have ordnet sig, førend de fæstede Fod i de Lande, der siden skulde blive deres Hjem. Et Blik paa denne Inddeling vil derfor ej alene sprede Lys over Maaden, paa hvilken Indvandringen foregik, men ogsaa bidrage til endnu nøjere at bestemme visse Enkeltheder ved den allerede omhandlede Fordeling af de forskjellige Hovedstammer i Landet.
Som Inddelingens Eenhed kan man ansee Fylket. Ordet fylki er dannet af fólk, hvilket Ord oprindelig synes at have betegnet en Samling af Krigerskarer, der under een fælles Hovedanfører dannede en særegen Trop. Denne Betydning har Ordet, under den tilsvarende Form pulk, endnu i det Slaviske; derom minder Benævnelsen „fylking“, d. e. Slagorden, og at fylkja, d. e. opstille i Slagorden. Endog Ordet folk bruges ligefrem i Betydningen „Strid“, „Feltslag“. Et saadant „Folk“ eller „Fylke“, eller en saadan sluttet Trop, har taget Landskabet i Besiddelse som sin Ejendom, bosat sig der med sine Familier, og deelt Grunden og dens Herligheder mellem sig. I Forhold til Fylkets Talrighed, eller ogsaa til Landskabets mindre eller større Frugtbarhed maatte Fylkets Udstrækning blive større eller mindre. Man finder oftere i de ældste Kvad, Ordet „fylkir“ i Betydningen „Høvding“, „Fyrste“; der er saaledes neppe nogen Tvivl om, at vi i dette Ord virkelig have den gamle Titel for Fylkets Befalingsmand; oprindelig kun en Krigsanfører, den som stillede „Fylkingen“ i Orden. Fra de ældste Tider af finde vi et fælles Fylkesthing for hvert Fylke, hvor Anliggender, der vedkom det hele Fylke, afgjordes og Retssager paakjendtes; ligesom vi ogsaa i den Omstændighed, at der efter Christendommens Indførelse allerførst oprettedes „Fylkeskirker“, det vil sige een fælles Kirke i hvert Fylke, have Vidnesbyrd nok om at der under Hedendommen fandtes Fylkestempler, hvis Forstander vel i de fleste Tilfælde var Fylkeren eller Fylkeshøvdingen selv. I det egentlige Svialand eller Svithjod finde vi den samme Fylkes-Inddeling, som i Norge, men Folket kaldes der, som allerede ovenfor bemerket, Folkland, en Benævnelse, der hos os kun forekommer i digteriske Omskrivninger, men forresten er aldeles eenstydig med „Fylke“. Det ligger i Sagens Natur, at denne Fylke-Inddeling maatte fremtræde bestemtere og mere iøjnefaldende hvor de indvandrede Folkehobe have kunnet nedsætte sig og ordne sine Anliggender mere ubehindret, uden at støde sammen med andre tidligere Indbyggere eller samtidigt ankomne Nybyggere, der kunde gjøre dem Landet stridigt. Derfor finde vi ogsaa Fylke-Inddelingen mest udpræget i den nordlige og vestlige Deel af Landet, medens det modsatte er Tilfældet i den sydøstlige Deel; og omvendt kan man sige, at den udprægede Fylke-Inddeling i de nordlige og vestlige Egne af Landet i sig selv indeholder et Vidnesbyrd om at de ere først bebyggede, eller de, i hvilke vore Forfædre mest ubebindret kunde nedsætte sig og ordne sine indre Anliggender.
