Navn paa, hvad der nu sædvanligviis kaldes Svialand, nemlig det egentlige oprindelige Sverige i Modsætning til Gautland[1].
Ligesom Høvdingstitlen hersir maa henføres til Heredet eller Hundredet, fylkir til Fylket, saaledes synes ogsaa den gamle Herskerbenævnelse Thjodan (þjóðann, gotisk þiudans, angelsaxisk þeóden), at maatte henføres til „Thjod“. Den blotte Tilværelse af Ordet synes derfor at vidne om, at endog i de ældste Tider et heelt Thjod stundom var forenet under et eneste Overhoved. Dette synes isærdeleshed at have været Tilfældet med Goterne, hvis Sprog ikke engang, som det lader, kjender noget andet Ord til at udtrykke det græske βασιλεύς, og tillige gjengiver „Kongerige“ med þiudangardi (Tjodans-Gaard). Man kunde maaskee slutte heraf, at Goterne ere et af de germaniske Folkeslag, hvis enkelte Gauer allerførst forenedes under en fælles Thjodan eller Overfyrste, hvad der ogsaa vinder megen Bekræftelse ved Tacitus’s Ord, hvor han i sin Beskrivelse kommer til at omtale Goterne (Gotones), nemlig at de staa under en Konge (regnantur), og vistnok under noget strengere Regiment end de øvrige Germaner, men dog ikke saaledes, at deres Frihed derved endnu kan siges at være dem berøvet[2]. Heller ikke finde vi ved Goternes Fremtræden i Syden Spor af Gau-Konger eller Smaakonger[3], og i den dansk-gotiske Tidsalder er der heller ikke Tale om mere end een Konge i Hleidr, under hvis Herredømme idetmindste de øvrige Øer synes at have staaet. Om en saadan Forening af Gauerne er skeet frivillig eller ved Erobring, derom finder man vel ingen bestemte Efterretninger, men hvad man veed om Maaden, paa hvilken slige Foreninger i senere Tider kom istand, gjør det dog aldeles sandsynligt, at dette ogsaa i ældre Tider skede ad Erobringens Vej. Og der mangler heller ikke paa Sagn, der tyde hen paa saadanne Erobrings-Krige[4].
Vi have allerede ovenfor lejlighedsviis søgt at bestemme enkelte Tids-
- ↑ Ogsaa Goterne kaldte sig et Thjod; man finder nemlig etsteds i en af de opbevarede gotiske Sproglevninger Benævnelsen Gutþiuda.
- ↑ Trans Lygios Gotones regnantur, paulo jam adductius quam ceteræ Germanorum gentes, nondum tamen supra libertatem. Tac. Germ. 43.
- ↑ Vi finde ingen mindre Inddelinger end de tre Hovedafdelinger, Østgoter, Vestgoter og Gepider, og hver af disse var aabenbart talrig nok til at danne et „Thjod“ for sig selv.
- ↑ Fornemmelig de hos Saxo opbevarede Sagn om ældre danske Konger, af hvilke vistnok de fleste ere at henføre til den dansk-gotiske Tidsalder. Ogsaa de i vore Oldsager opbevarede Sagn om Rolf Krake og andre gotisk-danske Konger tyde hen paa det samme.
