paavises en Særegenhed i Sydgermanernes og de gotiske Germaners Charakteer, eller ved de af Sydgermanerne og de gotiske Germaner besatte Lande, der bragte dem til at forlade deres gamle Sædvaner og overvinde den nedarvede Modbydelighed for det bymæssige Samliv. Men en saadan Særegenhed kan ej paavises, og dertil udhæver Tacitus selv hiin Modbydelighed som endnu raadende og som et bekjendt Charakteertræk ved den germaniske Nation. Altsaa kan man ikke paa anden Maade, end ovenanført, forklare Landsbyernes Tilværelse blandt Sydgermaner og Goto-Germaner; ligesom ogsaa de mere indviklede, fra den oprindelige germaniske Enkelthed afvigende Forholde, som hos dem vise sig, tyde hen paa det samme.
Ej alene de her fremstillede Forholde, men ogsaa enkelte for Nord- og Syd-Germanerne fælles Ord og Talemaader, der dog af hver enkelt Hovedafdeling bruges i forskjellig Betydning, lægge for Dagen, at Landbovæsenet i Norden, især i ældre Dage, maa ansees som det oprindelige, normal-germaniske, i Sammenligning med det, der forefindes eller forefandtes i Tydskland og Danmark. Ordet Thorp (þorp, gotisk þaurp, tydsk Dorf), hvis oprindelige, i Gotisken opbevarede Betydning, er „Grundstykke“ (lat. ager), er nu hos os mindre brugeligt, men betegner i Sverige en afsides eller for sig selv staaende Plads; det brugtes i ældre Tider om mindre Gaarde eller Distrikter, og forekommer endnu i en Mængde Stedsnavne, der alle tilhøre enkelte Gaarde. I Tydskland derimod betegner „Dorf“ en Landsby; og alle de Steder, hvis Navne i Danmark fordum endte paa „thorp“, nu paa „drup“ eller „rup“, ere ligeledes Landsbyer. En enkelt større Gaard kaldtes af vore Forfædre en Bø eller By, (bœr, býr), og Ordet forekommer endnu i denne Betydning i Setersdalen, forsaavidt det bruges som Fællesnavn for de mindre Gaarde, hvori de enkelte større i Tidens Løb ere udstykkede; men i Danmark bruges Ordet kun om hvad vi nu forstaa ved „en By“, og gjennem det danske Skriftsprog er „By“ ogsaa hos os kommet til at betyde det samme. En indhegnet Gaardsplads kaldtes og kaldes endnu i Norge Tun; i England betegner det tilsvarende town, Angelsaxisk tún, allerede i Angelsaxernes ældste Tider en virkelig By. Alle enkelte, paa oprindelig germanisk Viis ordnede Familie-Etablissementer fremtræde saaledes kun i Norge og det egentlige Sverige under deres oprindelige Form, men i de gotiske og germaniske Lande derimod som betydeligere Sammenflytninger. Dette er i Sandhed charakteristisk og oplysende, og afgiver i Forbindelse med de forhen udhævede Forskjelligheder mellem Nordens og Tydsklands agrariske Forholde de utvivlsomste Vidnesbyrd om at Tydsklands og Danmarks Occupation foregik under andre Omstændigheder, end Norges.
Vi have omtalt, at Landnáma indeholder fuldstændige Efterretninger om Maaden, paa hvilket det hidtil ubeboede Island blev taget i Besiddelse.
