Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/116

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
88
Finmarken.

bindelse med dem[1]. Men der gik maaskee Aarhundreder hen, førend Goterne bleve var, at et andet nordisk Folkefærd, vore Forfædre, havde sat sig fast paa Halvøens nordvestlige Kyst. Vore Forfædre maa ligesom paa een Gang have dukket op bag Fjeldet for Goterne, hvilke derfor ej kunde betegne dem bedre, end ved at kalde dem Nordmænd.

13. Nordmændenes Udbredelse mod Nord. Finnerne Indbyggerne i det 6te Aarhundrede.

Vi have seet, hvor langt Nordmændene efterhaanden udbredte sig mod Syden; det staar nu tilbage at bestemme deres ældste Grændse mod Norden. Denne synes lige til langt ned i Middelalderen at have været Fjorden Malangen i det nuværende Tromsø og Senjens Fogderi. Hvad der laa nordenfor eller rettere østenfor denne, regnedes ligesaavel som Skovegnene hiinsides Fjeldet til Finmarken, der vel sidenefter betragtedes som en Deel af Norges Rige, men dog som liggende udenfor Nordmændenes egentlige Hjem. Malangen er den første Hovedfjord strax østenfor den store, af Hindøens Østkyst, Senjenøens Sydkyst, og af Fastlandets, Roldens og Andørj-Øens Veldyrkede Strande omgivne Vaagsfjord, hvor Throndenes med sit Tempel allerede i den fjerneste Oldtid var de ældste haalogalandske Kongers Sæde og det fornemste Punkt i Landskabet Amd eller Ømd, som hele dette Distrikt synes at have været kaldt[2]. Endog nu til Dags sporer man ved at gjennemgaa Fortegnelsen over Gaardene i disse Egne en stor Forskjel, baade med Hensyn til Navnenes Form og Mængde, naar man kommer hiinsides Malangen. Endnu i det venlige Gisund er alt norskt, og Bebyggelsen den sædvanlige Kystbebyggelse; hiinsides Malangen minde flere Navne om Finsken, og Gaardene ligge mere spredt, ligesom om de vare Rydningspladse eller Nybyggersteder.

Man maa altsaa formode, at vore Forfædre, da de allerførst kom til Norge, enten til Søs droge Finmarkens mindre indbydende Kyster forbi, og først bosatte sig, hvor de paa Kystfarten fandt venligere Omgivelser og mere lovende Jordbund, eller at de, hvis de kom til Lands opad Lapmarkerne, have fulgt Torne-Elven opefter, og gjennem de forskjellige Pas nor-

  1. Ved Østergautlands Kyster maatte Sviar og Gauter komme i umiddelbar Berørelse. Ogsaa sinder man en Steen med gotiske Runer i Uppland (se W. Grimm, über deutsche Runen S. 180, 183), og Sviarne omtales hyppigt i Beowulf-Digtet, ligesom de og fra de ældste Tider stode i den nærme-ste Forbindelse med Gauterne.
  2. I Yngl. Saga Cap. 33 heder det om Kong Godgest i Haalogaland, at han døde i Amd paa Haalogaland; i Olaf d. Hell. Saga hos Sn. Cap. 133 nævnes Amd paa Throndenes som den fornemste Haalogalændings Bolig og Offertemplets Sæde.