holde Stand nærmest Kysten, og vedbleve at danne en egen Hovedafdeling af Nationen endog efterat de forøvrigt aldeles vare sammensmeltede til den samme nationale Eenhed som denne[1]. Men halvdunkle Erindringer om hiin fjerne uroligere Tid vækkes endnu ved det allerede ovenfor nævnte Skiringssal, med Begravelsesstedet Skæreid[2], Naboskabet med Rogerne eller Rygerne ved Rygjarbit, Nærheden af den Vendelske Sø (Kattegattet), og den Elv, der begrændsede „Scatenauge“; vi ledes hen paa Tanken om de til Syden udvandrede Skirer, Ruger, Viniler, Eruler, og kunne ikke andet end tænke os disse Udvandringer i Forbindelse med Raumernes Fremtrængen henimod Viken. Hermed stemmer det ogsaa godt, at vi allerede hos Jornandes i det 6te Aarhundrede finde hine „Riger“ omtalte[3], ligesom man heller ikke nogensteds i Norge sporer en saadan Vaklen og Ubestemthed i Inddelingen, som i Viken, hvis vestligste Deel, det senere saakaldte Grønafylke, der indbefattede det nuværende Bratsbergs Amt med Numedal, ej synes at være bleven regnet som et eget Fylke førend hen idet 12te eller 13de Aarhundrede[4], medens tillige Forholdet mellem Vingulmark, Ranrike og Alfheime ikke synes at have været ganske paa det rene, især da Benævnelsen Vingulmark senere gik ganske af Brug, og afløstes af „Borgesyssel og Oslo-Syssel“. Og charakteristisk for en østenfra indkommende Befolkning hvis Hovedsæde stedse var østenfor Fjorden, maa det ansees, at Kyst-Egnene vestenfor denne betegnedes med Navnene Vestfold og Vestmare, medens noget tilsvarende Austfold og Austmare ikke findes[5]. Hvad der laa østenfor Fjorden, behøvede ej paa denne Maade at betegnes.
Forsøge vi nu i Korthed at sammenfatte Hovedresultaterne af de ovenfor meddeelte Undersøgelser om Maaden, paa hvilken Norge bebyggedes af Nordmændene, maa det blive saaledes: Fra Amd i Haalogaland, hvor den
- ↑ Den nærmere Undersøgelse af disse Folkestrømningers Bølgeslag frem og tilbage i det sydlige Norge vil i det Følgende, hvor Norges Oldhistorie behandles, blive anstillet.
- ↑ Ifølge Yngl. Saga Cap. 49 blev Halfdan Hvitbein, Oplandenes Konge, begraven paa „Skæreid“ i Skiringessal. Saavel Skæreið som Skiringessal minder om Paul Warnefrieds Scoringa og Scoeri, især da det ingenlunde er afgjort, om man ikke rettere burde skrive Skœreið. Det er i sig selv ej utænkeligt, at Langobarderne eller Vinilerne allerførst kunne have fundet deres Vej til Vingulmark, og derfra videre til Skiringssal og Rygjarbit, hvorfra de med Skirer og Roger (Ruger) kunne have sat over Søen til Jylland, og her kæmpet med Vendlerne (Vandalerne hos Paul Warnefried).
- ↑ Nemlig Raumariciæ, Ragnaricii.
- ↑ Endnu i den ældre Gulathingslov Cap. 315 omtales Grønerne (Indbyggerne af Grønland), kun som Anhang til Vikverjerne eller Vikens Beboere.
- ↑ Se især herom Langes Tidsskrift 5te Aargang S. 110. flg.
