Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
85
Hovedſtammer.

førſte Bebyggelſe ſkede, udbredte enkelte Afdelinger ſig til Naumdalen og Nordmøre, medens Thrønderne boſatte ſig omkring Throndhjemsfjorden i 8 Fylker. Hvad Fællesnavn hine førſte Bebyggere af Haalogaland førte, lader ſig neppe opdage, med mindre man kunde antage, at Benævnelſen „Thrønder“ i ſin Tid har været fælles for dem alle[1] Fra Raumsdalen udbredte Raumer ſig opad til Gudbrandsdalen og videre langs Logen til Hedemarken og Raumarike, derfra til det ſydlige Øſterdalen, det nordlige Vermeland, de egentlige ſaakaldte Alfheime, og veſtover til Hadeland, Ringerike, Modheim, Sigdal, overhoved til de nedre Dele af de Dalfører, hvis øvre Dele udgjøre Valdres og Hallingdal. Fra Nordhordland udbredte Hørder ſig til Søndhordland, Søndfjord, Nordfjord, Søndmøre, Lom, Valdres, Hallingdal, maaſkee ogſaa til Numedal. Fra Egnen om Buknfjorden udbredte Roger eller Ryger ſig til Jæderen, Agder, Setersdalen og Thelemarken. Alle disſe Folkeafdelinger kom nordenfra, langs Kyſten. Men ſydøſtenfra kom gautſke Vikverjer og beſatte Kyſten fra Gaut-Elven til Rygjarbit, ſtødende ſammen med hine fra Norden kommende Folk, og tilſidſt ſmeltende ſammen med dem. Hvorledes de forreſten ordnede ſig i Fylker og Thingdiſtrikter, vil i det Følgende blive viiſt, hvor vi nærmere komme til at omhandle Landets ældſte Inddeling, hvorved der tillige vil komme til at kaſtes yderligere Lys paa hvad vi her have udviklet.

12. Nordmændenes Navn

Om man endog nok ſaa meget tvivlede om, at vore Forfædres førſte Beſættelſe af Landet gik for ſig i den her antydede Retning, ſaa maatte dog idetmindſte Navnet „Nordmænd“ kunne bortfjerne denne Tvivl, iſær naar det ſammenholdes med den Maade at angive Dalſtrøgenes og Elveløbenes Retning paa, ſom fra umindelige Tider har været den ſædvanlige i Landet. Man er nemlig ſtedſe gaaen ud fra den Forudſætning, at Hoveddalenes og Hovedſtrømmenes Retning gik fra Nord mod Syd, og har følgelig betragtet alt, hvad der laa paa Veſtſiden af Vandſkjellet eller af Fjeldfladens højeſte Strøg, ſom om det laa nordenfor hvad der er paa Øſtſiden. Derfor kjendte man heller ingen anden Hovedinddeling af Norge efter Fjeldſtrækningen, end i Nordenfjelds og Søndenfjelds; til det Nordenfjeldſke

  1. Thrønderne, Þrœndr (eg. Þróendr) d. e. „de ſom trives“, er ikke et Landſkabsnavn, men et Navn, der maa have været eget for Afdelingen, førend den boſatte ſig i Landet. Det er derfor ikke uſandſynligt, at den ogſaa kan have gjeldt for Helgelændinger, Naumdølinger og Mører, thi uagtet disſe ikke aldeles hørte til den ſamme Afdeling, have de dog altid i Sprog og Inſtitutioner meget tilfælles med Thrønderne. Navnet Þróndarnes paa Helgelands vigtigſte Punkt ſynes og at antyde det ſamme. Thrønderne ſynes endog at være nævnte i det angelſaxiſke Vidſidh’s Kvad: der omtales i v. 128: þrówende.