Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/109

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
81
Hørder.

gerejd, og længer mod Øſt paa den ſmukke Ø Thruma (Thromø)[1] og i Nidelvens nærliggende Dalføre, hvilke Egne, efter enkelte Yttringer i vore Oldſkrifter at dømme, ſynes at være de, ſom førſt ere blevne befolkede paa Agder, og hvorfra ſiden de øvrige opdyrkede Dele af Landſkabet have faaet deres Beboere. Disſe adſpredt beboede Kyſtpletter kaldtes da rimeligviis Agder, ɔ: Kyſtdiſtrikterne – og Fleertals-Endelſen er her betegnende –, medens Indbyggerne, oprindeligt Roger, efterhaanden antoge Navn efter Landſkabet, hvor de boede.

Ligeſom Rogernes Navn i den ſydlige Deel af Gulathings-Diſtriktet er det eneſte ſelvftændige, ſaaledes er Hordernes i den nordlige Deel. Sognerne, eller Indbyggerne af Sogn, have faaet Navn efter Landſkabet[2]; Firderne eller Indbyggerne af Søndfjord og Nordfjord ligeſaa[3], Søndmørerne, efter Kyſtlandet Søndmøre Man ſkulde altſaa formode, at hele den veſtlige Deel af Landet fra Hordeland til Søndmøres Grændſe mod Raumsdalen er bleven befolket af Hørder, der førſt have nedſat ſig i Egnene omkring Gulen i Nordhordland, hvor det ældgamle Thingſted laa, og derpaa udbredt ſig til Søndhordland, Hardanger, Haddingjadal, Valdres, Søndfjord, Nordfjord og Søndmøre, maaſkee ogſaa til den veſtligſte og fra Hoveddalen afſondrede Deel af Gudbrandsdalen, de ſaakaldte Lóar (Lom), der baade ifølge Sagnet og efter deres Udſeende at dømme ſynes at tilhøre den veſtlige Stamme[4]. De Hovedſtammer, ſom befolkede det veſtlige Norge, maa ſaaledes have været Hørder og Roger, ligeſom Raumsdalen og Størſtedelen af Øſtlandet befolkedes af Raumer. Men Hørderne og Rogerne ſelv omtales allerede i ældgamle Sagn ſom nær forbundne, ofte adlydende een Fyrſte; dette tyder paa et nærmere Slægtſkab med dem, hvilket ogſaa deres ſenere Forbindelſe under eet-Hoved-Thing bekræfter[5]. Og dette

  1. Thruma nævnes allerede tidligt ſom Kongeſæde i Agder, f. Ex. i Gautreks og Rolfs Saga, Cap. 3, og i ſelve Fundinn Noregr, hvor det heder at Thrym, Raums Søn, fik Agder, og havde Sønnerne Agde og Agnar, Fader til Ketil Thrym, der boede i Thruma. Det er aabenbart, at baade Thrym og Ketil Thrym ere opdigtede efter Thruma, ligeſom Agde efter Agder. Thruma var ſenere Sædet for Harald Haarfagres Foged, ſe Landnáma V. 6, og Thelemarken ſynes endnu paa den Tid at have ligget under Agder, thi det heder her, at Harald Haarfagre ſendte Thororm fra Thruma for at kræve Skat af Aasgrim Ulfsſøn i Thelemarken.
  2. Sogn, egentlig Fjordens Navn, ſkal betyde „en trang Fjord“.
  3. Til Fjordefylke eller rettere Firdafylke, Firdernes Fylke, hørte ogſaa Fjaler, et mindre Fjord-Diſtrikt, hvis Indbyggere derfor kaldtes Filer.
  4. Se C. Sommerfelt i Topogr. Journal, 14 Hefte S. 88–89.
  5. Hørdernes fortrinlige Anſeelſe fremfor de øvrige Indbyggere af Veſtlandet viſer ſig ogſaa deri, at „hørdſke Mæler“ paa en vis Maade omtales ſom Normalmaal for hele Gulathingsdiſtriktet i den ældre Gulathingslov Cap. 58.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.