Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/106

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
78
Det veſtlige Norge.

Gauter og Nordmænd have fundet Sted[1]. Derimod er det ej i ſig ſelv uſandſynligt, at der efter den førſte Beſættelſes Tid kan være kommet nye Folkeſtrømme fra Throndhjem over Dovre til Gudbrandsdalen, Hedemarken og de øvrige indre Egne, og her have blandet ſig med den ældre Befolkning af Raumer, hvilket enkelte Egenheder ved Dialekten virkelig kunde ſynes at antyde.

Det er en erkjendt Sag, at Beboerne af de øverſte Dalfører øſtenfor Fjeldet og ſøndenfor Gudbrandsdalen, eller af Valdres og Hallingdal (Haddingjadal), baade i Dialekt, Udſeende og Leveviis have langt mere tilfælles med deres Naboer hiinſides Fjeldet i Sogn og Hardanger, end med Beboerne af deres egne Dalførers nederſte Dele, i Land, Hadeland, Sigdal og Ringerike. Allerede heraf ledes man ind paa Foreſtillingen om, at hine Landſkaber have faaet deres Befolkning fra Veſten af over de her ſkovløſe og ikke ſaa ſærdeles brede Fjeldflader paa Fillefjeld, Hemſedalsfjeldet, Aurlandsfjeldet og Uſtedalshøjderne. Denne Foreſtilling vinder endmere i Styrke, naar vi erfare at Valdres og Hallingdal i de ældre Tider altid regnedes ſom Tilbehør til de veſtlige Fylker, og med dem hørte under Gulathingets Lovdiſtrikt[2]. I disſe Egne maa ſaaledes tvende Folkeſtrømninger, den umiddelbart fra Veſten kommende, og den anden, hvis Fremtrængen fra Raumsdal af vi nys omtalte, have mødt hinanden, og det Punkt, hvor dette Sammenſtød indtraf, kan endnu i et Par Dalfører med fuldkommen Beſtemthed paaviſes[3]. Heller ikke ere de her nævnte Dale, nemlig Dalene om Drams-Elvens Vasdrag, de eneſte, hvor en ſaadan Befolkning fra Veſten kan paaviſes. Ogſaa Thelemarken deler ſig med Henſyn til Mundarten i to Hoveddele, ſom man efter den ſenere Tids Talebrug kunde kalde den veſtfjeldſke og den øſtfjeldſke. Mundarten i den veſtfjeldſke Deel er ſaa forſkjellig fra

  1. Snorre fortæller, ſom oven bemerket, i Ynglingaſaga, at Vermeland førſt opryddedes af Olaf Trætelgja, der, ſom vi have viiſt, maa være kommen fra Gautland. Enten maa Udſagnet i „Fundinn Noregr“ om Vermelands Bebyggelſe af Alfer ſaaledes ganſke ſtøtte ſig til en Gisning af Nedſkriveren, eller der maa have fundet et Sammenſtød Sted mellem Alferne og Olafs Gauter. Man finder viſtnok ellers ikke nogenſinde Vermeland regnet til Alfheim, men hvis Tryſil, Idre og Serna, hvad der er højſt ſandſynligt, befolkedes af Raumer eller Alfer, maa dog Gauterne fra Vermeland ved den nuværende norſke Rigsgrændſe have ſtødt ſammen med disſe.
  2. Se f. Ex. den nyere Gulathingslovs Thingfarebolk. Til Gulathingsdiſtriktet regnes her Valdres, Haddingjadal, Setrsdal og Otrodal.
  3. F. Ex. ved Krødren-Fjord, hvis nordlige Deel hører til Haddingjadal, den ſydlige til Sigdal eller Ringerike i videſt Forſtand. Endog de gamle Jordſkylds-Benævnelſer ere her forſkjellige: ved den nordlige Deel af Søen regnedes efter Maanedemater, den ſædvanlige Eenhed i Gulathinget, ved den ſydlige efter Hefſelder m. m.