Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
90
Skridfinner.

Forfædre ere komne til Søs, rimeligviis fra Egnene om Dvina-Floden, og langs Nord-Iishavets Kyſter, at de altſaa i Ordets egentligſte Forſtand fulgte „den nordlige Vej“, og holdt ſig til Halvøens Nordveſt- og Veſtſide, indtil de efter en lang Tids Forløb arbejdede ſig frem gjennem Fjeldpasſene til Øſtſiden.

Hvorvidt nu Finnerne eller Lapperne allerede paa den Tid havde opfyldt det ſaakaldte Finmarken eller om dette endnu ved vore Forfædres Ankomſt var ubeboet, lader ſig ikke oplyſe. At ſpredte Nomadehobe af Finner have ſværmet om lige fra de ſydligſte Fjelde indtil Nordkap og Varangernesſet og overhoved den hele Vej langs Nordiishavets Kyſter, er i ſig ſelv ganſke ſandſynligt. Deres Hovedmasſe ſynes endog fornemmelig at have holdt ſig i de nordligere Egne, og de ſvagere Hobe, der ſtrejfede om paa de ſydligere Fjeldſletter, have vel efterhaanden draget ſig mod Norden, efterſom deres Vandringer indſkrænkedes af Nordmændene. Man maa her ikke foreſtille ſig Forholdet, ſom om Nordmændene, ved efterhaanden at beſætte Kyſten ſydefter, ogſaa afſkar de ſydligere Finner fra Forbindelſen med det yderſte Norden. Vejen til Norden langs Fjeldſletterne ſtod dem altid aaben; desuden kunde Nødvendigheden af at drage nordefter førſt opſtaa for dem, da vore Forfædre begyndte at drage over Fjeldene og tilegne ſig Græsgangene; mod Norden maatte i alle Fald deres Inſtinkt og Forbindelſer føre dem. Og viſt er det, at vi allerede paa den Tid, Nordmændene og enkelte Afdelinger af Nordmændene allerførſt nævnes hos Forfattere i Syden, ogſaa hos disſe (Jornandes og Prokopius) finde Finnerne endog temmelig vidtløftigt omtalte under det Navn, vore Forfædre tillagde de egentlige Fjeldfinner formedelſt deres Færdighed i Skidløben, nemlig „Skridfinner“[1], ſkjønt viſtnok ingen anden ligefrem fortæller at de boede ſaa langt mod Nord, end Paul Warnefried, der udtrykkeligt ſiger at de boede i Nærheden af de yderſte Egne mod Norden. Paul Warnefried levede imidlertid forholdsviis ſildigt, og det var derfor viſtnok tænkeligt, at Skridfinnerne ſaa langt tilbage, ſom i Begyndelſen af det 6te Aarhundrede, endnu opholdt ſig længere ſydpaa, iſær da Beowulf-Digtet, ſom vi have ſeet, nævner Finner i Nærheden af Raumernes Kyſt, og Finnerne ſelv omtales af Jornandes ſom et fra Skridfinnerne forſkjelligt Folk.

Af de nævnte Forfattere er det iſær Jornandes, ſom indlader ſig paa, enkeltviis at opregne; „Skandja’s“, ſaaledes ogſaa Norges, Nationer. Prokop kalder dem alle tilſammen Thuliterne (ɔ: Beboerne af Thule), og beſkriver ved denne Lejlighed Landet ſaaledes: Øen Thule er meget ſtor, viſt ti Gange ſtørre end Britannia, og ligger meget langt fra denne mod Nord. Af Øen er den meſte Deel ubeboet; i de beboede Dele findes 13 talrige

  1. Σκριθίφινοι, Prokopius; Scretofennæ, Jornandes; Scritobini, Paulus Diaconus.