Nøjagtigt at angive, naar alle de omtalte Fylker, eller Thrøndernes, Raumernes, Hørdernes og Rogernes Stammer begyndte tilsammen at kaldes Nordmænd, og bleve sig selv bevidfte, at de dannede en egen Nation, lader sig ikke anderledes beftemme, end saaledes som det ovenfor er fremsat, nemlig ved den Tid, da de, efterat være komne over Fjeldet ned til Østlandet og Viken, bleve bekjendte med og for de her boende gautske Folkefærd, hos hvilke Navnet „Nordmænd“ efter al Rimelighed først er opstaaet. Hermed er det dog ikke sagt, at Nordmændenes Stammer ej allerede fra første Færd af have været sig bevidste at danne en eneste Nation; det er alene Navnet „Nordmænd“, der neppe synes at kunne have været anvendt førend efterat Sammenftødet med Gauterne havde fundet Sted, ligesom heller ikke Jornandes synes at kjende det, da han ved Siden af Sviar og Gauter opregner enkelte norske Afdelinger, men ej nævner Fællesnavnet Nordmænd. En saadan Samling af Fylker eller heel Nation benævntes af vore Forfædre, som over hele den germaniske Verden med et og samme Ord, kun modificeret efter de enkelte Folks særegne Lydforholde, nemlig Oldnorsk þjóð, gotisk þiuda, Højtydsk diut, angelsaxisk þeód. Et Thjod indeholdt saaledes flere Fylker, Folklande eller Gauer, ligesom et Fylke igjen indeholdt flere Hereder eller Hundreder. Ved at finde Folkenavne omtalte i vore egne og fremmede Oldskrifter, maa man nøje skjelne mellem Thjod og Folke. I Norden findes nemlig kun fire Thjod, Nordmændenes, Sviarnes, Gauternes og Danernes, hvorfor det ogsaa hos Prokop udtrykkeligt heder at Danernes Nation bestod af flere Folkefærd[1]. Til ingen af de nordiske Nationers Navne føjes dog saa hyppigt Benævnelsen Thjod, som til den svenske, og Sammensætningen Svithjod er endog bleven det sædvanlige
hundrede forfattet, norsk Historie. Den inddeler Norge i tre Hoveddele, Kystdistrikterne (maritima), Oplandene (montana) og Finmarken. Kystdistrikterne inddeles i fire Hoveddele Viken, fra Danmark (Halland) til Rygjarbit; Gulathingslagen, fra Rygjarbit til Søndmøre; Throndhjem (Frostathingslagen) fra Raumsdal til Naumdal, og Haalogaland, nordenfor. Oplandene, der begynde fra Gautlands (Vermelands) Grændser, bestaa af fire Hoveddele: Raumernes og Ringernes Rige (Raumafylke og Hadafylke) med tilhørende Landskaber (Thoten, Land, Sigdal o. s. v.); Thelemarken med de fjernere Fjeldegne (Setersdalen, Numedalen m. m.) Hedemarken med Elvdalene (Østerdalen): Gudbrandsdalene med Lom m. m.; hertil kommer Valdres og Haddingjadal, der ligge mellem Kystdistrikterne og Oplandene, og høre under Gulathingslagen“.
- ↑ Se ovenfor S. 51. ἔθνος svarer her til „Folk“, Fylke. Naar Prokop kalder Gauterne et ἔθνος, tilføjer han dog πολυάνθρωπον, hvilket vidner om at Ordet maa tages i en mere udstrakt Betydning.
