de sluttede Krigshobe stormede ind i Landet, kunde Klasseforskjellen endnu blot være personlig, og Familieforholdet det eneste organiserende Princip. Ingen besad endnu noget Stykke Grund eller Land, og de forskjellige Underafdelinger af Hovedklasserne, som opstaa derved at nogle frie Mænd ingen Jord eje, andre mod Afgift benytte en dem ikke tilhørende Jord, atter andre besidde mindre, andre større Jordstrækninger, nogle have arvet deres Jord, andre kun kjøbt den: alle disse Underafdelinger, der i den senere Samfundsudvikling ere af en saa stor Betydning, kunde først efter Landets Besættelse udvikle sig.
Hvorledes Landet i Førstningen deeltes mellem vore Forfædre, derom tie vistnok vore historiske Overleverelser, men enkelte opbevarede Beskrivelser om, hvorledes man i sildigere Tider ved lignende Lejligheder bar sig ad, indeholde Vink om, hvad der fra Fortiden af maa have været Folkets Vedtægt. Men herved kommer det væsentligt an paa tvende Hovedomstændigheder, nemlig det Lands Vilkaar, som bliver taget i Besiddelse, og det Folks eller den Forenings Vilkaar, ved hvilken Besiddelsestagelsen skeer. Det ubebyggede Land behøver kun at ryddes for Skov og dyrkbargjøres; ingen tidligere Beboer gjør den sig nedsættende Udvandrer Pladsen stridig; det kommer an paa ham selv, hvor meget han kan overtage, og følgelig hvor meget han ønsker at tage i Besiddelse; der maa i Førstningen altid være Land nok at faa, næsten mere end man kan overkomme. Besættelsen er aldeles fredelig, der udkræves ingen gjensidig Understøttelse til at udføre den, og følgelig udfordres der heller ikke nogen gjensidig Overeenskomst til at sætte den i Verk. Indfinde sig nu fremmede Indvandrere, ej for at gjøre Erobringer og vinde Rigdomme, men kun for at søge sig nye Opholdssteder, da ligger det i Sagens Natur, at Besiddelsestagelsen af hvert enkelt Grundstykke ogsaa mere bliver hvert enkelt Familie-Overhoveds, end den fælles Fylke- eller Hær-Styrers Sag. Anderledes er det derimod, hvor et allerede bebygget Land besættes. Der møder man en Befolkning, som skal fortrænges eller underkues, og som følgelig i Regelen gjør Modstand. De enkelte Familiers vaabenføre Medlemmer maa altsaa her gjensidigt understøtte hinanden; det vundne Land er et Bytte, som formelig maa deles; det forefindes desuden fuldt og færdigt til Beboelse, og den langvarige Oprydning, under hvilken Familierne en Tidlang undgaa at komme i Collision, finder her ikke Sted. Her maa saaledes allerede etslags Overeenskomst eller etslags Mellemkomst fra Styrerens Side indtræde; og i Regelen vil det blive Lodkastning, som bestemmer Fordelingen. Og da i de fleste Tilfælde de ældre Beboere af et Land heller vælge at underkaste sig betydelige Ulemper, end at forlade deres tilvante Hjem, bliver det ej alene Grundstykkerne, men ogsaa de paa disse boende Folk, der komme til at regnes ind under Byttet og fordeles mellem Indvandrerne,
Munch. Det norske Folks Historie. 1.
