Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/184

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
156
Religion.
13. Religionslærens Omrids.

Det er allerede ovenfor (S. 58, 59) nævnt, at vore Forfædres Religion i dens Hovedlærdomme og Hovedomrids var den ſamme, ſom den, hvortil den hele germaniſke Folkeſtamme bekjendte ſig. Dette erfares nokſom ved Sammenligning mellem vore Forfædres gamle Mytheſagn og dem, ſom ere opbevarede hos andre germaniſke Folk. Dog kjende vi ikke Nordmændenes hedenſke Religionslære i dens oprindelige Reenhed. Vi kjende den kun i den Form, den havde antaget i den ſidſte Tid førend den fortrængtes af Chriſtendommen, og ſom frembyder ikke faa iøjnefaldende Beviſer paa Udſkejelſer fra hvad der maa antages at have været det oprindelige og uforvanſkede. Vi have imidlertid den Fordeel, at den i hiin Form ej alene har været brugt ſom Grundlag for hele den oldnorſke Poeſi, men at dens Sætninger og de vigtigſte af de Kvad, gjennem hvilke disſe opbevaredes, ere blevne omhyggeligt optegnede[1], ſaa at vi derved ſættes iſtand til at lære den fuldſtændigt at kjende, og ved at underkaſte den en kritiſk Prøvelſe og Sammenligning med de beſlægtede Nationers religiøſe Sagn, med nogenlunde Sikkerhed at udfinde, hvad der er det oprindelige, og hvad der maa anſees ſom en ſenere Tilſætning. Denne Fordeel ſavne alle de øvrige germaniſke Folk, de Svenſke og Danſke ikke undtagne. Deres hedenſke Religionsſagn bleve ingenſinde gjorte til Gjenſtand for ſærſkilt Optegnelſe, og man kjender dem kun deels gjennem tilfældige Antydninger i hiſtoriſke Skrifter, deels gjennem ſenere Tiders Folketro, forſaavidt de endnu havde holdt ſig i denne. En omſtændelig Meddelelſe af vore Forfædres hedenſke Religionslære i den os ved hine Optegnelſer opbevarede Form vilde her være paa ſit urette Sted, da den deels vilde lede til for ſtor Vidtløftighed, deels vilde komme til at foregribe, hvad der under den fremſkridende Fortællings Løb under enhver Omſtændighed maatte komme til at omhandles. Her er det kun af Vigtighed at angive de, ſaavidt det lader ſig gjøre, fra alle Lokalfarver renſede Hovedomrids af Nordmændenes Religionslære, ſaadan ſom det maa antages at de have medbragt den fra deres Urhjem, eller med andre Ord, den germaniſke Religionslære i dens oprindelige, for alle germaniſke Stammer fælles Form. Thi den Form, under hvilken vi gjennem vore egne Oldſkrifter lære hine Religionsſagn at kjende, bærer ſaa fuldkommen det norſke Nationalpræg, at Tanken ledes hen paa en gjennem Aarhundreder fortſat Paavirkning af den norſke Fjeldnatur og den norſke Folkecharakteer.

Den germaniſke Religionslære var, ſom det ſynes, oprindelig mono-

  1. Nemlig i begge Eddaer, den ældre, der indeholder de ældſte mythiſke Kvad, den yngre, eller Snorres Edda, der indeholder en proſaiſk Fremſtilling af Gudelæren.