Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/190

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
162
Kosmogoni.

og bagenfor hvilke Oceanet i en fjern Oldtid naaede lige ned til det kaſpiſke Hav, medens det paa ſamme Tid beſkyllede de kolde Egne i Nord, hvor vore Forfædre endnu mange Aarhundreder ſenere tænkte ſig det egentlige Jøtunheim, og hvor der maaſkee, ſom Enkelte have antaget, var en Forbindelſe mellem Nordiishavet og den finſke Bugt[1]. Fra umindelige Tider har der i Ural-Fjeldene været Tilvirkning af Metaller; det antages endog ſandſynligt, at det meſte Guld, man i Nordeuropa fordum havde, er kommet derfra; hvor der endnu findes talrige Levninger af Tſchudernes Bergværksdrift[2]: der var ſaaledes Anledning nok for de ældſte Germaner til at lære Metallernes Tilvirkning at kjende, og ſætte den i Forbindelſe med Læren om Dvergerne, eller det indre materielle Liv i ſelve Jordlegemet. Det oprindelige Midgaards eller Mannheims, det vil ſige Germanernes, Plads var altſaa de frugtbare Egne veſtenfor Ural, omkring Volga; norden- og øſtenfor, nærmeſt Havet, var Jøtunheim, med kolde Ørkener og „Jernſkove“[3]; derfor heder det i de gamle Eddaſagn, at Æſerne maatte fare øſter eller nordefter for at komme til Jøtunheim og fælde Troldene[4]. Men naar disſe, af lokale Forhold afhængige, Foreſtillinger ſkulde anvendes paa de fra hine tildeels meget forſkjellige Forhold i de Lande, hvor Germanerne ſenere opſloge deres Bolig, da maatte mangt og meget ſaa en anden Farvning. Jøtnerne, Bjergenes og Ørkenernes Beboere, kom nu i Norge og andre Bjergegne til at befolke ethvert Fjeld, uden Henſyn til om dette laa ved Havet eller ej; de traadte Landets Beboere ſaa at ſige nærmere ind paa Livet, og bleve Bjergtrolde, hvis Krig nærmeſt rettedes mod Menneſkene, medens Foreſtillingen om det egentlige Jøtunheim blev dunklere, og dette henførtes til de fabelagtige Egne ved det hvide Hav. At Foreſtillingen om de ſmaa kunſtfærdige Dverge, ſom man tænkte ſig ſaa mørke at de endog ligeſaa ofte kaldtes Svartalfer, og deres Hjem Svartalfeheim, ogſaa for en Deel kan have været paavirket ved Mindet om de i Ural-Bergverkerne ſyſlende Tſchuder, er i og for ſig ikke uſandſynligt. Vore Forfædres Kosmogoni indeholder altſaa umiskjendelige Reminiſcenſer fra de Omgivelſer, under hvilke den førſt udviklede ſig.

Verdensaltet og dets Opholdelſe fremſtilledes i vore Forfædres Gudelære under en ſkjøn og betydningsfuld Allegori, ſom det underſulde Aſketræ

  1. Se iſær Alex. Humboldt, „Central-Aſien“ S. 529.
  2. De kaldes endnu af Rusſerne tschudskii kopi ɔ: tſchudiſke Skjerp; ſe Müller, der ugriſche Volksſtamm, I S. 173.
  3. Se Völuspá Str. 32: austr sat hin aldna í jarnviði, (øſter ſad den gamle Jøtunmoder i Jernſkoven.)
  4. Skálda: Thor var faren i Øſterveg at dræbe Trold. Thor drager ligeledes øſter for at beſøge Utgaardsloke, ſe Sn. Edda, 45.