Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
80
Roger eller Ryger, Egder.

ger være nogen Tvivl tilbage om at det har faaet ſin Befolkning fra Rogaland, ligeſom det veſtlige Thelemarken, og at hele Kyſten lige til Rygjarbit, ſaavelſom de indre Diſtrikter, i den ældſte Tid tilſammen kaldtes Rogernes eller Rugernes Land. Navnet „Agder“ ſynes nemlig oprindeligt kun at betegne „et Kyſtdiſtrikt“[1]; og ſaameget er under alle Omſtændigheder viſt, at Navnet paa dets Beboere „Egder“, ikke ligeſom „Ryger“ „Raumer“, og andre, er et af Beboelſesſtedets Navn uafhængigt Folkenavn, men ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogſaa er nødvendigt at antage, at de forinden Boſættelſen havde et andet Navn[2]. Endog Navnet „Robygger“, efter hvilke Robygdelaget er opkaldt, ſynes at være en Forkortning af „Rog-bygger“ (rugiſke Bebyggere)[3], og ved at underſøge Stedsnavnene i den ſydøſtlige Deel af det gamle Egda-Fylke, der endnu er opfyldt med vældige Skovſtrækninger og i det Hele taget tyndt og adſpredt befolket, ſtøder man paa mange, der vidne om, at de Gaarde, ſom ſaaledes benævnes, oprindelig blot have været Setre[4], og at den hele Egn følgelig i lang Tid kun har været en næſten ubeboet Skovegn, der alene brugtes til Græsgang for Kvæget om Sommeren, og hvor blot enkelte Pletter langs Kyſten vare opryddede til ſtadig Bolig for Menneſker. Det ſamme ſynes i ſtørre Maaleſtok at have været Tilfældet med hele Agder. Rogerne have fra Ryfylke førſt ſat ſig i Beſiddelſe af den flade, ſkovløſe Kyſtſtrækning, ſom de kaldte Jadar (Jæderen)[5]; ſiden have de opdyrket enkelte venligere Punkter ved Kyſten længere mod Øſt, fornemmelig paa Liſterlandet og ved den nordenfor dette opgaaende Fjord, i det Dalføre, der kaldtes Hvin- eller Hvinesdalen[6], ved Lindesnæs og Span-

  1. Der forekommer neppe noget andet Sted af dette Navn, uden Agdenes, den yderſte Spidſe ved Indløbet til Throndhjemsfjorden. Men juſt fordi denne Spidſe bærer dette Navn, og Navnet Agder desuden i ſig ſelv er et Fleertalsord, altſaa viſer at Diſtriktet oprindelig maa have beſtaaet af flere afſondrede Bygder, juſt derfor bliver den ovenanførte Gisning om Navnets oprindelige Betydning ſandſynlig.
  2. Egðir er ligefrem dannet ved Omlyd af „Agdir“. Endnu den Dag idag kalde Beboerne af Thelemarken deres Naboer i Robygdelaget, Nedenæs og Mandals Fogderi, Egder.
  3. Man ſinder aldrig Rábygðir, Rábyggjalög, men Robygðir, Robyggjalög, der nok kunde tænkes forkortet for Rogbygðir o. ſ. v. Benævnelſen ſynes ellers nærmeſt at være udgaaen fra den ſaakaldte Robusdal i Nærheden af Heigrefos.
  4. En Mængde Gaarde ende her med Ordet „Söl“ eller „Sel“ d. e. Sæter, f. Ex. Meſel (Miðsel), Reierſel (Hreiðarssel), Lødeſøl (Hlöðusel) o. ſ. v.
  5. Jaðarr, Angelſ. codor, en Bræm, Rand.
  6. Her nævnes ogſaa Hvinisfjörðr, den nu ſaakaldte Feddefjord, i hvilken Hvin- eller Kvin-Elven har ſit Udløb.