og 72 Dyr. Rimeligviis offredes i Hleidr enten l Menneske og 10 Dyr, eller 2 Mennesker og 9 Dyr dagligt, tilsammen 99.
- ↑ Se især Yngl. Saga Cap. 8.
- ↑ Landn. B. IV, 7. Bigaglums Saga c. 25.
