kaldte Vaner, og heller ikke altid udgives for Odins Søn. Thor (egentlig Þonarr, angels. Þunor, Tydsk donar), var Tordenens Gud, og som saadan tillige Veirligets, Regnens, og Kornmodningens Herre[1], Æsernes og Menneskernes Vogter mod Jøtnerne. Tyr (Angels. Tiu, Tydsk Ziu), kaldes og blandt Højtydskerne Er, og maa ansees som den egentlige Krigsgud. Sandsynligviis var han endog i sin Tid anseet som den fornemste af alle Guder, eller som den eneste Gud, saalænge de polytheistiske Forestillinger endnu ikke havde fortrængt Monotheismen. Thi hans Navn bruges i Fleertal (tivar) ofte som Navnet paa Guderne i Almindelighed, og svarer ganske til det latinske Deus, det oldindiske djaus. Som Krigsgud synes han at have dannet en særegen Trilogi tilligemed Odin og den blinde Hød (egentlig Hadu), om hvilken vore Oldsagn vide lidet at fortælle, men hvis Begreb noksom betegnes af vort höð, den angels. heaðu, det tydske hadu, der, sat i Spidsen af Ord og Navne, altid betyder „Krig“, „Strid“[2].
Odins Hustru, Thors Moder, var Jörð. Jorden, ogsaa kaldet Fjörgyn og Hlódyn, Tacitus’s eller rettere Goternes Nerthus, der siden i vor Gudelære er blevet en egen mandlig Guddom, ligesom Fjørgyn ligeledes optræder som et mandligt Væsen, der deels synes at falde sammen med Thor, deels nævnes som Fader til Frigg, Odins saakaldte anden Hustru[3]. Frigg er derimod selv, hvad vi allerede ovenfor (S. 57) have antydet, ingen anden end „Jord“, og hendes Navn kun en egen Form for frit (eg. friggv) ɔ: Fruen, Herskerinden. Hun falder saaledes, hvad der og ovenfor er viist, ganske sammen med Freyja, der i vor ældre Gudelæres senere Form fremtræder som Kjærlighedsgudinden, og dog endnu i hvert Slag deler Valen (de faldne Krigere) med Odin. Om Njørds, Frey’s og Freyjas Optræden som særegne Guddomme, eller, hvad mythologiske Skrifter kalde Vanernes Optagelse i Gudernes Tal, er der allerede forhen talt, (S. 57) og vil der fremdeles nedenfor blive talt, hvor der handles om Frey og Ynglinge-Stammen i Norden[4]. Her udtale vi kun den Mening, at Frey, Njørd og Freyja som særegne Guddomme ikke tilhøre enten vore Forfædres eller Tydskernes ældste Gudelære, men kun skylde den gotiske Cultus’s Tillempning paa den nordiske deres Oprindelse.
- ↑ Adam Brem. IV. 26: Thor præsidet in aere, qui tonitrus et fulmina, ventos imbresque, serena et fruges gubernat.
- ↑ Se om Tyr, især Grimms deutsche Mythologi S. 175 fgg. Tyr eller Tius er ingen anden end den af Tacitus omtalte Tiusko eller Tivisko, fra hvilken Germanernes Slægter skulde nedstamme, og hvilken her aabenbart optræder som Germanerfolkets Ur-Gud.
- ↑ Se herom Grimm: deutsche Mythol. S. 157, 235.
- ↑ Se nedenfor, 3die Afsnit § 4.
