Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/135

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
107
Rigsmaal.

— — — —
Fra dem ſtamme
Trælles Ætter




 Derpaa gik Rig
de rette Veje,
kom til et Huus
med halv-aaben Dør;
ind han gik,
Ild var paa Gulvet,
Der ſad Hjon[1]
holdt paa at ſyſle.

 Manden telged
en Mejd til Vævbom,
Skjeggct var pudſet,
for Panden Haaret,
Skjorten trang,
Skriin var paa Gulvet

 Der ſad Konen,
ſvingede Rokken,
bredede Favnen,
beredte Vadmel,
Svejg[2] var paa Hovedet,
Smekke paa Bringen,
Dug var paa Halſen,
Dverge[3] paa Axlerne;
Ave og Amma[4]
ejede Huus.

 Rig kunde dem
Raad at ſige,
ſteg fra Bordet
til Sængs at gaa;
midt i Sængen
monne han lægge ſig,
med begge Hjon
paa hver hans Side.

 Der blev han trende
Dage og Nætter,
det led meſt derefter
Maaneder ni;
Barn fødte Amma
øſt det blev med Vand;
Karl de det kaldte,
Konen ham ſvøbte
den rødmosſede,
raſke var hans Øjne.

 Han tog til at voxe
og vel at trives,
Øxne at tæmme,
Ard[5] at gjøre,
Huus at tømre,
Lader at ſmede,
Kerrer at gjøre,
og kjøre Plog.

 Hjem de da aged
Hanginlukla[6]
i Gedeſkindskjortel,
og gifted med Karlen;
Svigerdatteren
ſatte ſig i Stuen;
ſom Hjon de boed,

  1. D. e. Egtefolk.
  2. Etſlags Hovedtøj.
  3. Etſlags Smykke.
  4. D. e. Bedſtefader og Bedſtemoder.
  5. D. e. Plog, det ſamme, ſom nu af Mange urigtigt ſkrives Al.
  6. D. e. den med Nogle behængte, den ſom bærer Nogle i Beltet.