Ygg-Drasil, der, hævende sig fra trende Nødder, af hvilke den ene ligger i Niflheim over Brønden Hvergelmer, den anden i Jøtunheim over den vise Mimers Brønd, og den tredie i Himlen hos Æserne over den hellige Urdarbrønd, omfatter hele Verden med sine Grene. Bestemte Tegn til at den samme allegoriske Fremstilling har været sædvanlig blandt Tydskerne, findes ikke, med mindre man som et saadant vilde ansee den bekjendte af Saxerne dyrkede Støtte Irminsul (Verdens-Støtten)[1], en Fremstilling, der dog hverken i Højhed eller Skjønhed kan maale sig med vore Forfædres, og som, naar Alt kommer til Alt, maaskee ikke engang er ganske national[2]. Paa den anden Side er Yggdrasils-Allegorien selv saa dyb og mystisk[3], at man i alle Fald neppe kan antage den for at have udbredt sig blandt det hele Folk eller den store Hob, men at man snarere maa ansee den som et Mysterium, der kun var kjendt og forstaaet af Faa. Hentydninger dertil forekomme derfor ogsaa kun sjelden hos yngre Digtere, og Begrebet om den synes tildeels at have flydt sammen med Begrebet om Altstyreren selv (mjötuðr, hos Angelsaxerne meotod)[4]. Derimod have flere af de med Yggdrasils-Læren forbundne Myther været fatteligere og derfor faaet en større Udbredelse. Den meest tiltalende af dem er Læren om den hellige Urdarbrønd under Askens Rod i Himlen. Ved denne, hed det, holdt Guderne sit Thing og Domsted, der vogtedes af de tre store Norner, Urd, Verdande og Skuld, Tidens og Skjebnens Gudinder, der opholdt Yggdrasil ved Brøndens hellige Vand, hvis Dom ikke engang Æserne kunde rokke, og som spandt Livets og Skjebnens Traade for ethvert Menneske, der fødtes paa Jorden[5]. Læren om Nornerne var, som det allerede ovenfor er
- ↑ Universalis columna, quasi sustinens omnia; Ruodolf. Fuld. hos Pertz. II. 676.
- ↑ Grimms Mythologi S. 757–759. Se herom nedenfor, 3die Afsnit, § 4.
- ↑ Asken, heder det, har sine Rødder deels ved Hvergelmer, hvorfra, som det tidligere er sagt, Verdensstosset allerførst vældede ud i Ginnungagapet, deels i Jøtunheim, Naturkrafternes Dyb, deels hos Æserne, Livsprincipets Hjem. I Treeets Top sidder en Ørn, den alvidende Aands Billede. I Hvergelmer ligger Slangen Nidhugger (Mørkehuggeren) og gnaver dets Rod; mellem Ørnen og Slangen løber Ikornen Ratatask og sætter Splid; i dets Krone løbe fire Hjorte og gnave dets Grene. Alt Symboler, der fremstille Kampen mellem det aandelige og materielle Liv; Symboler, altfor vanskelige at opfatte, til at de skulde kunne forstaaes eller endog kjendes af den store Hob.
- ↑ I de gamle Eddadigte bruges mjötuðr eller mjötviðr deels i Betydningen „Skaber“, deels i Betydn. „Træ“, „Sverd“; i Angels. og Olds. er mitod, metod stedse „Skaber, Altstyrer“.
- ↑ Nornernes Navn Urðr (Wyrd), beslægtet med vorðinn eller orðinn (vorden, skeet); verðandi (skeende, vordende), og skuld, af skulu (skulle), altsaa den skullende, tyde øjensynligt paa Fortid, Nutid og Fremtid.
