Runer[1]: – alt dette gjør det nødvendigt at antage, at hiin Indflydelse ej er udgaaen fra Nordmænd, men fra Gauter med gotisk Kultur. Her støde desuden ogsaa andre merkelige bekræftende Omstændigheder sammen. Vi have allerede tidligere haft Anledning til at omtale, hvorledes de germaniske Folkefærd plejede at benævne deres Grændsedistrikter „Mark“, og ville i det Følgende komme til at handle yderligere derom. Nu finde vi i den ældre Periode af Norges Historie den samme Kyststrækning, der i sin Tid beboedes af Raumer, kaldet Vingulmark[2]; noget længer mod Øst, langs den Række af lange smale Søer, der deels gjennem Tistedals-Elven sende deres Vand til Iddefjorden, deels gjennem Store-Lee til Væneren, kaldes Landskabet endnu Marker, og strax ovenfor Grønland, det vestligste Landskab, hvor Spor af den gotiske Kultur have været forefundne, begynder Thelemarken. I disse Landskabers Benævnelser see vi saaledes umiskjendelige Tegn paa, at de i en fjern Oldtid have dannet Grændsen mellem tvende Befolkningsstrømme, af hvilke den ene, Nordmændenes, kom fra nordvest, den anden, Gauternes, fra sydøst. Vi kunne maaskee gaa endnu et Skridt videre. I hele den oldgermaniske Verden plejer man aldrig finde Benævnelsen „Rige“ (riki) brugt uden om erobrede, fra andre Beboere tagne, Besiddelser[3]. Nu træffer man kun i det sydøstlige Norge Landskaber, der kaldes „Rige“, nemlig Raumarike, Ringarike og Ranrike. Disse „Riger“ maatte saaledes antages at have været erobrede fra ældre Besiddere, der neppe kunne have været andre en sydøstenfra indkomne Gauter, hvis yderste Grændse mod Norden bar været Hedemarken. Det er derfor ikke uden Betydning, at Sagnet lader Nor her allerede forefinde en bosat Konge, Rolf i Berg, hvis Kamp og Underkastelse maaskee betegner Gauternes Kamp med Nordmændene og Undertvingelse ved dem. Efterhaanden have de vel maattet vige ligetil Havet, indtil de igjen formaaede at
- ↑ Se ovenfor S. 48, jevnfør Finn Magnusen: om Runamo og Runerne S. 390–92, 495.
- ↑ Vingulmark indbefattede Kysten fra Glommen eller maaskee endog fra Svinesund langs Christianiafjorden til Lier. Navnet betyder kun „Krat-Skoven“ eller Vingel-Skoven. Man maa her ogsaa tænke paa Paul Warnefrieds Vinili, Beowulfdigtets Wenlas, og paa Vinoviloth (Vinôvilôs) som Jornandes nævner ved Siden af Finnerne, der ifølge Beowulfdigtet boede i Nærheden af Headhreamerne (Raumerne) ved Kysten.
- ↑ F. Ex. „Frankrige“ d. e. Frankernes Rige og i England de angelsaxiske Riger: Myrcena-rice (Mercia), Beornica-rice (Bernicia), Deora-rice (Deira), West-Seaxena-rice (Wessex) o. s. v. I Norden gjorde man Forskjel paa SVi-þjôd, Sveafolket, det egentlige Svealand, og Svíaríki, Svenskernes R1ge, d. e. Svealand, Gautland og Finland tilsammen; saaledes og Noregsríki, Norge med Bilande, Danaríki, det egentlige Danmark med Bilande. Istedetfor ríki sagde man ogsaa undertiden veldi, som Svíaveldi, Danaveldi, Noregsveldi.
