Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
80
Roger eller Ryger, Egder.

ger være nogen Tvivl tilbage om at det har faaet sin Befolkning fra Rogaland, ligesom det vestlige Thelemarken, og at hele Kysten lige til Rygjarbit, saavelsom de indre Distrikter, i den ældste Tid tilsammen kaldtes Rogernes eller Rugernes Land. Navnet „Agder“ synes nemlig oprindeligt kun at betegne „et Kystdistrikt“[1]; og saameget er under alle Omstændigheder vist, at Navnet paa dets Beboere „Egder“, ikke ligesom „Ryger“ „Raumer“, og andre, er et af Beboelsesstedets Navn uafhængigt Folkenavn, men ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at antage, at de forinden Bosættelsen havde et andet Navn[2]. Endog Navnet „Robygger“, efter hvilke Robygdelaget er opkaldt, synes at være en Forkortning af „Rog-bygger“ (rugiske Bebyggere)[3], og ved at undersøge Stedsnavnene i den sydøstlige Deel af det gamle Egda-Fylke, der endnu er opfyldt med vældige Skovstrækninger og i det Hele taget tyndt og adspredt befolket, støder man paa mange, der vidne om, at de Gaarde, som saaledes benævnes, oprindelig blot have været Setre[4], og at den hele Egn følgelig i lang Tid kun har været en næsten ubeboet Skovegn, der alene brugtes til Græsgang for Kvæget om Sommeren, og hvor blot enkelte Pletter langs Kysten vare opryddede til stadig Bolig for Mennesker. Det samme synes i større Maalestok at have været Tilfældet med hele Agder. Rogerne have fra Ryfylke først sat sig i Besiddelse af den flade, skovløse Kyststrækning, som de kaldte Jadar (Jæderen)[5]; siden have de opdyrket enkelte venligere Punkter ved Kysten længere mod Øst, fornemmelig paa Listerlandet og ved den nordenfor dette opgaaende Fjord, i det Dalføre, der kaldtes Hvin- eller Hvinesdalen[6], ved Lindesnæs og Span-

  1. Der forekommer neppe noget andet Sted af dette Navn, uden Agdenes, den yderste Spidse ved Indløbet til Throndhjemsfjorden. Men just fordi denne Spidse bærer dette Navn, og Navnet Agder desuden i sig selv er et Fleertalsord, altsaa viser at Distriktet oprindelig maa have bestaaet af flere afsondrede Bygder, just derfor bliver den ovenanførte Gisning om Navnets oprindelige Betydning sandsynlig.
  2. Egðir er ligefrem dannet ved Omlyd af „Agdir“. Endnu den Dag idag kalde Beboerne af Thelemarken deres Naboer i Robygdelaget, Nedenæs og Mandals Fogderi, Egder.
  3. Man sinder aldrig Rábygðir, Rábyggjalög, men Robygðir, Robyggjalög, der nok kunde tænkes forkortet for Rogbygðir o. s. v. Benævnelsen synes ellers nærmest at være udgaaen fra den saakaldte Robusdal i Nærheden af Heigrefos.
  4. En Mængde Gaarde ende her med Ordet „Söl“ eller „Sel“ d. e. Sæter, f. Ex. Mesel (Miðsel), Reiersel (Hreiðarssel), Lødesøl (Hlöðusel) o. s. v.
  5. Jaðarr, Angels. codor, en Bræm, Rand.
  6. Her nævnes ogsaa Hvinisfjörðr, den nu saakaldte Feddefjord, i hvilken Hvin- eller Kvin-Elven har sit Udløb.