Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/109

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
81
Hørder.

gerejd, og længer mod Øst paa den smukke Ø Thruma (Thromø)[1] og i Nidelvens nærliggende Dalføre, hvilke Egne, efter enkelte Yttringer i vore Oldskrifter at dømme, synes at være de, som først ere blevne befolkede paa Agder, og hvorfra siden de øvrige opdyrkede Dele af Landskabet have faaet deres Beboere. Disse adspredt beboede Kystpletter kaldtes da rimeligviis Agder, ɔ: Kystdistrikterne – og Fleertals-Endelsen er her betegnende –, medens Indbyggerne, oprindeligt Roger, efterhaanden antoge Navn efter Landskabet, hvor de boede.

Ligesom Rogernes Navn i den sydlige Deel af Gulathings-Distriktet er det eneste selvftændige, saaledes er Hordernes i den nordlige Deel. Sognerne, eller Indbyggerne af Sogn, have faaet Navn efter Landskabet[2]; Firderne eller Indbyggerne af Søndfjord og Nordfjord ligesaa[3], Søndmørerne, efter Kystlandet Søndmøre Man skulde altsaa formode, at hele den vestlige Deel af Landet fra Hordeland til Søndmøres Grændse mod Raumsdalen er bleven befolket af Hørder, der først have nedsat sig i Egnene omkring Gulen i Nordhordland, hvor det ældgamle Thingsted laa, og derpaa udbredt sig til Søndhordland, Hardanger, Haddingjadal, Valdres, Søndfjord, Nordfjord og Søndmøre, maaskee ogsaa til den vestligste og fra Hoveddalen afsondrede Deel af Gudbrandsdalen, de saakaldte Lóar (Lom), der baade ifølge Sagnet og efter deres Udseende at dømme synes at tilhøre den vestlige Stamme[4]. De Hovedstammer, som befolkede det vestlige Norge, maa saaledes have været Hørder og Roger, ligesom Raumsdalen og Størstedelen af Østlandet befolkedes af Raumer. Men Hørderne og Rogerne selv omtales allerede i ældgamle Sagn som nær forbundne, ofte adlydende een Fyrste; dette tyder paa et nærmere Slægtskab med dem, hvilket ogsaa deres senere Forbindelse under eet-Hoved-Thing bekræfter[5]. Og dette

  1. Thruma nævnes allerede tidligt som Kongesæde i Agder, f. Ex. i Gautreks og Rolfs Saga, Cap. 3, og i selve Fundinn Noregr, hvor det heder at Thrym, Raums Søn, fik Agder, og havde Sønnerne Agde og Agnar, Fader til Ketil Thrym, der boede i Thruma. Det er aabenbart, at baade Thrym og Ketil Thrym ere opdigtede efter Thruma, ligesom Agde efter Agder. Thruma var senere Sædet for Harald Haarfagres Foged, se Landnáma V. 6, og Thelemarken synes endnu paa den Tid at have ligget under Agder, thi det heder her, at Harald Haarfagre sendte Thororm fra Thruma for at kræve Skat af Aasgrim Ulfssøn i Thelemarken.
  2. Sogn, egentlig Fjordens Navn, skal betyde „en trang Fjord“.
  3. Til Fjordefylke eller rettere Firdafylke, Firdernes Fylke, hørte ogsaa Fjaler, et mindre Fjord-Distrikt, hvis Indbyggere derfor kaldtes Filer.
  4. Se C. Sommerfelt i Topogr. Journal, 14 Hefte S. 88–89.
  5. Hørdernes fortrinlige Anseelse fremfor de øvrige Indbyggere af Vestlandet viser sig ogsaa deri, at „hørdske Mæler“ paa en vis Maade omtales som Normalmaal for hele Gulathingsdistriktet i den ældre Gulathingslov Cap. 58.

Munch. Det norske Folks Historie. I.