Ligesom „Folket“ oprindeligt betegnede en Samling af væbnede, til Kamp opstillede Mænd, maaskee endog et bestemt Antal, saaledes udtrykker Benævnelsen paa Folkets Underafdelinger ogsaa et vist Antal Mennesker; den er endog i de fleste germaniske Lande ligefrem et Talord, nemlig det bekjendte „Hundred“,“der endnu er brugeligt i flere Egne af England, og som i den afledede Form „Hundari“ var sædvanligt i Sverige, fornemmelig i det egentlige Svithjod eller Svialand. Allerede hos de romerske Forfattere, der have omhandlet Germanernes Indretninger, finde vi Antydninger til denne Inddeling, hvis særegne Navn dog har givet Anledning til flere iøjnefaldende Misforstaaelser. Cæsar siger saaledes, merkeligt nok, at det germaniske Folk, Sveverne, „have hundrede Hereder (pagi), fra hvilke de hvert Aar stille et tusinde bevæbnede Mænd til Krig udenfor deres Grændser“[1]. Dette noget dunkle Sted kan umuligt sigte til andet, end Folkets Fordeling i de saakaldte „Hundreder“, hvilken Talemaade Cæsar eller hans Hjemmelsmand meget let kunde misforstaa. Tacitus fortæller om de germaniske Fodkæmpere: „de udvælges blandt hele det unge Mandskab, og stilles foran Slag-Ordenen; ogsaa deres Antal er bestemt, nemlig hundrede fra ethvert Hered (pagus); saaledes benævnes de ogsaa blandt deres Egne, og hvad der i Førstningen blot betegnede et vist Tal, er nu blevet et Navn, ja en Ærestitel“[2]. Her er det klart, at Ordet „Hundred“ som Benævnelse baade for en Afdeling af Hæren og for et bestemt Distrikt, har foresvævet den romerske Forfatter. Det samme er omtrent Tilfældet, hvor han sidenefter fortæller, at de udvalgte Dommere plejede, naar de skiftede Ret i Hereder og Landsbyer, at ledsages hver for sig af hundrede Mænd af Folket, paa een Gang baade et Raad og en Støtte for hans Myndighed[3]. Thi Meningen heraf, eller rettere af hvad Tacitus’s Hjemmelsmand berettede ham, er vistnok kun den, at der var en Dommer for hvert Hundred, ved hvis Thing de fornemste i Hundredet fremmødte. Om Semnerne heder det endelig hos Tacitus omtrent som det hos Cæsar heder om Sveverne, at de vare bosatte i hundrede Hereder, og at dette i høj Grad bidrog til at forøge deres An-
- ↑ Cæsar de bell. gall. I. IV. c. 1. Ii (Suevi) centum pagos habere dicuntur, ex quibus quotannis singula millia armatorum bellandi causa suis ex finibus educunt.
- ↑ Tacitus, Germ. c. 6: quos (pedites) ex omni juventute delectos ante aciem locant. Definitur et numerus; centeni e singulis pagis sunt, idque ipsum inter suos vocantur, et quod primo numerus fuit, jam nomen et honor est.
- ↑ Tacitus, Germ. c. 12. Eliguntur in iisdem conciliis et principes, qui jura per pagos vicosque reddunt; centeni singulis e plebe comites, consilium simul et auctoritas, adsunt.
