Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/110

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
82
Viken.

Slægtſkab maa viſtnok have foreſvævet vore Forfædre, naar de i Sagnet om Nors Efterkommeres Fremtrængen lode de førſte Herſkere over Agder, Rogaland, Hørdaland, Sogn, Fjordene og Søndmøre være Sønner af Gard Agde, Nors Søn[1]. Viſtnok drage de ogſaa Nordmøres Konger ind i dette Slægtſkab, og henføre Kongerne over Valdres, Haddingjadal og Thelemarken til Raums Æt, men man kan heller ikke ved et ſaadant Sagn gjøre Fordring paa fuldkommen Nøjagtighed.

Det ſtaar nu kun tilbage, nærmere at betragte det egentlige Viken, Norges ſydøſtlige Deel, hvor vi ogſaa allerede have omtalt at der gives Spor af den gotiſke Kulturs Indflydelſe. Den har dog neppe ſtrakt ſig videre end langsmed Kyſten fra Gaut-Elvens Udløb til Glommen og videre hiinſides Chriſtiania-Fjorden til den fremſpringende Kyſtflade[2], hvor Rogerne (eller Egderne) mødte dem, nemlig til det forhen nævnte Rygjarbit. Ligeſom det nu allerede ovenfor er viiſt, hvorledes Raumerne engang, og det i den ſildigere Deel af den gotiſke Kulturperiode, naaede lige ned til Søen i Egnen ved Glommen og henimod Gaut-Elven, ſaaledes finde vi og at den ſydlige Fortſættelſe af Numedal, der nu tilhører Jarlsbergs og Laurviks Amt, og fordum Veftfolden (nemlig Laurdals og Hedrums Preſtegjelde), endnu i den ſidſte Deel af Middelalderen dannede en Skibrede under Navn af Numedals Skibrede[3]. Dette viſer, at hele Dalen omkring Logen engang maa have været kaldet Numedal, og at den ſaaledes ſandſynligviis har modtaget ſin Befolkning fra Veſten eller Nordveſten, men at en Indflydelfe, der ſønden- eller nedenfra har gjort ſig gjeldende, har indſkrænket den nordenfra kommende Befolkning til Dalens øvre Dele. Denne Indflydelſe kunde nu viſtnok tænkes udgaaen fra Raumer, der gjennem Hadeland og Ringerike kunde trænge ned til Veſtfold, men den Omſtændighed, at vi lige fra de ældſte Tider finde Veſtfolden, eller de frugtbare Egne veſtenfor Folden eller Chriſtianiafjorden[4], i den nærmeſte og inderligſte Forbindelſe med Kyſtlandene øſtenfor Fjorden, at vi ſtedſe finde den regnet til Viken, og hvad mere er, at man endog veſtenfor det egentlige Veſtfold, i det Landſkab der nu kaldes Nedre Thelemarken, fordum Grønland, har fundet en Mindeſteen med gotiſke

  1. Gard Agdes Sønner vare, fortæller Fund. Noregr: Hørd (Hørdernes Konge), Rugalf (Rogernes), Thrym (Egdernes), Vegard (Sygnernes), Freygard (Firdernes), Thorgard (Søndmøringernes) og Grjotgard (Nordmøringernes).
  2. Denne Kyſtflade kaldtes ogſaa Jaðarr, hvorfor Rygjarbit nu kaldes Jernes (ɔ: Jaðarnes).
  3. Se her Diplomatarium Norvegicum, I. No. 1118, jevnfør Langes Tidsſkrift 5te Aargang, S. ll5.
  4. Veſtfold indbefattede det nuværende Jarlsberg-Laurviks Amt med Sandſver, Eker og Lier.