Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/140

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
112
Finmarken.

ældſte, reneſte og oprindeligſte Fremſtilling af vore Forfædres Samfundsorden. Vi erfare, at det hele Folk, forſaavidt Trællene dertil kunne regnes, indeeltes i to Hovedklasſer, Frie og Ufrie, eller Trælle, og de Frie igjen i to, Jarler, de fornemmere og mægtigere, Krigere eller Landets Forſvarere, og Karler, de mindre ſornemme, hvis Hovedſysſel var Agerdyrkningen, og af hvis Klasſe den egentlige Bondeſtand udviklede ſig, erhvervede Magt og Anſeelſe, og endelig gjennem Herſen, Bøndernes fornemſte Mand, traadte i Forbindelſe med Jarle-Standen. Trællens uſkjønne Legemsdannelſe og mørke Hud ligeoverfor Karlens raſke eg rødlige, Jarlens ſtolte og lyſe Skikkelſe, ſtempler hans Slægt ſom en fremmedartet, ſom en, der ikke egentlig hørte til Nationen ſelv, men enten hidrørte fra en overvunden Befolkning (Finner og Tſchuder), eller fra Kjøb og Rov i fremmede, ſydligere Lande.

Ogſaa blandt de andre Germaner finde vi Spor af den ſamme oprindelige Klasſe-Inddeling. Angelſaxernes ældſte Skrifter[1] ſkjelne tydeligt mellem eorlas (Krigerne eller Herrerne), ceorlas (de frie Jorddyrkere), og þéowas (Trællene). I de ældſte tydſke Rets-Inſtitutioner, vi kjende, have allerede mere indviklede, fremmedartede, Forholde gjort ſig gjeldende, iſær de, der betegne et Mellemſtadium mellem den frie Mand og Trællen; dog aabenbarer ſig ogſaa her tydeligt den ovenanførte Hovedinddeling, om end under forſkjellige Navne. De undertvungne Folk, med hvilke de ſydlige Germaner kom i Berørelſe, bragte hos dem de Fries Klasſe paa en vis Maade til at antage en højere Rang, ſom en Art af Adel ligeoverfor dem ſelv; medens hos os efterhaanden den egentlige Jarleſtand ſaaledes ſmeltede ſammen med Bøndernes Klasſe, at den tilſidſt endogſaa ganſke ligeſom tabte ſig deri, og at Navnet „Jarl“ endog gik over til at betegne ikke en Kriger eller Herre i Almindelighed, men kun en ſæregen, af Landets Overhoved udnævnt Befalingsmand med fyrſtelig Rang. Imidlertid kunde dog Bondeſtanden ſelv ogſaa ſiges at dele ſig i to temmelig ſkarpt betegnede Underafdelinger; den højere, jord- og grundejende, de egentlige Odelsbaarne eller Haulderne, og den lavere, der ikke ejede Grund, men hvis Medlemmer ſom Lejlændinger dyrkede anden Mands Jord, eller paa andre Maader ſtode i et viſt Afhængighedsforhold til ham, uden dog at have tabt eller at ſavne den perſonlige Frihed.

3. Beſiddelſe af Land. Odel.


Det var Erhvervelſen og Beſiddelſen af Land, ſom førſt maatte give de ſimple Klasſeforholde en ſæregen Farvning. Da Fylkerne, det vil ſige

  1. Se Kong Alfreds Love (c. 890), hvor det, for at betegne alle Klasſer af frie Mænd, heder i § 4: enten Karl eller Jarl.