Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/111

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
83
Viken

Runer[1]: — alt dette gjør det nødvendigt at antage, at hiin Indflydelſe ej er udgaaen fra Nordmænd, men fra Gauter med gotiſk Kultur. Her ſtøde desuden ogſaa andre merkelige bekræftende Omſtændigheder ſammen. Vi have allerede tidligere haft Anledning til at omtale, hvorledes de germaniſke Folkefærd plejede at benævne deres Grændſediſtrikter „Mark“, og ville i det Følgende komme til at handle yderligere derom. Nu finde vi i den ældre Periode af Norges Hiſtorie den ſamme Kyſtſtrækning, der i ſin Tid beboedes af Raumer, kaldet Vingulmark[2]; noget længer mod Øſt, langs den Række af lange ſmale Søer, der deels gjennem Tiſtedals-Elven ſende deres Vand til Iddefjorden, deels gjennem Store-Lee til Væneren, kaldes Landſkabet endnu Marker, og ſtrax ovenfor Grønland, det veſtligſte Landſkab, hvor Spor af den gotiſke Kultur have været forefundne, begynder Thelemarken. I disſe Landſkabers Benævnelſer ſee vi ſaaledes umiskjendelige Tegn paa, at de i en fjern Oldtid have dannet Grændſen mellem tvende Befolkningsſtrømme, af hvilke den ene, Nordmændenes, kom fra nordveſt, den anden, Gauternes, fra ſydøſt. Vi kunne maaſkee gaa endnu et Skridt videre. I hele den oldgermaniſke Verden plejer man aldrig finde Benævnelſen „Rige“ (riki) brugt uden om erobrede, fra andre Beboere tagne, Beſiddelſer[3]. Nu træffer man kun i det ſydøſtlige Norge Landſkaber, der kaldes „Rige“, nemlig Raumarike, Ringarike og Ranrike. Disſe „Riger“ maatte ſaaledes antages at have været erobrede fra ældre Beſiddere, der neppe kunne have været andre en ſydøſtenfra indkomne Gauter, hvis yderſte Grændſe mod Norden bar været Hedemarken. Det er derfor ikke uden Betydning, at Sagnet lader Nor her allerede forefinde en boſat Konge, Rolf i Berg, hvis Kamp og Underkaſtelſe maaſkee betegner Gauternes Kamp med Nordmændene og Undertvingelſe ved dem. Efterhaanden have de vel maattet vige ligetil Havet, indtil de igjen formaaede at

  1. Se ovenfor S. 48, jevnfør Finn Magnuſen: om Runamo og Runerne S. 390—92, 495.
  2. Vingulmark indbefattede Kyſten fra Glommen eller maaſkee endog fra Svineſund langs Chriſtianiafjorden til Lier. Navnet betyder kun „Krat-Skoven“ eller Vingel-Skoven. Man maa her ogſaa tænke paa Paul Warnefrieds Vinili, Beowulfdigtets Wenlas, og paa Vinoviloth (Vinôvilôs) ſom Jornandes nævner ved Siden af Finnerne, der ifølge Beowulfdigtet boede i Nærheden af Headhreamerne (Raumerne) ved Kyſten.
  3. F. Ex. „Frankrige“ d. e. Frankernes Rige og i England de angelſaxiſke Riger: Myrcena-rice (Mercia), Beornica-rice (Bernicia), Deora-rice (Deira), West-Seaxena-rice (Wesſex) o. ſ. v. I Norden gjorde man Forſkjel paa SVi-þjôd, Sveafolket, det egentlige Svealand, og Svíaríki, Svenſkernes R1ge, d. e. Svealand, Gautland og Finland tilſammen; ſaaledes og Noregsríki, Norge med Bilande, Danaríki, det egentlige Danmark med Bilande. Iſtedetfor ríki ſagde man ogſaa undertiden veldi, ſom Svíaveldi, Danaveldi, Noregsveldi.