Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
78
Det vestlige Norge.

Gauter og Nordmænd have fundet Sted[1]. Derimod er det ej i sig selv usandsynligt, at der efter den første Besættelses Tid kan være kommet nye Folkestrømme fra Throndhjem over Dovre til Gudbrandsdalen, Hedemarken og de øvrige indre Egne, og her have blandet sig med den ældre Befolkning af Raumer, hvilket enkelte Egenheder ved Dialekten virkelig kunde synes at antyde.

Det er en erkjendt Sag, at Beboerne af de øverste Dalfører østenfor Fjeldet og søndenfor Gudbrandsdalen, eller af Valdres og Hallingdal (Haddingjadal), baade i Dialekt, Udseende og Leveviis have langt mere tilfælles med deres Naboer hiinsides Fjeldet i Sogn og Hardanger, end med Beboerne af deres egne Dalførers nederste Dele, i Land, Hadeland, Sigdal og Ringerike. Allerede heraf ledes man ind paa Forestillingen om, at hine Landskaber have faaet deres Befolkning fra Vesten af over de her skovløse og ikke saa særdeles brede Fjeldflader paa Fillefjeld, Hemsedalsfjeldet, Aurlandsfjeldet og Ustedalshøjderne. Denne Forestilling vinder endmere i Styrke, naar vi erfare at Valdres og Hallingdal i de ældre Tider altid regnedes som Tilbehør til de vestlige Fylker, og med dem hørte under Gulathingets Lovdistrikt[2]. I disse Egne maa saaledes tvende Folkestrømninger, den umiddelbart fra Vesten kommende, og den anden, hvis Fremtrængen fra Raumsdal af vi nys omtalte, have mødt hinanden, og det Punkt, hvor dette Sammenstød indtraf, kan endnu i et Par Dalfører med fuldkommen Bestemthed paavises[3]. Heller ikke ere de her nævnte Dale, nemlig Dalene om Drams-Elvens Vasdrag, de eneste, hvor en saadan Befolkning fra Vesten kan paavises. Ogsaa Thelemarken deler sig med Hensyn til Mundarten i to Hoveddele, som man efter den senere Tids Talebrug kunde kalde den vestfjeldske og den østfjeldske. Mundarten i den vestfjeldske Deel er saa forskjellig fra

  1. ↑ Snorre fortæller, som oven bemerket, i Ynglingasaga, at Vermeland først opryddedes af Olaf Trætelgja, der, som vi have viist, maa være kommen fra Gautland. Enten maa Udsagnet i „Fundinn Noregr“ om Vermelands Bebyggelse af Alfer saaledes ganske støtte sig til en Gisning af Nedskriveren, eller der maa have fundet et Sammenstød Sted mellem Alferne og Olafs Gauter. Man finder vistnok ellers ikke nogensinde Vermeland regnet til Alfheim, men hvis Trysil, Idre og Serna, hvad der er højst sandsynligt, befolkedes af Raumer eller Alfer, maa dog Gauterne fra Vermeland ved den nuværende norske Rigsgrændse have stødt sammen med disse.
  2. ↑ Se f. Ex. den nyere Gulathingslovs Thingfarebolk. Til Gulathingsdistriktet regnes her Valdres, Haddingjadal, Setrsdal og Otrodal.
  3. ↑ F. Ex. ved Krødren-Fjord, hvis nordlige Deel hører til Haddingjadal, den sydlige til Sigdal eller Ringerike i videst Forstand. Endog de gamle Jordskylds-Benævnelser ere her forskjellige: ved den nordlige Deel af Søen regnedes efter Maanedemater, den sædvanlige Eenhed i Gulathinget, ved den sydlige efter Hefselder m. m.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-1-1.djvu/106&oldid=192317»