Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/129

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
101
Thjod.
15. Større Landſkabsforeninger. Thjod.


Nøjagtigt at angive, naar alle de omtalte Fylker, eller Thrøndernes, Raumernes, Hørdernes og Rogernes Stammer begyndte tilſammen at kaldes Nordmænd, og bleve ſig ſelv bevidfte, at de dannede en egen Nation, lader ſig ikke anderledes beftemme, end ſaaledes ſom det ovenfor er fremſat, nemlig ved den Tid, da de, efterat være komne over Fjeldet ned til Øſtlandet og Viken, bleve bekjendte med og for de her boende gautſke Folkefærd, hos hvilke Navnet „Nordmænd“ efter al Rimelighed førſt er opſtaaet. Hermed er det dog ikke ſagt, at Nordmændenes Stammer ej allerede fra førſte Færd af have været ſig bevidſte at danne en eneſte Nation; det er alene Navnet „Nordmænd“, der neppe ſynes at kunne have været anvendt førend efterat Sammenftødet med Gauterne havde fundet Sted, ligeſom heller ikke Jornandes ſynes at kjende det, da han ved Siden af Sviar og Gauter opregner enkelte norſke Afdelinger, men ej nævner Fællesnavnet Nordmænd. En ſaadan Samling af Fylker eller heel Nation benævntes af vore Forfædre, ſom over hele den germaniſke Verden med et og ſamme Ord, kun modificeret efter de enkelte Folks ſæregne Lydforholde, nemlig Oldnorſk þjóð, gotiſk þiuda, Højtydſk diut, angelſaxiſk þeód. Et Thjod indeholdt ſaaledes flere Fylker, Folklande eller Gauer, ligeſom et Fylke igjen indeholdt flere Hereder eller Hundreder. Ved at finde Folkenavne omtalte i vore egne og fremmede Oldſkrifter, maa man nøje ſkjelne mellem Thjod og Folke. I Norden findes nemlig kun fire Thjod, Nordmændenes, Sviarnes, Gauternes og Danernes, hvorfor det ogſaa hos Prokop udtrykkeligt heder at Danernes Nation beſtod af flere Folkefærd[1]. Til ingen af de nordiſke Nationers Navne føjes dog ſaa hyppigt Benævnelſen Thjod, ſom til den ſvenſke, og Sammenſætningen Svithjod er endog bleven det ſædvanlige

hundrede forfattet, norſk Hiſtorie. Den inddeler Norge i tre Hoveddele, Kyſtdiſtrikterne (maritima), Oplandene (montana) og Finmarken. Kyſtdiſtrikterne inddeles i fire Hoveddele Viken, fra Danmark (Halland) til Rygjarbit; Gulathingslagen, fra Rygjarbit til Søndmøre; Throndhjem (Froſtathingslagen) fra Raumsdal til Naumdal, og Haalogaland, nordenfor. Oplandene, der begynde fra Gautlands (Vermelands) Grændſer, beſtaa af fire Hoveddele: Raumernes og Ringernes Rige (Raumafylke og Hadafylke) med tilhørende Landskaber (Thoten, Land, Sigdal o. ſ. v.); Thelemarken med de fjernere Fjeldegne (Setersdalen, Numedalen m. m.) Hedemarken med Elvdalene (Øſterdalen): Gudbrandsdalene med Lom m. m.; hertil kommer Valdres og Haddingjadal, der ligge mellem Kyſtdiſtrikterne og Oplandene, og høre under Gulathingslagen“.

  1. Se ovenfor S. 51. ἔθνος ſvarer her til „Folk“, Fylke. Naar Prokop kalder Gauterne et ἔθνος, tilføjer han dog πολυάνθρωπον, hvilket vidner om at Ordet maa tages i en mere udſtrakt Betydning.