Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/116

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
88
Finmarken.

bindelſe med dem[1]. Men der gik maaſkee Aarhundreder hen, førend Goterne bleve var, at et andet nordiſk Folkefærd, vore Forfædre, havde ſat ſig faſt paa Halvøens nordveſtlige Kyſt. Vore Forfædre maa ligeſom paa een Gang have dukket op bag Fjeldet for Goterne, hvilke derfor ej kunde betegne dem bedre, end ved at kalde dem Nordmænd.

13. Nordmændenes Udbredelſe mod Nord. Finnerne Indbyggerne i det 6te Aarhundrede.

Vi have ſeet, hvor langt Nordmændene efterhaanden udbredte ſig mod Syden; det ſtaar nu tilbage at beſtemme deres ældſte Grændſe mod Norden. Denne ſynes lige til langt ned i Middelalderen at have været Fjorden Malangen i det nuværende Tromsø og Senjens Fogderi. Hvad der laa nordenfor eller rettere øſtenfor denne, regnedes ligeſaavel ſom Skovegnene hiinſides Fjeldet til Finmarken, der vel ſidenefter betragtedes ſom en Deel af Norges Rige, men dog ſom liggende udenfor Nordmændenes egentlige Hjem. Malangen er den førſte Hovedfjord ſtrax øſtenfor den ſtore, af Hindøens Øſtkyſt, Senjenøens Sydkyſt, og af Faſtlandets, Roldens og Andørj-Øens Veldyrkede Strande omgivne Vaagsfjord, hvor Throndenes med ſit Tempel allerede i den fjerneſte Oldtid var de ældſte haalogalandſke Kongers Sæde og det fornemſte Punkt i Landſkabet Amd eller Ømd, ſom hele dette Diſtrikt ſynes at have været kaldt[2]. Endog nu til Dags ſporer man ved at gjennemgaa Fortegnelſen over Gaardene i disſe Egne en ſtor Forſkjel, baade med Henſyn til Navnenes Form og Mængde, naar man kommer hiinſides Malangen. Endnu i det venlige Giſund er alt norſkt, og Bebyggelſen den ſædvanlige Kyſtbebyggelſe; hiinſides Malangen minde flere Navne om Finſken, og Gaardene ligge mere ſpredt, ligeſom om de vare Rydningspladſe eller Nybyggerſteder.

Man maa altſaa formode, at vore Forfædre, da de allerførſt kom til Norge, enten til Søs droge Finmarkens mindre indbydende Kyſter forbi, og førſt boſatte ſig, hvor de paa Kyſtfarten fandt venligere Omgivelſer og mere lovende Jordbund, eller at de, hvis de kom til Lands opad Lapmarkerne, have fulgt Torne-Elven opefter, og gjennem de forſkjellige Pas nor-

  1. Ved Øſtergautlands Kyſter maatte Sviar og Gauter komme i umiddelbar Berørelſe. Ogſaa ſinder man en Steen med gotiſke Runer i Uppland (ſe W. Grimm, über deutſche Runen S. 180, 183), og Sviarne omtales hyppigt i Beowulf-Digtet, ligeſom de og fra de ældſte Tider ſtode i den nærme-ſte Forbindelſe med Gauterne.
  2. I Yngl. Saga Cap. 33 heder det om Kong Godgeſt i Haalogaland, at han døde i Amd paa Haalogaland; i Olaf d. Hell. Saga hos Sn. Cap. 133 nævnes Amd paa Throndenes ſom den fornemſte Haalogalændings Bolig og Offertemplets Sæde.