Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/102

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
74
Raumer.

marken, fra hvilken det kun adſkiltes ved en lav, neppe nogenſinde meget ſterkt ſkovbegroet Sandſtrækning. Da man nu tillige finder, at den nordlige Deel af Øſterdalen lige til Reformationen i gejſtlig Henſeende hørte under Throndhjems Stift, medens den ſydlige laa under Hamar[1], og at Øſterdalen tillige i verdslig Henſeende deeltes i to Hoveddele, Øſterdalen nordenfor og Øſterdalen ſøndenfor Aamot[2], ſaa kan man med nogenlunde Sikkerhed ſlutte, at Øſterdalen virkelig er bleven bebygget fra to Kanter, nordenfra og ſøndenfra, og at Skovſtrækningerne mellem Tønſet i Nord og nedre Reendalen i Syd længe adſkilte de to Befolkningsſtrømme og vare de ſidſte ſom opryddedes, hvis der overhoved kan være Tale om Oprydning i disſe Egne, hvor Skoven endnu optager ſaa megen Plads.

Underſøge vi nu, hvorfra Hedemarken og overhoved Egnene omkring Mjøſen have faaet ſine Beboere, da bliver den Omſtændighed højſt paafaldende, at medens Raumsdalen ved Lesjeſkogens Vand ſtaar i umiddelbar Forbindelſe med Logens til Mjøſen nedgaaende Dalføre, og dette igjen med Raumarike, der omgiver Vormen og Glommen ſøndenfor Øſterdalen, hentyder tillige det fælles „Raum“ i Raumsdalens og Raumarikes Navn paa at det er een Folke-Afdeling, eller de ſaakaldte Raumer, der har befolket dem begge. Og de ſamme Raumer have ſaaledes vel ogſaa opdyrket Hedemarken, Thoten, med de derfra opgaaende Sidedale, og overhoved hele den ſøndre, aabne Deel af det ſaakaldte Øſtland, Egnene om Chriſtianiafjorden, Ringerike, Hadeland, m. m., forſaavidt disſe Landſkaber ikke allerede havde faaet ſin Befolkning fra Gautland af. „Fundinn Noregr“ indeholder ogſaa merkelige Antydninger til, at Foreſtillingen om de nysnævnte Egnes Befolkning paa den nu angivne Viis virkelig maa have været herſkende i Oldtiden. „Raum, Nors Søn“, heder det, „ejede Alfheime (d. e. Elve-Hjemmene, Elv-Egnene) og Beſiddelſer ſaa vide ſom de derfra udſpringende Elve gaa“; derfra løber nemlig Logen til Mjøſen og fra denne igjen Wormen til Raum-Elven (Glommen) og denne igjen til Søen; fra Vormen løber Rauma ned gjennem Raumsdal, fra Vormen ligeledes Øſtre-Elven gjennem Øſterdalene, og derfra igjen Gaut-Elven til Væneren og ſiden til Søen. „Raum“, heder det videre, „havde tre Sønner med Bergdis, Datter af Thrym, Vor-

  1. Øſterdalen, der endnu i Midten af det 13de Aarhundrede var ſaa tyndt befolket, at den med Henſyn til Ledings-Udredning ſattes i Forhold til Gudbrandsdalen ſom 5 til 16 (Hirdſkraa Cap. 36), indbefattede indtil Reformationen kun tre Preſtegjeld, nemlig Tyldal, Elverum og Aamot, af hvilke det, førſte, der indbefattede de nuværende Kvikne, Tønſet og Tolgens Preſtegjeld, hørte til Nidaros Stift og maaſkee neppe engang regnedes til Øſterdalen eller Oplandene, medens Aamot der ogſaa indbefattede Storelvedalen og Reendalen, og Elverum, der tillige indbefattede Oſen, Tryſil, Idre og Serna, hørte til Hamars Stift, og rimeligen udgjorde de egentlige Øſter-Dale.
  2. Nyere Eidſivathingslov Thingfareb. 1.