Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
85
Hovedstammer.

første Bebyggelse skede, udbredte enkelte Afdelinger sig til Naumdalen og Nordmøre, medens Thrønderne bosatte sig omkring Throndhjemsfjorden i 8 Fylker. Hvad Fællesnavn hine første Bebyggere af Haalogaland førte, lader sig neppe opdage, med mindre man kunde antage, at Benævnelsen „Thrønder“ i sin Tid har været fælles for dem alle[1] Fra Raumsdalen udbredte Raumer sig opad til Gudbrandsdalen og videre langs Logen til Hedemarken og Raumarike, derfra til det sydlige Østerdalen, det nordlige Vermeland, de egentlige saakaldte Alfheime, og vestover til Hadeland, Ringerike, Modheim, Sigdal, overhoved til de nedre Dele af de Dalfører, hvis øvre Dele udgjøre Valdres og Hallingdal. Fra Nordhordland udbredte Hørder sig til Søndhordland, Søndfjord, Nordfjord, Søndmøre, Lom, Valdres, Hallingdal, maaskee ogsaa til Numedal. Fra Egnen om Buknfjorden udbredte Roger eller Ryger sig til Jæderen, Agder, Setersdalen og Thelemarken. Alle disse Folkeafdelinger kom nordenfra, langs Kysten. Men sydøstenfra kom gautske Vikverjer og besatte Kysten fra Gaut-Elven til Rygjarbit, stødende sammen med hine fra Norden kommende Folk, og tilsidst smeltende sammen med dem. Hvorledes de forresten ordnede sig i Fylker og Thingdistrikter, vil i det Følgende blive viist, hvor vi nærmere komme til at omhandle Landets ældste Inddeling, hvorved der tillige vil komme til at kastes yderligere Lys paa hvad vi her have udviklet.

12. Nordmændenes Navn

Om man endog nok saa meget tvivlede om, at vore Forfædres første Besættelse af Landet gik for sig i den her antydede Retning, saa maatte dog idetmindste Navnet „Nordmænd“ kunne bortfjerne denne Tvivl, især naar det sammenholdes med den Maade at angive Dalstrøgenes og Elveløbenes Retning paa, som fra umindelige Tider har været den sædvanlige i Landet. Man er nemlig stedse gaaen ud fra den Forudsætning, at Hoveddalenes og Hovedstrømmenes Retning gik fra Nord mod Syd, og har følgelig betragtet alt, hvad der laa paa Vestsiden af Vandskjellet eller af Fjeldfladens højeste Strøg, som om det laa nordenfor hvad der er paa Østsiden. Derfor kjendte man heller ingen anden Hovedinddeling af Norge efter Fjeldstrækningen, end i Nordenfjelds og Søndenfjelds; til det Nordenfjeldske

  1. Thrønderne, Þrœndr (eg. Þróendr) d. e. „de som trives“, er ikke et Landskabsnavn, men et Navn, der maa have været eget for Afdelingen, førend den bosatte sig i Landet. Det er derfor ikke usandsynligt, at den ogsaa kan have gjeldt for Helgelændinger, Naumdølinger og Mører, thi uagtet disse ikke aldeles hørte til den samme Afdeling, have de dog altid i Sprog og Institutioner meget tilfælles med Thrønderne. Navnet Þróndarnes paa Helgelands vigtigste Punkt synes og at antyde det samme. Thrønderne synes endog at være nævnte i det angelsaxiske Vidsidh’s Kvad: der omtales i v. 128: þrówende.