Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/191

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
163
Yggdraſil. Norner.

Ygg-Draſil, der, hævende ſig fra trende Nødder, af hvilke den ene ligger i Niflheim over Brønden Hvergelmer, den anden i Jøtunheim over den viſe Mimers Brønd, og den tredie i Himlen hos Æſerne over den hellige Urdarbrønd, omfatter hele Verden med ſine Grene. Beſtemte Tegn til at den ſamme allegoriſke Fremſtilling har været ſædvanlig blandt Tydſkerne, findes ikke, med mindre man ſom et ſaadant vilde anſee den bekjendte af Saxerne dyrkede Støtte Irminſul (Verdens-Støtten)[1], en Fremſtilling, der dog hverken i Højhed eller Skjønhed kan maale ſig med vore Forfædres, og ſom, naar Alt kommer til Alt, maaſkee ikke engang er ganſke national[2]. Paa den anden Side er Yggdraſils-Allegorien ſelv ſaa dyb og myſtiſk[3], at man i alle Fald neppe kan antage den for at have udbredt ſig blandt det hele Folk eller den ſtore Hob, men at man ſnarere maa anſee den ſom et Myſterium, der kun var kjendt og forſtaaet af Faa. Hentydninger dertil forekomme derfor ogſaa kun ſjelden hos yngre Digtere, og Begrebet om den ſynes tildeels at have flydt ſammen med Begrebet om Altſtyreren ſelv (mjötuðr, hos Angelſaxerne meotod)[4]. Derimod have flere af de med Yggdraſils-Læren forbundne Myther været fatteligere og derfor faaet en ſtørre Udbredelſe. Den meeſt tiltalende af dem er Læren om den hellige Urdarbrønd under Aſkens Rod i Himlen. Ved denne, hed det, holdt Guderne ſit Thing og Domſted, der vogtedes af de tre ſtore Norner, Urd, Verdande og Skuld, Tidens og Skjebnens Gudinder, der opholdt Yggdraſil ved Brøndens hellige Vand, hvis Dom ikke engang Æſerne kunde rokke, og ſom ſpandt Livets og Skjebnens Traade for ethvert Menneſke, der fødtes paa Jorden[5]. Læren om Nornerne var, ſom det allerede ovenfor er

  1. Universalis columna, quasi sustinens omnia; Ruodolf. Fuld. hos Pertz. II. 676.
  2. Grimms Mythologi S. 757—759. Se herom nedenfor, 3die Afſnit, § 4.
  3. Aſken, heder det, har ſine Rødder deels ved Hvergelmer, hvorfra, ſom det tidligere er ſagt, Verdensſtoſſet allerførſt vældede ud i Ginnungagapet, deels i Jøtunheim, Naturkrafternes Dyb, deels hos Æſerne, Livsprincipets Hjem. I Treeets Top ſidder en Ørn, den alvidende Aands Billede. I Hvergelmer ligger Slangen Nidhugger (Mørkehuggeren) og gnaver dets Rod; mellem Ørnen og Slangen løber Ikornen Ratataſk og ſætter Splid; i dets Krone løbe fire Hjorte og gnave dets Grene. Alt Symboler, der fremſtille Kampen mellem det aandelige og materielle Liv; Symboler, altfor vanſkelige at opfatte, til at de ſkulde kunne forſtaaes eller endog kjendes af den ſtore Hob.
  4. I de gamle Eddadigte bruges mjötuðr eller mjötviðr deels i Betydningen „Skaber“, deels i Betydn. „Træ“, „Sverd“; i Angelſ. og Oldſ. er mitod, metod ſtedſe „Skaber, Altſtyrer“.
  5. Nornernes Navn Urðr (Wyrd), beſlægtet med vorðinn eller orðinn (vorden, ſkeet); verðandi (ſkeende, vordende), og skuld, af skulu (ſkulle), altſaa den ſkullende, tyde øjenſynligt paa Fortid, Nutid og Fremtid.