Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
84
Viken.

holde Stand nærmeſt Kyſten, og vedbleve at danne en egen Hovedafdeling af Nationen endog efterat de forøvrigt aldeles vare ſammenſmeltede til den ſamme nationale Eenhed ſom denne[1]. Men halvdunkle Erindringer om hiin fjerne uroligere Tid vækkes endnu ved det allerede ovenfor nævnte Skiringsſal, med Begravelſesſtedet Skæreid[2], Naboſkabet med Rogerne eller Rygerne ved Rygjarbit, Nærheden af den Vendelſke Sø (Kattegattet), og den Elv, der begrændſede „Scatenauge“; vi ledes hen paa Tanken om de til Syden udvandrede Skirer, Ruger, Viniler, Eruler, og kunne ikke andet end tænke os disſe Udvandringer i Forbindelſe med Raumernes Fremtrængen henimod Viken. Hermed ſtemmer det ogſaa godt, at vi allerede hos Jornandes i det 6te Aarhundrede finde hine „Riger“ omtalte[3], ligeſom man heller ikke nogenſteds i Norge ſporer en ſaadan Vaklen og Ubeſtemthed i Inddelingen, ſom i Viken, hvis veſtligſte Deel, det ſenere ſaakaldte Grønafylke, der indbefattede det nuværende Bratsbergs Amt med Numedal, ej ſynes at være bleven regnet ſom et eget Fylke førend hen idet 12te eller 13de Aarhundrede[4], medens tillige Forholdet mellem Vingulmark, Ranrike og Alfheime ikke ſynes at have været ganſke paa det rene, iſær da Benævnelſen Vingulmark ſenere gik ganſke af Brug, og afløſtes af „Borgeſysſel og Oslo-Sysſel“. Og charakteriſtiſk for en øſtenfra indkommende Befolkning hvis Hovedſæde ſtedſe var øſtenfor Fjorden, maa det anſees, at Kyſt-Egnene veſtenfor denne betegnedes med Navnene Veſtfold og Veſtmare, medens noget tilſvarende Auſtfold og Auſtmare ikke findes[5]. Hvad der laa øſtenfor Fjorden, behøvede ej paa denne Maade at betegnes.

Forſøge vi nu i Korthed at ſammenfatte Hovedreſultaterne af de ovenfor meddeelte Underſøgelſer om Maaden, paa hvilken Norge bebyggedes af Nordmændene, maa det blive ſaaledes: Fra Amd i Haalogaland, hvor den

  1. Den nærmere Underſøgelſe af disſe Folkeſtrømningers Bølgeſlag frem og tilbage i det ſydlige Norge vil i det Følgende, hvor Norges Oldhiſtorie behandles, blive anſtillet.
  2. Ifølge Yngl. Saga Cap. 49 blev Halfdan Hvitbein, Oplandenes Konge, begraven paa „Skæreid“ i Skiringesſal. Saavel Skæreið ſom Skiringesſal minder om Paul Warnefrieds Scoringa og Scoeri, iſær da det ingenlunde er afgjort, om man ikke rettere burde ſkrive Skœreið. Det er i ſig ſelv ej utænkeligt, at Langobarderne eller Vinilerne allerførſt kunne have fundet deres Vej til Vingulmark, og derfra videre til Skiringsſal og Rygjarbit, hvorfra de med Skirer og Roger (Ruger) kunne have ſat over Søen til Jylland, og her kæmpet med Vendlerne (Vandalerne hos Paul Warnefried).
  3. Nemlig Raumariciæ, Ragnaricii.
  4. Endnu i den ældre Gulathingslov Cap. 315 omtales Grønerne (Indbyggerne af Grønland), kun ſom Anhang til Vikverjerne eller Vikens Beboere.
  5. Se iſær herom Langes Tidsſkrift 5te Aargang S. 110. flg.