Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/203

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
175
Alfer. Diſer.

i Folketroen, maa de i den ældre, hedenſke Tidsalder have ſpillet en ſaare vigtig Rolle; man finder ogſaa, at der anſtilledes Blot eller Ofringer for dem. Til Alferne kan man ogſaa henføre andre i vore Forfædres og tildeels i vor nuværende Folketro levende Væſener af lignende Slags, ſom Nykken (hnykr), Fosſegrimen, Kvernkarlen eller Kvernknurren, Væſener, der tænktes at beboe Elve og Fosſer, Landvætterne, der beſkyttede hver ſin enkelte Deel af Landet, Fylgjerne, der i Dyreſkikkelſe gik forud for hvert enkelt Menneſke, og ofteſt viſte ſig i Drømme; og Diſerne eller Hamingjerne (Lykkegudinderne), ogſaa kaldte Fylgjer, der ſomofteſt betragtedes ſom udſendte af Nornerne deels for at beſkytte, deels ogſaa for at forfølge det enkelte Menneſke eller hans Slægt gjennem Livet. Ogſaa til dem holdtes ſæregne Offringer, kaldte Diſeblot.

Den her ſkildrede Tro og Religionslære dannede i Norden ikke Gjenſtanden for en afſondret Preſte-Kaſte eller Preſte-Forenings hemmelighedsfulde Overleverelſer, ligeſaalidt ſom de dermed forbundne Offringer kun udøvedes af en ſærſkilt Preſteſtand. Det er allerede viiſt, hvorledes Folkets egne Høvdinger tillige foreſtod Offringerne, og hvorledes den preſtelige Værdighed oprindelig endog udgjorde en Deel af den fyrſtelige eller Høvdingernes. Det er heraf nokſom klart, at Religionen i egentligſte Forſtand var Folkets Ejendom, at den fra førſt af maa have udviklet ſig hos Folket ſelv, og at den ikke — hvad Flere, paa Grad af de uheldige Forſøg, der længere nede i Middelalderen anſtilledes paa at give den en hiſtoriſk Udtydning[1], have troet — er indført blandt vore Forfædre ved en indvandret Koloni af Preſter eller Preſte-Høvdinger. Den ſamme fremgaar ogſaa af Aaſa-Religionens Forekomſt hos alle germaniſke Folkeſlag uden Undtagelſe, og af de indbyrdes Afvigelſer, der findes mellem de enkelte germaniſke Nationers ſæregne Religionslærdomme, thi juſt disſe Afvigelſer lægge for Dagen, at Religionen, ligeſom Sproget, er medbragt fra Urhjemmet, og har frit udviklet ſig hos enhver enkelt Nation i det nye Hjem. Det er derimod allerede ovenfor viiſt, hvorledes de ſenere Tiders forandrede og mere udviklede Forhold paa flere Steder ſynes at have afſondret Høvdingens Værdighed fra Religionstjenerens, ligeſom det i og for ſig ſynes rimeligt, at Religionsſagnene, efterſom de begyndte at blive mangfoldigere og at afvige fra den oprindelige Enkelthed, ogſaa efterhaanden maatte antage et hemmelighedsfuldere og mindre forſtaaeligt Præg, og gjøre en ſæregen Klasſe af Preſter eller Lærere nødvendig. I Norge og paa Island ſynes dog en ſaadan Preſte-Klasſe ej at have været til. Derimod er det ikke uſandſynligt, at en ſaadan har været forbunden med den ſenere Frauja- eller Frey-Dyrkelſe, der virkelig, efter de os deraf opbevarede Træk at dømme, i Norden maa have været et fuldſtændigt Myſterium.

  1. Nemlig iſær af Snorre i Indledningen til Snorre-Edda og i Ynglinga-Saga. Se herom iſær næſte Afſnit § 4.